28.000 ulovlige puff bars stoppet ved grænsen

En kontrol ved den dansk-tyske grænse førte søndag aften til beslaglæggelsen af et meget stort parti ulovlige nikotinprodukter.

Søndag aften klokken 23.47 blev en polsk indregistreret lastbil standset ved den dansk-tyske grænse som led i en kriminalitetskontrol. I lastbilen fandt politiet fire paller, der var pakket ind, men som viste sig at rumme en omfattende mængde puff bars.

Lastbilen blev efterfølgende ført til yderligere kontrol, hvor indholdet blev gennemgået og optalt. Her stod det klart, at der var tale om i alt 28.000 puff bars fordelt på de fire paller. Produkterne havde smagsvarianter som cola, jordbær, mango og skittles.

Nikotinprodukterne er ulovlige i Danmark, da de er tilsat søde smage, hvilket ikke er tilladt i denne type produkter.

”Når vi får fat på så stor en mængde ulovlige puff bars, glæder vi os meget over, at de ikke lander i Danmark, hvor de med søde smage kan lokke unge mennesker til at bruge nikotinprodukter,” siger vicepolitiinspektør Karsten Høy, UKA Vest ved Syd- & Sønderjyllands Politi.

Lastbilen blev ført af en 59-årig udenlandsk statsborger, som blev anholdt og sigtet for groft smugleri. Efter endt afhøring blev manden løsladt, men han er fortsat sigtet i sagen.

De beslaglagte puff bars indgår nu i den videre efterforskning.

FAKTA: Udlændingekontrolafdeling Vest

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed under Syd- & Sønderjyllands Politi med base i Padborg. Afdelingen arbejder med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet og analyserer, efterforsker og overvåger kriminelle aktiviteter på tværs af grænsen. Enheden samarbejder tæt med Toldstyrelsen samt tyske myndigheder, herunder Landespolizei, Bundespolizei og Zoll, og har desuden ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

  • Related Posts

    SPAR kører danskerne gratis hjem til jul for tiende gang

    Kalenderen viser, at der nu er knap to måneder til juleaften, og forberedelserne til årets største højtid begynder så småt at melde sig. For mange er julen uløseligt forbundet med…

    Hans Otto Sørensen retter kritik mod den grønne trepart: Nye regler gør det svært at følge med fagligt

    Efter 50 år som rådgiver i landbruget stopper Hans Otto Sørensen den 1. november med at udarbejde mark-, gødnings- og sprøjteplaner. Han peger især på de nye og komplicerede regler,…

    Fik du læst disse artikler?

    SPAR kører danskerne gratis hjem til jul for tiende gang

    SPAR kører danskerne gratis hjem til jul for tiende gang

    Hans Otto Sørensen retter kritik mod den grønne trepart: Nye regler gør det svært at følge med fagligt

    Hans Otto Sørensen retter kritik mod den grønne trepart: Nye regler gør det svært at følge med fagligt

    Forældre opfordres til at tjekke børnenes el-løbehjul

    Forældre opfordres til at tjekke børnenes el-løbehjul

    Tør du tjekke ind? Ondskabens Hotel vækkes til live i det gamle seminariums mørke kælder

    Tør du tjekke ind? Ondskabens Hotel vækkes til live i det gamle seminariums mørke kælder

    Støt juleudsmykningen i Tønder og vær med i lodtrækningen om præmier

    Støt juleudsmykningen i Tønder og vær med i lodtrækningen om præmier

    Storm og forhøjet vandstand gav travlhed: 26 anmeldelser til politiet

    Storm og forhøjet vandstand gav travlhed: 26 anmeldelser til politiet
    Skip to content