Redaktionen
TØNDER – Tønder Kommune står over for en mulig ny retning i indsatsen for udsatte børn og unge. Efter en omfattende analyse peger meget på, at kommunen kan få sit eget børne- og ungehjem – et tilbud, der både kan styrke kvaliteten og bringe hjælpen tættere på familierne.
Sagen behandles politisk i disse uger, efter Socialudvalget har anbefalet at arbejde videre med planerne.
I dag købes alle pladser eksternt
I dag benytter Tønder Kommune udelukkende eksterne institutioner, når børn og unge har behov for anbringelse eller midlertidig støtte. Det gælder både opholdssteder, døgninstitutioner, familieanbringelser og forskellige former for aflastning.
Men netop denne praksis har fået politikerne til at stille spørgsmålet: Kan kommunen selv løfte opgaven – både fagligt og økonomisk?
Derfor blev der i 2025 afsat midler til at undersøge mulighederne nærmere.
Analyse peger på konkret løsning
Den gennemførte analyse, som bygger på kommunens forbrug fra 2020 til 2024, giver et klart svar: Der er grundlag for at etablere ét kommunalt tilbud.
Det drejer sig om et børne- og ungehjem med seks faste pladser og to fleksible pladser.
Ifølge analysen vil netop denne størrelse kunne dække kommunens behov og samtidig sikre en stabil drift. De fleksible pladser kan blandt andet bruges til akutte situationer eller midlertidige ophold.
Tættere på barnet – og familien
Et centralt argument for at etablere et kommunalt tilbud er ønsket om at bringe indsatsen tættere på børnenes hverdag.
Med et lokalt tilbud vil flere børn kunne blive i deres nærområde, og det kan have stor betydning for både trivsel og samarbejde med familien.
Samtidig peger analysen på, at et kommunalt tilbud kan skabe bedre sammenhæng i indsatsen og gøre det lettere at koordinere med skole og øvrige tilbud.
Ikke grundlag for flere typer tilbud
Analysen slår dog også fast, at der ikke er behov for at oprette flere forskellige kommunale institutioner.
Der er eksempelvis ikke tilstrækkeligt grundlag for at etablere særskilte tilbud til akutanbringelser, støtteophold eller døgninstitutioner. Her er behovet for svingende og for lavt til at kunne bære egne enheder.
Økonomien skal hænge sammen
Økonomi spiller naturligvis en afgørende rolle i beslutningen.
Analysen vurderer, at et børne- og ungehjem med seks faste og to fleksible pladser vil kunne drives bæredygtigt på længere sigt. Kommunen vil i langt de fleste tilfælde selv kunne fylde pladserne, og i perioder med ledig kapacitet vil der være mulighed for at sælge pladser til andre kommuner.
Dog peger Socialudvalget på, at økonomien ikke nødvendigvis hænger sammen allerede i 2026.
I deres anbefaling hedder det:
“børnetallet i 2026 ikke ses rentabelt, men at det i overslagsårene forventes at rentabiliteten vil være til stede.”
Med andre ord forventes investeringen først for alvor at give økonomisk mening på lidt længere sigt.
Mere viden på vej
Forvaltningen er nu blevet bedt om at gå et spadestik dybere og levere en mere konkret vurdering af behovet.
Det gælder blandt andet:
- Hvor mange børn der aktuelt forventes at have behov for anbringelse
- Hvor mange børn der allerede er anbragt i dag
Disse oplysninger skal være med til at give politikerne et mere præcist grundlag for den endelige beslutning.
Beslutning venter
Selve etableringen er endnu ikke besluttet. Der er heller ikke taget stilling til, hvor et eventuelt tilbud skal placeres, eller hvad det konkret vil koste at opføre og drive.
Næste skridt er, at sagen sendes videre til Økonomiudvalget og derefter til Kommunalbestyrelsen. Samtidig bliver Handicaprådet orienteret.
Hvis politikerne vælger at gå videre med planerne, vil der blive udarbejdet en ny og mere detaljeret sag om selve etableringen.
Indtil da står ét spørgsmål centralt: Skal Tønder Kommune fremover selv tage et større ansvar for nogle af de mest sårbare børn og unge – eller fortsat købe sig til løsninger udefra?
