Masker i Marsken åbner festivalkontor i hjertet af Tønder

Officiel åbningsreception med strik, samvær, sækkepiber – og bobler i glassene.

Fredag den 22. august inviterer Masker i Marsken til åbningsreception i deres nye festivalkontor på Vestergade 43 i Tønder. Arrangementet finder sted fra kl. 13.00 til 16.00, og alle – både lokale, turister, strikkelystne og nysgerrige – er velkomne.

Festlig åbning med musik og snoreklip

Kl. 14.00 markeres den officielle åbning med et lille snoreklip, en sækkepibefanfare og et glas bobler til gæsterne. “Vi vil gerne skabe en festlig og kreativ start, hvor vi både hylder strikkeglæden og den gode stemning i Tønder,” fortæller arrangørerne.

Liv i de nye lokaler

Masker i Marsken har allerede boet i de nye lokaler i to uger og mærket stor interesse. Mange lokale og turister har kigget ind – nogle for at hilse på og andre for at lære mere om strikkefestivalen.

Tidligere på ugen fik kontoret besøg af Byens Masker, der hjælper Tønder Handelsstandsforening med at pynte gågaden op til festivalen. De strikkede blomster og farverige dekorationer kan allerede ses rundt omkring i byen.

Gaver med garn

Skulle man have lyst til at tage en gave med til receptionen, ønsker Masker i Marsken sig garn – gerne rester eller genbrug. Garnet vil blive brugt af de frivillige “atmosfæremasker” til kunstværker, pynt og projekter for børn og unge.

Fakta om arrangementet

Tid og sted:
Fredag 22. august, kl. 13.00-16.00
Vestergade 43, Tønder
Officiel åbning: Kl. 14.00 med snoreklip, sækkepibefanfare og bobler.

  • Related Posts

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Af hensyn til den fremtidige udvikling i Havneby på Rømø lægger Tønder Kommune nu op til at godkende det omdiskuterede kommuneplantillæg for den historiske ejendom Poppelgården. Det sker på trods…

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Efter flere års forberedelse og intense lokale diskussioner skal politikerne i Tønder Kommune nu afgøre, om planerne for Energipark Haved skal lægges frem for borgerne. Projektet er undervejs skrumpet for…

    Fik du læst disse artikler?

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner
    Skip to content