Redaktionen
VADEHAVET: Det, der begyndte som en forespørgsel fra en miljøorganisation, har udviklet sig til en sag om farlige miner, uklare myndighedsroller og et muligt ulovligt rejefiskeri i et af landets mest følsomme naturområder. Aktindsigter fra Beredskabsstyrelsen viser, hvordan fokus på Vadehavet for alvor tog fart i starten af 2026.
I centrum er tre udpegede områder ved Lister Dyb samt vest for Rømø og Mandø. Siden 2005 har det været forbudt at ankre og bruge bundslæbende redskaber i disse zoner på grund af risikoen for efterladte miner og sprængstoffer på havbunden, som gør indgreb i bunden potentielt livsfarligt.
Mistanken blev vakt af digitale spor
Det var Danmarks Naturfredningsforening (DN), der den 19. januar 2026 anmodede om aktindsigt — men med en væsentlig afgrænsning: DN bad alene om aktindsigt vedrørende forholdene i Vadehavet, ikke i de fire andre zoner, som bekendtgørelsen også dækker, hvor der ligeledes gælder forbud mod ankring og dykning. Svaret fra Beredskabsstyrelsen var klart: Der er ikke udstedt dispensationer i området siden år 2000.
Alligevel kunne DN via offentligt tilgængelige AIS‑data dokumentere sejlmønstre, som over flere år tyder på systematisk bomtrawlfiskeri efter hesterejer inde i de lukkede zoner. AIS‑sporene viste enkelte fartøjer, der gentagne gange bevægede sig frem og tilbage i de afmærkede mineområder — et mønster som ifølge DN peger på aktivt fiskeri snarere end tilfældig gennemsejlads.
Uklar myndighedsansvar forsinkede reaktionen
Interne dokumenter viser, at henvendelsen fra DN satte gang i korrespondance mellem Beredskabsstyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Her blev det tydeligt, at ansvarsfordelingen ikke var entydig: Selvom bekendtgørelsen hører under Beredskabsstyrelsens ressort, er det ofte Fiskeristyrelsen, som fører kontrol med kutterne. En telefonsamtale mellem myndighederne i februar fastslog, at der ikke forelå formelle aftaler om kontrolopgaven i netop disse forbudsområder. Det kan ifølge aktindsigten have forsinket en samlet myndighedsindsats.
AIS‑analyse blev vendepunktet
Beredskabsstyrelsen indledte på baggrund af presset en detaljeret analyse af AIS‑data for perioden 1. januar til 25. april 2026. Resultatet pegede entydigt i retning af aktivitet, der med stor sandsynlighed var fiskeri: Flere fartøjer fulgte gentagne, systematiske ruter inden for de udpegede zoner. Styrelsen understreger i sine egne vurderinger, at AIS‑data ikke direkte kan vise redskaber i vandet, men at mønstrene var så markante, at der var grundlag for at skærpe håndhævelsen.
“Analysen afslørede et sejlmønster for en række fiskefartøjer, hvor skibene sejlede frem og tilbage i forbudsområderne på en måde, der med stor sandsynlighed indikerede aktivt fiskeri,” fremgår det af dokumenterne.
Fra advarsler til trussel om politianmeldelse
I maj 2026 intensiverede Beredskabsstyrelsen indsatsen. Den 19. og 20. maj udsendte styrelsen officielle breve til de relevante fiskeriforeninger og identificerede fartøjer, hvor forbuddet blev indskærpet, og myndigheden gjorde klart, at konstaterede overtrædelser fremover kunne føre til politianmeldelse og bødestraf. Beskeden var entydig: Sikkerheden på havet kan ikke prioriteres lavere, og myndighederne vil kontrollere via AIS‑stikprøver.
Sagen tegner et billede af et system, hvor sikkerheden for både folk til søs og det sårbare Vadehav i en periode lå i et krydsfelt mellem ministerielle ansvarsområder — mens konkrete spor på havet ifølge myndighederne tydede på fortsat aktivitet i de lukkede områder.
