Briller før brag: Sådan gør du nytårsaften mere sikker for øjne, ører, bolig – og pengepung

Ny forsknings- og spørgeskematal: Mange glemmer beskyttelsesbriller, få ejer dem – og hver fjerde går tilbage til en fuser, mens blæst og regn øger risikoen for både personskader og brande

Nytårsaften er for mange årets festligste døgn. Men bag raketter, farver og høje brag gemmer sig en markant forhøjet risiko for ulykker, høreskader og brande – og en del danskere står dårligere rustet, end de selv tror.

En række nye undersøgelser og advarsler fra Sikkerhedsstyrelsen, forsikringsselskaber, forskere og myndigheder tegner et fælles billede: Vi er stadig for dårlige til at bruge beskyttelsesbriller, for mange går tilbage til fusere, og alt for få har styr på både høresikring og forsikringer, inden krudtet tændes.

44 procent har affyret fyrværkeri uden briller

En ny YouGov-undersøgelse for Sikkerhedsstyrelsen viser, at 44 procent af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.

Den hyppigste forklaring er ikke pris eller oprørstrang – men simpel glemsomhed. 43 procent af dem, der dropper brillerne, siger, at de bare glemmer dem.

Andre begrundelser fordeler sig sådan:

• 10 procent synes, brillerne er ubehagelige at have på
• 3 procent mener, at de ikke ser smarte ud
• 14 procent ejer slet ikke et par beskyttelsesbriller
• 7 procent orker bare ikke at tage dem på

Hos Sikkerhedsstyrelsen vækker tallene alvorlig bekymring.

– Ét øjebliks uopmærksomhed kan koste synet – og det kan ramme hvem som helst, understreger teamleder Helle Andersen fra Sikkerhedsstyrelsen.

Ifølge sidste års opgørelser udgør næsten hver tredje fyrværkeriskade en øjennær skade, og en stor del af de alvorligt tilskadekomne bar ingen briller.

Hver tredje ejer slet ikke beskyttelsesbriller

Et andet studie, som Sikkerhedsstyrelsen har fået lavet, viser, at 33 procent af danskerne slet ikke ejer et par beskyttelsesbriller.

– Det er bekymrende, at så mange potentielt står helt uden beskyttelse nytårsaften. Det tager kun et øjeblik at få fat i og tage et par briller på – men et øjeblik uden kan ændre resten af livet, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, Nicoline Zederkof Jensen.

Undersøgelsen peger samtidig på, at prisen sjældent er problemet: Kun 15 procent mener, at brillerne er for dyre, eller at de burde være gratis.

Tal fra Odense Universitetshospital viser, at omkring 85 procent af de alvorligt tilskadekomne sidste nytår ikke brugte beskyttelsesbriller.

Derfor er beskyttelsesbriller blevet omdrejningspunktet i årets kampagne, hvor Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med kunstneren Benjamin Hav har lanceret sangen og musikvideoen “Hav du husket brillen?” for at få budskabet helt ind i de danske stuer.

Ustadigt vejr gør fyrværkeriet farligere

I år kommer nytåret ovenikøbet til at byde på blæst og regn flere steder i landet, og det forstærker risikoen ved fyrværkeri.

Sikkerhedsstyrelsen advarer om, at vind og vådt vejr kan få raketter og batterier til at opføre sig uforudsigeligt.

– Nytårsaften skal være en fest – ikke ende på skadestuen. Vinden kan sende fyrværkeri på afveje, og regn kan gøre krudtet ustabilt, siger kontorchef Nicoline Zederkof Jensen.

Styrelsen anbefaler blandt andet:

• Dobbelt sikkerhedsafstand i blæsevejr
  • Mindst 20 meter til åbninger i bygninger
  • Mindst 400 meter til bygninger med stråtag eller andet letantændeligt materiale
• Pas på i regnvejr
  • Tag kun ét stykke fyrværkeri ud ad gangen
  • Opbevar resten tørt, så det ikke bliver gennemblødt og ustabilt

Også forsikringsselskabet If advarer om kombinationen af krudt og kraftig vind. Hvert år ser selskabet brande i bygninger som følge af vildfarne raketter og brændende batterier.

– Fyrværkeri og blæst er en dårlig cocktail. Når vinden tager fat, kan både personer, biler og huse blive ramt uventet, siger Helene Ibsen, boligchef i If.

Hun minder samtidig om, at man ikke må være for hurtig til at samle og smide krudtrester ud: Gløder i udkogte batterier kan antænde affaldsposer og skabe brande, hvis de ikke er helt afkølede.

Over 200 skadede – og mange er utrygge

Sidste nytår kom 210 danskere til skade med fyrværkeri. 42 af dem blev alvorligt kvæstede, viser tal fra Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital.

