

Lavt respondenttal og manglende lokallister sår tvivl om retvisning
En ny opinionsundersøgelse for Tønder Kommune, udført af Epinion i perioden 5. september til 13. oktober, der er offentliggjort onsdag morgen, viser en række interessante tendenser i vælgerlandskabet. Men med kun 498 respondenter og en sammenklumpning af vigtige lokallister, rejser målingen spørgsmål om dens reelle sikkerhed og retvisning.
Det giver en relativt høj statistisk usikkerhed, især for de mindre partier. Samtidig er væsentlige lokale aktører – Tønder Listen og Velfærdsdemokraterne – ikke opgjort selvstændigt, men lagt i “Andre/Lister”. Ved KV21 var Tønder Listen det største parti med 29,0 procent. Uden særskilte tal for lokallisterne bliver billedet mindre retvisende for Tønder.
Yderligere oplyses det, at næsten halvdelen af vælgerne – 44 procent – endnu ikke har taget stilling til, hvem de vil stemme på. Det gør målingen mere vildledende end vejledende i forhold til at forudsige det endelige valgresultat og betyder, at udviklingen kan svinge markant i den resterende valgkamp.
Metode og usikkerhed
Den nye Epinion-måling for Tønder Kommune er gennemført 5. september – 13. oktober blandt kun 498 respondenter. Det giver en relativt høj statistisk usikkerhed, især for de mindre partier. Samtidig er væsentlige lokale aktører – Tønder Listen og Velfærdsdemokraterne – ikke opgjort selvstændigt, men lagt i “Andre/Lister”. Ved KV21 var Tønder Listen det største parti med 29,0 procent. Uden særskilte tal for lokallisterne bliver billedet mindre retvisende for Tønder.
Næsten halvdelen af vælgerne er stadig i tvivl om hvor de skal sætte der kryds henne den 18. november
Yderligere oplyses det, at næsten halvdelen af vælgerne – 44 procent – endnu ikke har taget stilling til, hvem de vil stemme på. Det gør målingen mere vildledende end vejledende i forhold til at forudsige det endelige valgresultat og betyder, at udviklingen kan svinge markant i den resterende valgkamp.
Med kun 498 respondenter er den statistiske usikkerhed på den nye Epinion-måling betydelig, især for de mindre partier. For at en kommunal måling kan siges at være nogenlunde sikker for de større partier, anbefales typisk mindst 500–800 respondenter pr. kommune.
Tønder listen står til stor vælgerlussing
Derudover er det et metodisk problem, at vigtige lokale aktører som Tønder Listen og Velfærdsdemokraterne er sammenklumpet i en uspecificeret “Andre/Lister”-kategori. Ved KV21 var Tønder Listen det største parti med hele 29,0 procent af stemmerne.
Uden en særskilt opgørelse af disse lister er det umuligt at få et retvisende billede af det lokale vælgerlandskab og de reelle styrkeforhold i Tønder Kommune. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt målingen fuldt ud afspejler de lokale dynamikker og vælgernes præferencer.
Konservative får ikke meget ud af at sidde for bordenden i sundhedsudvalget trods at vælgerne vil tale velfærd og ældrepleje
Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at Det Konservative Folkeparti kun står til 3,8 procent i målingen. Det er lavere end deres valgresultat i 2021 (5,5 procent) og virker overraskende, da partiet netop sidder for bordenden i Sundhedsudvalget og har arbejdet intensivt med ældrepolitikken – et emne, som 49 procent af borgerne i Tønder Kommune peger på som det vigtigste lokale område.
Vælgerne vil tale velfærd – ikke VE
Epinion/Constructive Institute peger på, at borgerne i Tønder især prioriterer ældrepleje, skole og uddannelse samt sundhed, trivsel og socialt udsatte. Med andre ord vil vælgerne tale velfærd. Det står i kontrast til den politiske debat i byrådet, hvor et stort flertal de seneste fire år i høj grad har beskæftiget sig med VE-projekter og energiudbygning. Målingen antyder, at vælgerne ønsker, at fokus rykkes fra energi-sagerne til kernevelfærden – pleje, skoler og social indsats.
Øverst ligger således: ældrepleje (49 procent), efterfulgt af skole og uddannelse (46) samt sundhed, trivsel og socialt udsatte (44). Dernæst følger borgerinddragelse og nærdemokrati (27), klima og bæredygtighed (25), erhvervsudvikling (23), transport og infrastruktur (20), kultur, fritid og frivillighed (18), by- og boligudvikling (16), styring af økonomi (16), dagtilbud (9), integration (6) og digitalisering (2).
Konklusionen er, at målingen – med sin størrelse og metode – bør læses med forsigtighed. Men skulle tendensen vise sig holdbar, tegner der sig et Tønder-billede med stærk fremgang til Slesvigsk Parti og et markant pres på Tønder Listen, mens Konservative står svagt i et år, hvor ældreområdet fylder mest hos vælgerne.
Hele meningsmålingen (Epinion, 5/9–13/10, n=498)
- Socialdemokratiet: 16,9%
- Det Konservative Folkeparti: 3,8%
- SF: 6,7%
- Liberal Alliance: 6,1%
- Slesvigsk Parti: 26,6%
- Venstre: 12,8%
- Dansk Folkeparti: 7,7%
- Danmarksdemokraterne: 8,8%
- Alternativet: 0,5%
- Tønder Listen + Velfærdsdemokraterne: indgår samlet i “Andre/Lister” (ikke specificeret)
Sådan endte KV21 i Tønder
- Socialdemokratiet: 14,8%
- Det Konservative Folkeparti: 5,5%
- Nye Borgerlige: 3,7%
- SF – Socialistisk Folkeparti: 4,0%
- Liberal Alliance: 0,7%
- Borgerlisten: 7,4%
- Dansk Folkeparti: 2,8%
- Slesvigsk Parti: 13,3%
- Tønder Listen: 29,0%
- Venstre 17,1%
- Enhedslisten 1,4%
- Alternativet 0,4%







