Redaktionen
Et hold forskere fra blandt andet Aarhus Universitet foreslår en markant ændring af den måde, pesticider reguleres på i EU. I stedet for udelukkende at vurdere hvert enkelt plantebeskyttelsesmiddel for sig ønsker forskerne et system, der ser på den samlede belastning af naturen i de enkelte regioner.
Forslaget er præsenteret i et nyt policy brief fra det EU-finansierede forskningsprojekt PollinERA og kommer kort efter, at en artikel i det anerkendte tidsskrift Science advarede om, at EU’s foreslåede Omnibus-ændringer kan føre til en svækkelse af beskyttelsen mod pesticiders miljøpåvirkning.
Forskerne mener, at den nuværende lovgivning overser en væsentlig udfordring. Selvom hvert enkelt pesticid bliver godkendt efter gældende regler, tager systemet ikke tilstrækkeligt højde for den samlede påvirkning, når mange forskellige midler anvendes samtidig i det samme landskab over længere tid.
Vil indføre et regionalt “pesticidbudget”
Den centrale idé er at indføre et årligt pesticidbudget for hver region. Budgettet skal fastsætte en grænse for, hvor stor den samlede miljøbelastning fra pesticider må være.
Inden for denne ramme kan landmænd fortsat anvende plantebeskyttelsesmidler, men produkter med lav miljøpåvirkning vil “koste” mindre af budgettet end midler, der er mere giftige eller nedbrydes langsomt i naturen.
Ifølge forskerne vil det skabe en mere nuanceret regulering end den nuværende model, hvor et produkt enten godkendes eller forbydes.
Professor Christopher J. Topping fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der er blandt forfatterne bag policy briefet, peger på, at reguleringen bør afspejle den måde, naturen faktisk påvirkes på – nemlig af den samlede belastning og ikke kun af ét stof ad gangen.
Skal motivere til grønnere løsninger
Forslaget skal samtidig ændre de økonomiske incitamenter for både landmænd og producenter.
Hvis et plantebeskyttelsesmiddel belaster miljøet mindre, vil det optage en mindre del af det regionale pesticidbudget. Dermed bliver det mere attraktivt at vælge de mest skånsomme løsninger.
Forskerne vurderer, at det samtidig kan motivere producenterne til at udvikle nye produkter med lavere miljøpåvirkning, fordi disse vil få en konkurrencemæssig fordel.
Danmark fremhæves som forbillede
Ifølge forskerne kan et sådant system bygges oven på de data, der allerede indsamles i mange EU-lande. Danmark nævnes som et oplagt eksempel, fordi danske landmænd allerede registrerer deres pesticidforbrug digitalt, samtidig med at myndighederne råder over detaljerede markdata og en omfattende overvågning af blandt andet grundvandet.
Forslaget lægger også vægt på, at systemet skal være retfærdigt. Derfor foreslås det, at den samlede pesticidkapacitet fordeles efter blandt andet bedrifternes størrelse og afgrøder, samtidig med at der reserveres plads til nye landmænd og mindre virksomheder. Målet er at undgå, at enkelte store aktører kommer til at disponere over størstedelen af det regionale råderum.
En ny retning for EU’s pesticidpolitik
Forskerne ser den igangværende debat om EU’s pesticidregler som en mulighed for at modernisere hele reguleringen. Ambitionen er ikke alene at reducere miljøbelastningen, men også at skabe et system, der giver landmænd større fleksibilitet, understøtter bekæmpelsen af resistens og fremmer udviklingen af mere miljøvenlige plantebeskyttelsesmidler.
Hvis idéen vinder politisk opbakning, kan den blive et af de største skift i europæisk pesticidregulering i mange år.
