Læserbrev: Jeg vælger Venstre – og stiller op

Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. 

Af Jon Bak Lindhardt Fabricius, Bredebro

Venstre står i dag langt fra storhedstiden på landsplan, hvor partiet tidligere opnåede over 20 procents vælgertilslutning.

Men lokalt, og især i Tønder Kommune, er Venstre fortsat en central drivkraft i kommunalbestyrelsen.

De sidste fem år har jeg fulgt Venstre udefra, da jeg selv var medlem af Liberal Alliance. Ved kommunalvalget i 2021 stillede jeg op som LA-kandidat her i kommunen. Efter grundige overvejelser har jeg nu valgt at skifte til Venstre og har sagt ja til at stille op ved kommunalvalget næste november.

Hvorfor Venstre?

Venstre har et solidt liberalt fundament, og det er afgørende for mig.

Et stærkt liberalt rodnet er nødvendigt, når man vil kæmpe for personlig frihed og et menneskesyn, der bygger på hjælp til selvhjælp.

Disse værdier ser jeg tydeligt afspejlet i Tønder Kommune, hvor vi har et stærkt landbrug, et rigt foreningsliv og en imponerende frivillighedskultur. Derfor mener jeg, at det er tid til, at Tønder Kommune genfinder sine blå rødder.

Jeg brænder for vores kultur og historie. En af de ting, der overbeviste mig om Venstres stærke lokale engagement, er deres indsats for visionen om et Wegner-museum.

Projektet har fået over 5 millioner kroner i statsstøtte og har aldrig været tættere på at blive til en realitet.

Mens andre partier har været tøvende, har Venstre stået fast og presset på for at realisere dette enestående projekt, der fejrer den kultur og historie, vi i Tønder Kommune kan være stolte af.

Tønder Kommune rummer et enormt potentiale, som vi skal løfte frem – både for dem, der besøger os, og for dem, der overvejer at slå sig ned her.

For mig er det vigtigt, at Venstre har en klar bosætningspolitik, der prioriterer bevarelsen af lokale skoler og daginstitutioner.

Selv om Tønder er en af Danmarks største kommuner, er det vores små bysamfund, der bærer os og definerer vores fællesskab.

Derfor har jeg valgt Danmarks liberale parti, Venstre – og jeg ser frem til at gøre en forskel.

  • Related Posts

    Debatindlæg: Kære politikere: Kend problemerne, før I kommer med løsningerne!

    Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.  Indsendt af: Hans Ole Madsen, Tinglevvej 130, 6200 Aabenraa Jeg er tidligere landmand. Og jeg er frustreret. For efterhånden synes…

    Debatindlæg: Poppelgårdens fremtid!

    Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Debatindlæg indsendt af Lars Rømer Olsen og Torben Struck, KB medlemmer for Socialdemokratiet i Tønder, Hvedemarken 9, 6280 Højer Poppelgården…

    Fik du læst disse artikler?

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

    Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

    Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

    Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne
    Skip to content