Redaktionen
Børnehavebørn, der rykker tidligt over i forårs-SFO, skal fremover være omgivet af lige så mange voksne, som de er vant til fra børnehaven. En bred politisk aftale på Christiansborg lukker nu det hul i normeringerne, som forskere advarer kan ramme børns trivsel.
Når de ældste børnehavebørn i forårsmånederne tager forskud på skolelivet og rykker over i forårs-SFO, har virkeligheden hidtil budt på et markant fald i antallet af voksne henimod den officielle skolestart i august. Det billede skal en ny aftale mellem regeringen og forligskredsen bag folkeskolen nu lave om på.
Fremover bliver der indført et bindende loft, så der højst må være seks børn for hver voksen i forårs-SFO’erne. Dermed følger de gældende krav om minimumsnormeringer fra dagtilbuddene med børnene hele vejen frem til, at de sætter sig på skolebænken efter sommerferien.
Forskningsinstitut peger på øget mistrivsel
Baggrunden for det politiske indgreb findes blandt andet i faglige kortlægninger fra det nationale forsknings- og analysecenter VIVE. Tal fra instituttet viser, at hverdagen i forårs-SFO hidtil har budt på et gennemsnit på cirka 9,1 børn per medarbejder. Samtidig dokumenterer VIVE en tendens til, at børn med en forårs-SFO i bagagen har to procent højere risiko for mistrivsel i børnehaveklassen sammenlignet med jævnaldrende, som er blevet i børnehaven indtil skolestart.
Ordningen har ellers vundet stor udbredelse på landsplan. I 2024 gik knap to ud af tre kommende skoleelever igennem en forårs-SFO, som i en række kommuner også er blevet kritiseret for at fungere som en utilsigtet spareøvelse på børneområdet.
Minister vil lukke normeringshul
Ifølge undervisningsminister Magnus Heunicke er formålet med den nye aftale netop at fjerne den bratte overgang, som de fem- og seksårige hidtil har skullet navigere i.
“Når børn går fra børnehave til forårs-SFO oplever de i dag, at der fra den ene dag til den anden er markant færre voksne omkring dem. Det er vigtigt, at børnenes overgang til skolelivet sker i trygge rammer. Derfor får vi med aftalen nu lukket det normeringshul, der i dag er i forårs-SFO’erne,” fastslår undervisningsministeren.
Hos forligspartierne er der bred opbakning til princippet om, at ressourcerne skal følge det enkelte barn. Nanna Bonde fra Socialistisk Folkeparti kalder resultatet for en afgørende forbedring for de yngste elever.
“Det her er en kæmpe sejr for børnene. For SF handler minimumsnormeringer om noget helt grundlæggende: at børn har voksne nok omkring sig – voksne der har tid til dem. Derfor har det været helt skørt, at minimumsnormeringerne pludselig forsvinder, når et barn rykker fra børnehaven over i en forårs-SFO. Netop overgangen til skolen er et særligt følsomt skifte i børnenes liv, hvor der er brug for trygge rammer og voksne tæt på. Nu lukker vi det hul – og det er jeg virkelig stolt af,” lyder det fra Nanna Bonde.
Fra Socialdemokratiet understreger Mathilde Powers, at overgangen ikke må handle om kommunekassens bundlinje:
“Alle børn fortjener en tryg og god start på skolelivet. Derfor er jeg glad for, at vi nu sikrer, at minimumsnormeringerne følger barnet – også når barnet starter i forårs-SFO. Det skal ikke være en spareøvelse at lade børn starte tidligere, men et tilbud med ordentlige rammer og voksne nok til at give børnene en god begyndelse på deres skoleliv.”
Uenighed om vejen til målet
Selvom samtlige partier i forligskredsen bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti står bag rammen, har diskussionerne bag lukkede døre båret præg af forskellige syn på modellen.
Fra Liberal Alliance lægger uddannelsesordfører Helena Artmann ikke skjul på, at partiet grundlæggende så en helt anden løsning for sig:
“Vi er i Liberal Alliance ikke tilhænger af minimumsnormeringer, fordi det er alt for bureaukratisk. Vi ville hellere have brugt pengene på at afskaffe forårs-SFO’en, så børnene ikke skal opleve så mange skift, da vi ved fra forskning, at det har negativ påvirkning på deres trivsel. Så det er selvsagt ikke alt i aftalen, vi er lige tilfredse med. Men vi er glade for, at vi nu kan kigge på at styrke rammerne for niveaudelt undervisning i folkeskolen, som vi mener hjælper både de stærke og de mere udfordrede elever med bedre at nå deres faglige potentiale.”
Også hos Venstre bider man mærke i de lokale udfordringer ved skiftene, herunder for børn som efterfølgende fortsætter i fri- og privatskoler, mens Det Konservative Folkeparti fremhæver, at netop VIVE-forskningens advarsler forpligter politikerne til at sikre ordentlige rammer, hvis kommunerne fastholder ordningen.
Træder i kraft i 2027
De skærpede normeringskrav skal opgøres på kommuneniveau og forventes at træde i kraft hurtigst muligt i løbet af 2027.
Det økonomiske fundament blev lagt i sommerens kommuneaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, hvor der blev øremærket 300 millioner kroner årligt til formålet fra 2027 og fremadrettet.
