Det Blå Gymnasium Tønder indvier nye faciliteter i tidligere VUC-bygning

Det Blå Gymnasium Tønder slår fredag den 7. november kl. 13.00–14.30 dørene op til en officiel indvielse af deres nye, topmoderne faciliteter i den tidligere VUC-bygning på Campus Tønder.

Indvielsen markerer afslutningen på et intenst forløb med planlægning, design og ombygning siden skolens køb af bygningen i december 2024.

Moderne rammer til læring og fællesskab

Den nyrenoverede bygning byder på en række moderne faciliteter, herunder undervisningslokaler med den nyeste undervisningsteknologi, et auditorium til foredrag og undervisning, fysik- og kemilaboratorier i topklasse, loungeområder, kursus- og mødelokaler samt golftræningsfaciliteter og et dedikeret golfstudie.

Førstesalen er blevet indrettet til videregående uddannelser, hvor pædagoguddannelsen, pædagogisk assistentuddannelse og datamatikeruddannelsen fremover får et fælles studiemiljø.

En uddannelsesby i byen

Med den nye bygning er Campus Tønder tættere end nogensinde på visionen om en samlet “uddannelsesby” efter amerikansk collegeforbillede. Området rummer nu ungdomsuddannelser, 10. klassecenter, videregående uddannelser og stærke idrætsfaciliteter med egen hal, fitnessrum, padelbane og kunstgræsbane. Samtidig er der opført moderne ungdomsboliger af Tønder Boligselskab.

Direktør for Det Blå Gymnasium, Carsten Uggerholt Eriksen, glæder sig over udviklingen:
“Da vi fik muligheden for at erhverve de tidligere VUC-bygninger på Campus Tønder, tøvede vi ikke. Det gav os muligheden for at skabe endnu flere topmoderne faciliteter. Gennem processen har vi arbejdet målrettet på at skabe et undervisningsmiljø, der er både tidssvarende og attraktivt for de unge. Det handler om at fremtidssikre uddannelserne i Tønder Kommune.”

Tiltrækker elever fra hele landet

Det Blå Gymnasium Tønder ligger år efter år i toppen blandt danske gymnasier, når det gælder elevernes faglige udvikling, karakterer og trivsel. Skolen tilbyder en bred vifte af linjer og aktiviteter – herunder politilinje, sportsakademi og golflinje – og samarbejder med Team Danmark.

Kombinationen af stærke uddannelsesmuligheder og moderne faciliteter gør, at gymnasiet tiltrækker elever langt ud over kommunegrænsen. Alene i dette skoleår har mere end 15 elever valgt at flytte til Tønder Kommune for at gå på Det Blå Gymnasium – en udvikling, som forventes at fortsætte.

“Med renoveringen får vi laboratorier i topklasse, fleksible undervisningsrum og et auditorium, der kan anvendes til både undervisning og arrangementer. Vi glæder os til at tage faciliteterne i brug og vise dem frem for offentligheden,” siger Carsten Uggerholt Eriksen.

Indvielse den 7. november

Indvielsen finder sted fredag den 7. november fra kl. 13.00 til 14.30 i den tidligere VUC-bygning på Campus Tønder. Alle interesserede borgere, samarbejdspartnere og kommende elever er velkomne til at deltage i arrangementet.

  • Related Posts

    Tordenvejr stoppede FC Sydvest i Christiansfeld midt i stærkt comeback

    Tordenvejr og lyn tvang lørdag eftermiddag dommeren til at afbryde Serie 2-opgøret mellem Christiansfeld IF og FC Sydvest 05 Tønder ved Cuben i Christiansfeld. Gæsterne fra Tønder var ellers i…

    Peter Østergård Sørensen nomineret til Årets Købmand

    Stor anerkendelse til SPAR Bredebro og Gørding Der var ekstra god grund til stolthed bag kassen hos SPAR i Bredebro, da beskeden tikkede ind fra kædens ledelse forud for årets…

    Fik du læst disse artikler?

    Tordenvejr stoppede FC Sydvest i Christiansfeld midt i stærkt comeback

    Tordenvejr stoppede FC Sydvest i Christiansfeld midt i stærkt comeback

    Peter Østergård Sørensen nomineret til Årets Købmand

    Peter Østergård Sørensen nomineret til Årets Købmand

    Fra to til fem: Affaldsø ved Småfolksvej får plads til mere affald

    Fra to til fem: Affaldsø ved Småfolksvej får plads til mere affald

    Nedtællingen er i gang: Borgerne har 13 dage til at præge Tønders nye fremtidsplan

    Nedtællingen er i gang: Borgerne har 13 dage til at præge Tønders nye fremtidsplan

    Belgisk kurérpar stoppet ved grænsen ved Sæd – nu er de idømt 22 års fængsel

    Belgisk kurérpar stoppet ved grænsen ved Sæd – nu er de idømt 22 års fængsel

    Japansk familie tog toget fra København for at besøge Museum Wegner

    Japansk familie tog toget fra København for at besøge Museum Wegner
    Skip to content