Redaktionen
To busser med 9.-klasseelever fra Tønder Distriktsskole Overbygning var i sidste uge på studietur til Berlin. I løbet af nogle tætpakkede dage kom de tæt på både nazismen, den kolde krig, DDR-tiden og det moderne Tyskland – krydret med naturvidenskab, storbyliv og masser af socialt samvær.
Eleverne kom hjem natten til fredag med hovedet fuldt af indtryk og nye fælles oplevelser.
Mødet med nazismens grusomheder
Et af de mest markante stop på turen var besøget i den tidligere koncentrationslejr Sachsenhausen. Her fik eleverne en guidet rundtur gennem barakker, gårde og udstillinger, hvor de hørte om fangernes hverdag, tvangsarbejde, henrettelser og de politiske og racemæssige motiver bag nazisternes forfølgelse.
For mange elever satte besøget stærke følelser i gang. De velkendte historiebogs-fortællinger om Anden Verdenskrig blev pludselig meget konkrete, når de stod i de samme sted, hvor fanger engang havde levet og lidt.
Fra delt by til moderne metropol
Kontrasten til nutidens Berlin blev tydelig, da eleverne senere bevægede sig gennem byen og så de sidste fysiske spor efter den kolde krig. Ved East Side Gallery, hvor en lang strækning af den gamle Berlinmur i dag er udsmykket med farverige kunstværker, kunne de se, hvordan muren både var et brutalt kontrolredskab og i dag et symbol på frihed og forsoning.
Ved mindesmuren ved Bernauer Straße fik de fortalt historier om familier, der blev skilt fra hinanden, og desperate flugtforsøg over, under og gennem muren. Besøget gjorde det tydeligt, hvor voldsomt et indgreb murens opførelse var i almindelige menneskers hverdag.
DDR, Stasi og overvågning på tæt hold
Et andet centralt nedslag i historien var turen til det tidligere Stasi-fængsel Hohenschönhausen. Her blev eleverne introduceret til DDR-regimets omfattende overvågning, afhøringsmetoder og behandlingen af politiske fanger.
Gennem rundvisningen fik de indblik i, hvordan mistanke og angiveri kunne præge et helt samfund, og hvordan et totalitært system kan kontrollere borgernes liv helt ned i detaljen.
Ved Checkpoint Charlie – den ikoniske grænseovergang mellem øst og vest – fortsatte fortællingen om den kolde krig og supermagternes konfrontation. Museet ved checkpointet viste billeder, genstande og personlige beretninger om dramatiske flugtforsøg og de politiske spændinger, der prægede Berlin frem til murens fald i 1989.
Naturvidenskab, sport og spioner
Studieturen handlede ikke kun om historie. På Naturkundemuseum fik nogle elever mulighed for at dykke ned i naturvidenskaben – blandt andet gennem udstillinger om dinosaurer, geologi og moderne forskning.
Isbjørnen Knut – Berlins varetegn i levende (og udstoppet) live
Isbjørnen har i mange år været et af Berlins uofficielle vartegn, men symbolet blev især personificeret i isbjørneungen Knut. Han blev født i Berlin Zoo den 5. december 2006 som den første isbjørneunge i haven i 33 år. Moren, Tosca, afviste både Knut og hans tvillingebror ved fødslen; broderen døde efter få dage, mens Knut blev reddet og håndopflasket af dyrepasseren Thomas Dörflein.
For øjnene af pressen voksede den lille hvide unge fra 35 kilo i sommeren 2007 til 108 kilo omkring årsskiftet 2007/2008 og blev et internationalt ikon. Historien fik en tragisk drejning, da Dörflein døde af en blodprop i 2008, og da Knut selv pludselig døde i sit anlæg i Berlin Zoo den 19. marts 2011 foran flere hundrede tilskuere – senere viste det sig, at årsagen var epilepsi arvet fra faderen, Lars.
I dag er Knut udstoppet på Naturkundemuseum, hvor han stadig fungerer som et stærkt symbol på Berlin. Sammen med byens officielle bjørnevåben har han gjort isbjørnen til et moderne varemærke for den tyske hovedstad og giver samtidig anledning til refleksioner om dyrevelfærd, klimaforandringer og menneskets forhold til vilde dyr.
På Spy Museum kom nogle elever tæt på spionverdenens hemmeligheder. Interaktive installationer, gamle aflytningsapparater, forklædninger og historier om spioner fra både virkelighed og fiktion gjorde den kolde krig og nutidens overvågning mere nærværende.
Urban Nation Museum præsenterede en helt anden side af byen. Her blev eleverne mødt af moderne street art, murmalerier og installationer, der viser, hvordan Berlin i dag er centrum for kreativitet, subkultur og kunstneriske udtryk.
Storbyliv, shopping og berømte seværdigheder
Mellem de faglige besøg var der også tid til at opleve Berlin som en levende storby. Eleverne gik på opdagelse i kendte områder som Kurfürstendamm og Alexanderplatz, hvor butikker, caféer og gadeartister satte rammen for mere afslappede timer.
De kom forbi en række af byens mest kendte vartegn: Brandenburger Tor, Holocaust-mindesmærket, Rotes Rathaus, Nikolaiviertel og de historiske boulevarder omkring Unter den Linden. På den måde fik de både et indtryk af det politiske magtcentrum og de mere hyggelige, gamle kvarterer.
Fællesskab og hverdag på hostel
Indkvarteringen på hostel gav god plads til, at eleverne kunne lære hinanden bedre at kende på tværs af klasserne. Aftenerne bød på fælles måltider, spil, snak på værelserne og tid til at fordøje dagens oplevelser.
Lærerne fortæller, at fællesskabet blev styrket, og at mange elever fik nye venner og oplevede hinanden i andre roller end i den daglige undervisning. Turen fungerede dermed ikke kun som et fagligt forløb, men også som en vigtig social oplevelse midt i 9. klasses travle skoleår.
En tur, der sætter spor i undervisningen
Efter nogle intense dage satte busserne kursen tilbage mod Danmark, og natten til fredag rullede de trætte, men oplevelsesmættede 9.-klasseselever ind på skolens parkeringsplads i Tønder.
Med sig hjem har de både souvenirs, billeder og en lang række stærke indtryk fra KZ-lejr, DDR-historie, naturvidenskab og storbyliv.
For mange af de unge blev Berlin-turen dermed ikke bare en pause fra hverdagen, men et møde med Europas nyere historie, som de sent vil glemme.
FOTO: Victoria Malchow
