Redaktionen
En gennemgang fra Justitsministeriet viser, at myndighederne i perioden fra primo 2025 til sommeren 2026 har undladt at udføre op mod 1.500 opfølgende velfærdskontroller i danske besætninger.
Opgørelsen dokumenterer et markant efterslæb hos Fødevarestyrelsen, som har ansvaret for at følge op, når der konstateres lovovertrædelser eller kritisable forhold blandt husdyr. De manglende tilsyn vækker skarp forargelse hos interesseorganisationen Dyrenes Beskyttelse, der vurderer, at svigtet efterlader dyrene uden reel retsbeskyttelse i praksis.
Organisation raser over politisk ansvarsfraskrivelse
Hos Dyrenes Beskyttelse betragtes tallene som kulminationen på en længerevarende nedprioritering af dyrevelfærden under den forhenværende regering. Direktør Britta Riis lægger ikke fingrene imellem i sin faglige vurdering af forløbet og peger på, at konsekvenserne for dyrene bag stalddørene er mærkbare, når sanktioner ikke følges til dørs.
”Det er dybt, dybt rystende, men desværre ikke overraskende, for vi har påpeget problemerne med kontrollen masser af gange. Det er jo tydeligt, at den tidligere regering har haft en voldsomt lemfældig tilgang til de opfølgende kontroller. Minimumskravene i loven er i forvejen urimeligt lave, og selv når de overtrædes, er der altså ingen garanti for, at der kommer en opfølgende kontrol. Man har sjoflet kontrollerne i en grad, så der groft sagt intet er tilbage af den minimale beskyttelse af dyrene bag staldmurene,” udtaler direktør Britta Riis.
Lokal genklang efter landsdækkende afsløringer
Debatten om myndighedernes kontrolindsats har i forvejen vakt stor opmærksomhed i det sønderjyske. Særligt sidste år trak forholdene i dansk svineproduktion massive overskrifter i både landsdækkende og regionale medier, ikke mindst i kølvandet på TV 2-dokumentaren ”Hvem passer på grisene?”. Her blev kontrollen af de industrielle stalde for alvor sat til debat, og sagen fik en direkte lokal vinkel i Tønder Kommune, da der i medierne blev rettet fokus mod den svinebedrift, som tilhørte borgmester Jørgen Popp Petersen. Omtalen af forholdene og tilsynet på borgmesterens ejendom skabte dengang intens debat om, hvorvidt det eksisterende kontrolsystem overhovedet fanger og følger tilstrækkeligt op på uregelmæssigheder i staldene.
Målsætninger i velfærdsaftale kuldsejler
Sagen stopper imidlertid ikke ved de udestående genbesøg. Ifølge ministeriets data udebliver også målet om at opretholde et samlet kontroltryk på 20 procent i indeværende år. Dette krav om uanmeldte, risikobaserede stikprøver udgør ellers en central hjørnesten i den politiske dyrevelfærdsaftale ”Sammen om dyrene”, som Folketinget tiltrådte i 2024 for netop at sikre et fast bundniveau i landets stalde.
Ifølge Britta Riis vidner de mange droppede tilsyn om en bevidst administrativ prioritering frem for tilfældige procedurefejl.
”Det er endnu et politisk svigt af dyrene. Det er svært for mig at tolke som andet end et bevidst valg, at styrelsen har forsømt deres arbejde i så voldsom en grad. Det er 1500 kontroller, man har valgt ikke at gennemføre, hvilket selvsagt også fører til et brud på den politiske aftale. Det er jo ikke noget, der sker ved et uheld,” fastslår Britta Riis.
Både Rigsrevisionen og adskillige medieafdækninger har over længere tid peget på substantielle svagheder i tilsynsmetoderne og regelsættet, uden at der i tide er rettet op på procedurerne.
Minister bebuder hurtig redningsplan
Efter den seneste krasse kritik fra Rigsrevisionen i foråret melder Justitsministeriet nu ud, at en decideret akutplan er på vej for at bringe orden i kontrollen. Planen skal tilføre tilsynsområdet nye ressourcer samt iværksætte et grundigt serviceeftersyn af lovgrundlag og bekendtgørelser.
Tiltaget modtages positivt af Dyrenes Beskyttelse, som dog betoner, at en administrativ kovending ikke kan vente.
”Den nye regering har heldigvis sat en anden retning, der giver mig håb for dyrenes fremtid, og ambitionerne om en akutplan fortæller mig, at justitsministeren har forstået alvoren og give kontrolindsatsen en meget tiltrængt overhaling. Men jeg kan heller ikke understrege nok, at det haster rigtigt meget med at få etableret en helt anden kontrol, der først og fremmest passer på dyrene. Ikke erhvervet,” slutter Britta Riis.
