En fri presse skal kunne dække samfundet – også når dækningen er kritisk, og også når myndighederne helst ville være foruden. Det gælder på gaden, hvor journalister og fotografer dokumenterer demonstrationer og politiets indsatser. Og det gælder i kommunale bygninger, på virksomhedsbesøg og ved arrangementer, hvor beslutninger og samarbejder bliver præsenteret for offentligheden.
Derfor er meldingerne om, at fotografer fra Ekstra Bladet og Politiken blev ramt af politiets stave under demonstrationen i København lørdag, alvorlige. Pressefolk skal kunne udføre deres arbejde uden chikane eller unødvendig magtanvendelse. Politiet har en vanskelig opgave under uroligheder, men netop derfor er det vigtigt, at tydeligt markerede journalister ikke forveksles med deltagere i demonstrationerne. Hændelsesforløbet skal undersøges grundigt, og politiet må svare på kritikken.
Myndigheder skal tåle kritisk journalistik
Pressens vilkår handler imidlertid ikke kun om fysiske sammenstød. Offentlige myndigheder må heller ikke lægge hindringer i vejen for journalistik, fordi kritisk omtale er uønsket, eller fordi indblik i myndighedens arbejde kan være besværligt. Selvfølgelig kan der være saglige grunde til at begrænse adgang – eksempelvis sikkerhed, privatliv eller fortrolige oplysninger. Men begrænsninger skal være konkrete og rimelige. De må ikke bruges som en bekvem måde at styre, hvad offentligheden får at se.
Venskabsbybesøg er mere end taler og musik
Det gælder også ved venskabsbybesøg. En reception med taler og musik kan være en naturlig del af programmet, men den fortæller ikke nødvendigvis, hvad besøget egentlig går ud på. Hvis pressen kun får adgang til den officielle velkomst, mens den udelukkes fra virksomhedsbesøg og andre aktiviteter, går en vigtig del af historien tabt.
Det er ofte ude på virksomhederne, at besøget bliver konkret: Hvad skal gæsterne opleve? Hvilke lokale virksomheder deltager? Hvad indebærer samarbejdet mellem venskabsbyerne i praksis? Det er den slags, borgerne kan have interesse i at få belyst – ikke kun hvem der holdt tale, og hvilken musik der blev spillet. Når pressen begrænses til talerstolen, bliver dækningen nødvendigvis smallere og mindre oplysende.
Lokalmedierne er vigtige for lokaldemokratiet
KL har samtidig opfordret flere til at følge og bruge lokalmedierne. Det er et vigtigt budskab. Lokaljournalistikken er med til at holde borgerne orienteret og give dem indblik i beslutninger tæt på deres hverdag. Men lokalmedierne kan kun løfte den opgave, hvis de får mulighed for at være til stede, stille spørgsmål og følge begivenhederne – også når historien udfolder sig uden for den officielle scene.
At støtte lokalpressen betyder derfor mere end at læse avisen. Det betyder også at anerkende dens rolle som uafhængig kontrollant og give den adgang til relevante aktiviteter. Myndigheder, arrangører og virksomheder bør ikke betragte pressens tilstedeværelse som en forstyrrelse, der helst skal begrænses til de pæne billeder. Den er en del af den åbne demokratiske samtale.
Offentlige annoncer bør fordeles sagligt
Det offentlige bør også bruge de lokale medier som annoncekanal, når det er relevant at nå borgerne med information om eksempelvis arrangementer, tilbud og initiativer. Annonceindtægter er en del af lokalmediernes eksistensgrundlag og er med til at finansiere den journalistik, som lokaldemokratiet har brug for. Ønsker kommuner og andre offentlige myndigheder en levende lokal presse, bør de derfor også have blik for, hvor de placerer deres annoncer.
Det skal ske på saglige og gennemsigtige vilkår. Nogle lokalmedier bør ikke favoriseres, mens andre holdes udenfor uden en saglig begrundelse. Valget af annoncekanaler bør bygge på blandt andet målgruppe, lokal rækkevidde, pris og den konkrete informationsopgave – ikke på, om et medies journalistik er behagelig for myndigheden. Offentlige annoncer må hverken blive en belønning for positiv omtale eller et pressionsmiddel over for kritiske redaktioner. Annoncering skal købe annonceplads, ikke redaktionel velvilje.
Et levende demokrati kræver en fri presse
Pressen skal ikke have adgang overalt uden hensyn. Men den skal heller ikke holdes ude, fordi nogen frygter de spørgsmål, journalisterne kan stille, eller de historier, de kan fortælle. Et levende lokaldemokrati kræver, at medierne får lov til at se mere end det, der er planlagt til at blive vist.







