Redaktionen
Den danske folkeskole er ikke længere det selvfølgelige valg for alle. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at lidt mere end hvert fjerde barn nu bliver undervist uden for den almene folkeskole. Det er markant flere end for knap to årtier siden, hvor det gjaldt cirka hvert femte barn.
Udviklingen får AE til at advare om, at folkeskolen risikerer at miste sin rolle som fælles fundament for børn på tværs af samfundslag.
Færre i almindelige klasser – flere i private og specialtilbud
Ifølge analysen er andelen af elever, der går i en almindelig folkeskoleklasse, faldet fra omkring 80,5 procent i skoleåret 2008/2009 til 74 procent i 2024/2025.
Faldet hænger især sammen med to ting:
- Flere vælger fri- og privatskoler
- I 2008 gik 13,4 procent af eleverne på en fri- eller privatskole.
- I 2024 er tallet vokset til 19 procent.
- Flere får undervisning i specialtilbud
- Andelen af elever i specialklasser og specialskoler er i samme periode steget fra 4,3 til 5,5 procent.
Chefanalytiker Troels Lund Jensen fra AE peger på, at både manglende trivsel og forældres bevidste fravalg af folkeskolen spiller ind:
– Når flere elever enten ikke trives i den almindelige folkeskole eller vælger private skoletilbud, er der en risiko for, at folkeskolen mister sin status som det naturlige skolevalg, siger han.
Økonomi og skolevalg hænger tættere sammen
Analysen går et spadestik dybere og ser på, hvordan familiens økonomi påvirker skolevalget. Tendensen er klar: jo højere indkomst, desto oftere vælger forældre en privat skole.
- Blandt de 20 procent rigeste familier går omkring en fjerdedel af børnene i dag på fri- eller privatskole – en tydelig stigning siden 2011.
- For de 20 procent fattigste familier er billedet anderledes stabilt. Her er andelen af børn i private skoler fortsat omkring 13 procent, stort set uændret gennem 15 år.
– Udviklingen er et symptom på et samfund, der bliver mere opdelt. Når børns skolegang i stigende grad afspejler forældrenes pengepung, udfordrer det folkeskolens idé om at være en fælles skole for alle, siger Troels Lund Jensen.
De fattigste børn fylder mere i specialtilbud
Samtidig viser analysen, at børn fra lavindkomstfamilier i stigende grad havner i specialklasser og specialskoler.
- I 2011 gik cirka 6,1 procent af børnene fra den fattigste femtedel i et specialtilbud.
- I 2024 er andelen vokset til 8,8 procent.
Ifølge AE står de fattigste familier for 40 procent af stigningen i antallet af elever i segregerede specialtilbud siden 2011. Det er en udvikling, der både afspejler et stort behov for støtte – og samtidig lægger et tungt pres på kommunernes økonomi, fordi specialtilbud er langt dyrere end almindelig undervisning.
Færre skoler med blandet elevsammensætning
Det er ikke kun den overordnede fordeling mellem folkeskole og privatskole, der ændrer sig. AE peger også på, at den enkelte skole er blevet mere opdelt:
- I 2010 gik 45 procent af folkeskoleeleverne på en skole, hvor der var nogenlunde lige mange børn fra alle indkomstgrupper.
- I 2025 er den andel faldet til 32 procent.
Der er altså flere skoler, hvor der enten er en tydelig overvægt af børn fra lavindkomstfamilier – eller fra de mest velstillede hjem. Og selv om private skoler stadig har færre elever med lav indkomstbaggrund, er også de blevet mere socialt skæve over tid.
AE: Folkeskolen har brug for et løft
Samlet set ser AE udviklingen som et tegn på, at folkeskolen er fanget i en negativ spiral:
- Flere elever har brug for støtte, som almendelen har svært ved at levere.
- En stigende del af skolebudgetterne går til specialtilbud.
- Ressourcestærke forældre vælger i højere grad privatskoler, hvis de oplever, at kvaliteten ikke lever op til deres forventninger.
– Hvis folkeskolen fortsat skal være et lokalt samlingspunkt, hvor børn mødes på tværs af baggrund, kræver det nye investeringer. Både i kvaliteten af undervisningen og i mulighederne for at inkludere flere elever i den almindelige klasse, konkluderer Troels Lund Jensen.
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan læses i fuld længde på AE’s hjemmeside.
