Redaktionen
TØNDER: Tønder Kommune er nu et skridt tættere på at blive en del af et af de største fælleskommunale IT-projekter i nyere tid. Økonomiudvalget har nikket ja til, at forvaltningen arbejder videre med planerne om at samle driften af servere og netværk for 22 syddanske kommuner i én fælles organisation.
Dermed tegner der sig et klart billede af, at næsten hele KKR-Syddanmark vil gå samme vej. Sønderborg Kommune fremstår samtidig som den kommune, der – i hvert fald indtil nu – har været mest forbeholden over for projektet og har haft flere betænkligheder end de øvrige.
Planen er, at der til september 2026 skal ligge en endelig politisk sag til beslutning i alle 22 kommuner.
Pres fra Christiansborg: Kommunerne skal samles i 4-5 IT-enheder
Baggrunden er Økonomiaftalen for 2026 mellem regeringen og KL. Her er man blevet enige om, at kommunerne senest 1. januar 2027 skal være organiseret i 4-5 kommunale IT-serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i regionerne. De nye enheder skal inden udgangen af 2027 varetage kommunernes server- og netværksdrift.
Det sker, fordi kommunerne oplever to problemer, der vokser år for år:
- Cybertruslen bliver mere omfattende og kompleks, og behovet for et stærkere forsvar er stigende.
- Manglen på IT-specialister gør det svært for den enkelte kommune at rekruttere og fastholde de rette kompetencer.
I praksis handler det om den IT-infrastruktur, som alt kommunalt arbejde hviler på: myndighedsopgaver, dagtilbud, skoler, hjemmepleje, sociale tilbud – og en række områder, hvor driften er kritisk og ikke må gå ned.
Hvad er det, der bliver fælles – og hvad bliver lokalt?
Samarbejdet er afgrænset til det, der ofte kaldes basis-IT: servere og netværk.
Et notat fra Haderslev Kommune, som beskriver kommunernes IT-opgaver, skelner mellem to hovedområder:
- Applikations-IT: fagsystemer og platforme (fx økonomi, løn, ESDH, omsorgssystemer/EOJ, mindre specialapplikationer samt lokale udviklingsopgaver som BI og automatisering).
- Basis-IT: infrastrukturen, herunder servicedesk/support, slutbrugerudstyr (pc’er, telefoner, mødeudstyr m.m.), bruger- og rettighedsstyring/sikkerhed, hosting/servere og netværk.
Det er altså server- og netværksdelen, der i første omgang skal løftes ind i det fælles setup – ikke hele den kommunale IT-portefølje.
Derfor peger pilen på et interessentskab (I/S) efter kommunestyrelsens §60
Kommunerne arbejder videre med en model, hvor samarbejdet etableres som et interessentskab (I/S) som §60-fællesskab. Argumentet er, at modellen giver tættere demokratisk kontrol end andre organisationsformer.
Et baggrundsnotat om valg og fravalg af samarbejdsform fremhæver især:
- I et I/S kan kommunerne instruere deres egne udpegede bestyrelsesmedlemmer. Det giver en mere direkte politisk styring.
- I et aktieselskab (A/S) skal bestyrelsen varetage selskabets interesser, og der er typisk større armslængde til kommunerne – en model, som vurderes at passe dårligere med ønsket om plads til kommunalt selvstyre.
- En leverandørmodel efter lov 548 (hvor én kommune leverer til andre via kontrakter) er undersøgt, men vurderes ikke realistisk i den aktuelle form, fordi de økonomiske tærskelværdier for tjenesteydelser anses for for lave i forhold til de reelle udgifter. En ændring vil kræve lovændring og tid.
Samtidig understreger et fælles “forståelsespapir” fra kommunerne i regionen, at opbygningen af IT-serviceorganisationer skal balancere sikkerhed, økonomi og lokale hensyn – og give “plads til det kommunale selvstyre”, også når samarbejdet på sigt eventuelt udvides.
