Ny SMS-rådgivning skal støtte forældre og pårørende til unge i mistrivsel

Forældre og pårørende til unge mellem 12 og 25 år får nu en ny mulighed for støtte. Headspace Family har netop åbnet en SMS-rådgivning, hvor kvalificerede frivillige står klar til at svare på henvendelser.

I sommer lancerede headspace Family en landsdækkende chatrådgivning for pårørende til unge, der har det svært. Nu udvides tilbuddet med SMS-rådgivning, så hjælpen bliver endnu mere tilgængelig.

Svar direkte på mobilen

SMS-linjen er åben døgnet rundt, og forældre eller andre pårørende kan skrive, når bekymringerne presser sig på – uanset om det er midt om natten eller på vej til arbejde. Beskederne besvares, når frivillige er på vagt, og giver dermed et lavtærskeltilbud til dem, der står tæt på unge i mistrivsel.

”Med lanceringen af SMS-rådgivning i headspace Family sikrer vi, at hjælpen er dér, hvor behovet er – nemlig direkte i hånden på forældre og pårørende. Vi arbejder for, at ingen skal kæmpe alene,” siger Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Frivillige med egne erfaringer

En vigtig del af headspace Family er de såkaldte peer-frivillige. De har selv erfaring med at være pårørende til en ung i mistrivsel, og derfor kan de ofte skabe særlig forståelse og nærvær i samtalen.

”Unges mistrivsel er et højaktuelt problem, og det rammer hele familien. Når de unge ikke trives, gør deres nærmeste det heller ikke. Med SMS-rådgivningen bliver hjælpen endnu mere tilgængelig for forældre og pårørende,” fortæller projektleder og faglig chef, Tine Broomé.

Gratis og landsdækkende tilbud

Headspace Family tilbyder i forvejen både chat, individuelle samtaler, familiesamtaler og gruppeforløb – enten online eller ved fysisk fremmøde i centre i Aarhus, Faaborg-Midtfyn, Holbæk, Guldborgsund og Helsingør.

Rådgivningen er gratis, og man kan skrive til SMS-linjen på 47 47 10 20.

Chatrådgivningen findes online på headspace.dk/headspace-family-chatten.

  • Related Posts

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Af hensyn til den fremtidige udvikling i Havneby på Rømø lægger Tønder Kommune nu op til at godkende det omdiskuterede kommuneplantillæg for den historiske ejendom Poppelgården. Det sker på trods…

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Efter flere års forberedelse og intense lokale diskussioner skal politikerne i Tønder Kommune nu afgøre, om planerne for Energipark Haved skal lægges frem for borgerne. Projektet er undervejs skrumpet for…

    Fik du læst disse artikler?

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner
    Skip to content