En medlemsundersøgelse fra LB Forsikring viser samtidig, at 41 procent af deres medlemmer i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge ved nytårsfyrværkeri. Kun 23 procent føler sig i høj grad trygge.

Til gengæld svarer 68 procent, at de altid bruger beskyttelsesbriller, når de er i nærheden af fyrværkeri – især blandt de 35‑49-årige, hvor tallet ligger helt oppe på 84 procent.

– Det er positivt, at så mange husker brillerne. Men vi vil gerne have alle med. Briller er en af de nemmeste måder at gøre aftenen mere tryg for både børn og voksne, siger Maiken Sjöberg Russ, skadechef i LB Forsikring.

Hver fjerde går tilbage til en fuser

Selv om det i årevis har været gentaget, at man aldrig må gå tilbage til en fuser, viser en ny undersøgelse fra Gjensidige, at mange stadig løber den risiko.

24 procent af de adspurgte svarer, at de én eller flere gange har været tæt på et stykke fyrværkeri, der ikke fungerede som forventet. Blandt de 18‑29‑årige er det godt hver fjerde.

– Det kan virke harmløst at gå tilbage og “lige tjekke” en raket, der ikke er gået af, men det er en af de hyppigste årsager til alvorlige skader nytårsaften. En fuser kan eksplodere, mens du står lige ved siden af – eller bøjet ind over den, advarer Lene Rasmussen, skadechef i Gjensidige.

Ørerne glemmer vi – men skaden kan være varig

Vi taler ofte om øjenskader, men ørerne er også i farezonen nytårsaften.

Ifølge professor i lyd og hørelse, Dorte Hammershøi fra Aalborg Universitet, fødes vi med et begrænset antal nerveceller i øret. Når de først er ødelagt af støj og kraftig lyd, kommer de ikke igen.

– Høreskader er svære at opdage. De viser sig ofte først efter noget tid, og du kan ikke altid regne med, at kroppen når at advare dig. Mange får tinnitus, men du kan også have en høreskade uden tydelige symptomer til at begynde med, forklarer hun.

Særligt børn og unge er udsatte, fordi de samtidig udsættes for høj musik i hverdag og fritid. Antallet af unge med tinnitus er ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fordoblet fra 2013 til 2023. I dag har 1 ud af 10 unge mellem 16 og 24 år tinnitus, og er den støjrelateret, følges den ofte af nedsat hørelse.

Det kan få store konsekvenser for både uddannelse, arbejdsliv og social trivsel – og på sigt måske også for risikoen for demens.

Dorte Hammershøi anbefaler blandt andet:

• Brug ørepropper eller høreværn, især hvis du selv fyrer af
• Dæk ørerne med hænderne, hvis du ikke har andet
• Hold god afstand – en fordobling af afstanden halverer lydniveauet
• Giv ørerne pauser fra støj før og efter andre højlydte aktiviteter (fitness, barer, koncerter)

Nytåret kan også blive dyrt uden de rigtige forsikringer

Ud over risikoen for skader på krop og hørelsen, kan nytåret også ramme hårdt økonomisk, hvis uheldet er ude, og forsikringerne ikke er i orden.

En undersøgelse fra Alm. Brand viser, at 62 procent af danskerne ikke tjekker deres forsikringsdækning op til nytårsaften – selv om fyrværkeridøgnet er årets farligste, når det gælder ulykker og brandskader.

– Hvis du fx er skyld i, at fyrværkeri sætter ild i naboens garage, er det din indboforsikrings ansvarsdel, der skal dække. Har du ingen indboforsikring, hæfter du selv for hele erstatningen, og det kan løbe op i mange tusinde kroner, forklarer Britta Bjerregaard, skadedirektør i Alm. Brand.

Forsikringsselskabet anbefaler, at man bruger fem minutter inden nytår på at tjekke:

• Ulykkesforsikring – til varige mén og behandlingsudgifter ved personskade
• Børnenes ulykkesforsikring – børn er ikke automatisk dækket af forældrenes
• Indboforsikring (ansvar) – hvis du laver skade hos andre, fx som gæst
• Indbo- og husforsikring – hvis fyrværkeri skader din bolig eller dine ting

Myndighedernes fælles budskab: Husk de fem fyrværkeriråd

Både Sikkerhedsstyrelsen, forsikringsselskaberne og erhvervsministeren peger på de samme grundlæggende sikkerhedsråd, hvis nytåret skal blive en fest – uden tur på skadeafdeling eller økonomisk efterspil.

De fem fyrværkeriråd:

1. Brug altid beskyttelsesbriller – både som antænder og tilskuer
2. Brug kun godkendt fyrværkeri – aldrig hjemmelavet eller ulovligt krudt
3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
5. Gå aldrig tilbage til en fuser