En stor transition – med base i Odense
En af de centrale brikker bliver en transitionsorganisation, som skal sikre, at overgangen ikke ender som et dyrt og risikabelt IT-skifte med driftsforstyrrelser.
I et oplæg fra Odense Kommune beskrives behovet for at bemande transitionen med kompetencer, der både kan bygge organisationen op og sikre sikkerheden fra starten. Odense foreslås som forankring, blandt andet fordi kommunen har erfaring med tværkommunal IT-drift i regi af KIT-Fyn.
Oplægget peger på ressourcer svarende til tre fuldtidsstillinger, men med flere klare faglige spor, der skal dækkes, herunder:
- Programledelse/transitionsledelse og governance for beslutningsprocessen gennem 2026 frem mod etableringen i 2027
- Økonomikompetencer, herunder modeller for perioden fra selskabet etableres, til det overtager opgaven fuldt ud
- Juridisk kompetence til aftaledokumenter, stiftelsesgrundlag m.m.
- Enterprise-arkitektur, så mål og teknik hænger sammen og kan implementeres i praksis på tværs af kommuner
- Cybersikkerhed, herunder krav til udstyr og sikkerhedsniveau – og et arbejde, der skal kunne spille sammen med eksterne og kommunale indsatser samt krav som NIS2
Transitionsorganisationen skal etableres hurtigst muligt og forventes at løbe frem til 1. januar 2028. Finansieringen i 2026 lægges op til at ske via omprioriterede KKR-sekretariatsmidler, mens den nye organisation efter planen skal overtage finansieringen fra 2027.
Økonomien: Stordrift kan hjælpe – men cybersikkerhed koster
Kommunerne forventer, at standardisering og fælles drift kan give stordriftsfordele. Men samtidig er der en tydelig erkendelse af, at et højere sikkerhedsniveau kræver investeringer.
I sagsmaterialet fremgår det, at udgifter til server- og netværksdrift skønnes at udgøre cirka 10 procent af kommunernes samlede IT-udgifter. Inden for server og netværk udgør køb af varer og tjenesteydelser omkring 80 procent, mens løn udgør cirka 20 procent.
Der skal nu udarbejdes en fælles økonomimodel, så kommunerne får et gennemsigtigt grundlag for den fremtidige drift og fordelingen af udgifter.
Hvad betyder det for medarbejderne i kommunerne?
På rådhusene kan beslutningen også få betydning for de medarbejdere, der i dag arbejder med servere og netværk. Men de konkrete konsekvenser er endnu ikke lagt fast.
Kommunen lægger i materialet op til, at spørgsmålet om personalemæssige følger først kan beskrives ordentligt senere i processen – og at MED-systemet og berørte afdelinger skal inddrages, når der foreligger mere konkrete modeller.
Kun Sønderborg holder igen
At Tønder Kommunes Økonomiudvalg nu har sagt ja til at arbejde videre, passer ind i det overordnede billede fra de indledende dialoger i KKR-Syddanmark: Kommunerne har i vidt omfang tilkendegivet, at de vil videre mod en fælles løsning.
Alligevel er det værd at bemærke, at Sønderborg ifølge de foreløbige meldinger skiller sig ud som den kommune, der har været mest tilbageholdende over for projektets retning.
Næste stop: September 2026 – og en beslutning i alle 22 kommuner
Det næste store pejlemærke bliver efteråret. Her ventes den endelige politiske sag lagt frem, så alle 22 kommunalbestyrelser kan tage stilling.
Indtil da skal en række helt konkrete spørgsmål falde på plads: den endelige governance, den geografiske placering af organisationen (og om der skal være én eller flere afdelinger), den præcise tekniske afgrænsning af “server og netværk” – og ikke mindst, hvordan man sikrer en overgang, hvor kommunernes velfærdssystemer ikke bliver fanget i et IT-mellemrum.
For Tønder er linjen nu tydelig: Kommunen vil med i et stort, fælles IT-samarbejde, der skal gøre den kommunale drift mere robust i en tid, hvor digitale angreb og krav til sikkerhed ikke længere er et sjældent scenarie – men en del af hverdagen.
