Redaktionen
Højere tariffer i vinterhalvåret rammer de timer, hvor aftensmaden simrer og fjernsynet tænder
Når kalenderbladet vender til den 1. oktober, træder landets elnetselskaber ind i en ny sæson. For forbrugerne betyder det et markant skifte i den faste prismodel for eltransport, da de såkaldte vintertariffer aktiveres.
Selve transportbetalingen, som dækker omkostningerne ved at vedligeholde og udbygge kabler og transformerstationer frem til husstanden, bliver dyrere hen over de koldere måneder, hvor samfundets samlede elforbrug traditionelt stiger.
Det er de lokale monopolselskaber på distributionsnettet, der fastsætter taksterne, og i Tønder og omegn er det primært netselskabet N1, der ejer og driver kablerne i jorden. Fælles for modellerne landet over er en trinvis tarifmodel, som skal motivere borgerne til at sprede belastningen over døgnets 24 timer.
Aftenspidsen koster dyrt for elkunderne
Strukturen gennem vintermånederne, der strækker sig fra oktober og frem til udgangen af marts, opererer med tre forskellige prisniveauer hen over et døgn. Formålet er at dæmpe den massive efterspørgsel, der opstår, når industri, erhverv og private tænder for apparaterne på samme tid.
De billigste timer findes konsekvent i nattetimerne mellem midnat og klokken seks om morgenen, hvor belastningen er minimal. Fra klokken seks om morgenen og frem til klokken 17 gælder det såkaldte højlast-niveau med en moderat forhøjelse, inden det absolut dyreste tidsrum rammer mellem klokken 17 og 21. I denne firetimers spidslastperiode er kablerne maksimalt pressede, fordi madlavning, varmepumper, belysning og underholdning lægger beslag på kapaciteten, hvilket udløser den højeste afgift. Efter klokken 21 falder taksten atter tilbage til højlast-niveauet for resten af aftenen.
Døgnet er typisk delt op sådan:
- Kl. 0-6: Lavlast-periode
Her er nettariffen lavest. - Kl. 6-17: Højlast-periode
Her ligger nettariffen på et mellemste niveau. - Kl. 17-21: Spidslast-periode
Her bruger mange af os strøm samtidig. Vi laver fx mad og ser tv. Derfor er nettariffen højest i dette tidsrum (også kaldet ‘kogespidsen’). - Kl. 21-24: Højlast-periode
Her falder nettariffen igen.
Gevinster at hente ved at ændre hverdagsrutinerne
For husstande med variable elaftaler, hvor den rå markedspris svinger time for time, bliver den samlede regning i særlig grad påvirket af døgnets rytme. Når en høj rå elpris falder sammen med spidslastens transporttarif mellem klokken 17 og 21, bliver hver enkelt kilowatt-time mærkbart dyrere end blot få timer senere.
De faglige råd til forbrugerne går derfor ud på at flytte de tunge, fleksible strømslugere ud af de mest belastede tidsrum. Det gælder navnlig opladning af elbiler, igangsætning af tørretumblere samt brug af vaske- og opvaskemaskiner, som med fordel kan programmeres med timer til natten eller de tidlige morgentimer. Ved bevidst at styre forbruget kan den enkelte husstand skåne privatøkonomien og samtidig bidrage til at udjævne presset på distributionsnettet.
