Mens storbyerne rejser, bliver syd- og sønderjyderne hjemme til jul

Når juleaften nærmer sig, pakker mange danskere bilen og kører landet tyndt for at fejre jul med familien. Men i Syd- og Sønderjylland ser billedet anderledes ud. Her foretrækker langt flere at blive hjemme juleaften sammenlignet med resten af landet.

Det viser en ny landsdækkende julemåling foretaget af analyseinstituttet YouGov for ejendomsmæglerkæden home.

Flest hjemme i Sydjylland

Ifølge undersøgelsen holder 57 procent af borgerne i Sydjylland juleaften hjemme. Det er den højeste andel i landet og ligger markant over landsgennemsnittet. Dermed er Syd- og Sønderjylland den landsdel, hvor flest lægger hus til juleaften og tager imod gæster, mens familie og venner kommer rejsende til.

På landsplan er det 43 procent af danskerne, der holder jul hjemme, mens resten krydser by-, kommune- eller landsdelsgrænser for at nå frem til julebordet.

Julen handler om at vende hjem

Hos home peger man på, at julen for mange danskere er forbundet med at samles dér, hvor familien har base.

– “Julen handler for mange om at vende hjem og samles med familien. For nogle er juleværten lige rundt om hjørnet, mens andre kører langt,” siger Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent og talsperson hos home.

Undersøgelsen viser, at danskerne i gennemsnit rejser 71 kilometer for at holde juleaften. Over halvdelen, 51 procent, skal på farten og krydser mindst én kommunegrænse, mens nogle endda rejser til udlandet.

Storbyerne kører længst

Tallene viser samtidig en tydelig forskel mellem land og by. I København er det kun 32 procent, der holder jul hjemme, og hovedstaden topper også listen over længden på julerejser. Københavnerne rejser i gennemsnit 123 kilometer for at nå frem til juleaften.

Ifølge home hænger det blandt andet sammen med, at mange unge flytter til de større byer, men vender hjem til familien i juledagene.

– “Mange rejser også ud i provinsen til parcelhusene, fordi mange unge flytter til storbyen og så naturligt tager hjem på juleferie,” siger Michael Dalsager.

Parcelhuse samler familien

Undersøgelsen peger også på, at boligtypen har betydning for, hvem der holder jul hjemme. Blandt boligejere holder halvdelen juleaften i egen bolig, mens det kun gælder for 35 procent af dem, der bor i lejebolig.

Ifølge home er det typisk boliger med mere plads – ofte parcelhuse uden for de større byer – der danner ramme om juleaften. Det er her, familien samles, og det er her, mange syd- og sønderjyder bliver.

Bilen er den foretrukne juleslæde

Når danskerne skal frem til juleaften, sker det oftest i bil. Omkring tre ud af fire danskere transporterer sig i bil, mens cirka hver tiende tager toget. Kun få holder jul i udlandet.

Selvom mange danskere altså rejser langt for at nå juleaften, viser undersøgelsen, at traditionen med at blive hjemme står stærkt i Syd- og Sønderjylland – hvor julen i høj grad fejres dér, hvor man bor.

FAKTA: Julerejser i Danmark – YouGov for home, december 2025

  • Danskerne rejser i snit 71 km juleaften
  • 43 % holder jul hjemme
  • 15 % rejser under 10 km
  • 10 % rejser mellem 11–30 km
  • 13 % rejser mellem 31–100 km
  • 10 % rejser over 100 km
  • 3 % holder jul i udlandet (indgår ikke i transport-gennemsnit)
  • 3 % holder slet ikke jul
  • 3 % ved endnu ikke, hvad de skal juleaften
  • Related Posts

    Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder

    Intens koncertoplevelse i det lokale natteliv, når Tønder får lørdag aften besøg af et af landets mest markante og omtalte livenavne, når baren og natklubben Skibbroen danner rammen om en…

    Turister handler for 1,26 milliarder kroner i Tønders butikker

    Detailhandlen i Tønder Kommune oplever massiv opbakning fra turister. På to år er turisternes forbrug i de lokale forretninger steget med 351 millioner kroner til over 1,25 milliarder kroner, viser…

    Fik du læst disse artikler?

    Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder

    Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder

    Turister handler for 1,26 milliarder kroner i Tønders butikker

    Turister handler for 1,26 milliarder kroner i Tønders butikker

    Tønder tager regional vækstførertrøje i turismeforbrug

    Tønder tager regional vækstførertrøje i turismeforbrug

    Endnu en musikfestival “Musik i Marsken” ser dagens lys i Tønder Kommune

    Endnu en musikfestival “Musik i Marsken” ser dagens lys i Tønder Kommune

    Kæmpe scoop til Tønder: International countrystjerne topper nyt stærkt felt

    Kæmpe scoop til Tønder: International countrystjerne topper nyt stærkt felt

    Danske favoritter og sjælden genforening indtager Tønder Festival

    Danske favoritter og sjælden genforening indtager Tønder Festival
    Skip to content