Badedyr satte stor redningsaktion i gang ved Rømø

Et par løsslupne badedyr udløste onsdag middag en større redningsaktion vest for Sønderstranden. Frygten var, at personer var drevet til havs, men heldigvis viste det sig at være en falsk alarm.

Melding om person på oppustelig enhjørning

Klokken lidt over middag indløb en melding om, at en person på en oppustelig enhjørning var drevet ud fra kysten. Rømø Redningsstation rykkede straks ud med både redningsbåd FRB 12 mod Hundehullet og en Unimog med MOB-båd til Sønderstranden.

På vandet fik de hurtigt selskab af begge Rømø-Sylt færger, der satte deres egne MOB-både i vandet for at hjælpe i eftersøgningen. Kort efter ankom også TrygFondens kystlivreddere, den tyske redningstjeneste DGzRS samt en redningshelikopter fra SAR-Skrydstrup.

Badedyr fundet – men ingen personer i nærheden

Sammen med JRCC blev eftersøgningen hurtigt koordineret i området vest for Sønderstranden. Her fandt man både den oppustelige enhjørning og en stor badering – men ingen mennesker i nærheden.

Alle fartøjer blev sat på linje for at gennemsøge vandet systematisk, mens helikopteren afsøgte de lavvandede områder, hvor bådene ikke kunne komme til.

Søgning på land og til vands

På land deltog politi, ambulance og beredskab – herunder Rømø Frivillige Brandværn – i eftersøgningen af stranden for at finde ejerne til badedyrene.

Efter cirka halvanden times intens indsats blev ejerne fundet. De kunne oplyse, at ingen personer var savnet, og dermed kunne redningsaktionen afsluttes.

Hold badedyrene på land ved fralandsvind

Rømø Redningsstation sender en klar opfordring til alle strandgæster:

”Hold badedyrene på land, når der er fralandsvind! Hvis et badedyr driver til havs, så meld det til JRCC eller kontakt redningsmandskabet i land, så vi hurtigt kan af- eller bekræfte, om der er personer i fare.”

Trods den falske alarm roser redningsstationen alle involverede for det gode samarbejde – både til vands og til lands.

  • Related Posts

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Stærkere cybersikkerhed er målet, når kommunalbestyrelsen i aften skal tage stilling til et nyt fælles it-selskab. Men den samlede regning for samarbejdet er endnu ukendt. Kommunens server- og netværksdrift kan…

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Nye boliger, bedre trafikforhold og stærkere fællesskaber skal gå hånd i hånd med beskyttelse af naturen. På dagens møde tager kommunalbestyrelsen stilling til Rømø Udviklingsplan 2027-2032. Mødet afholdes i Tønderhallerne…

    Fik du læst disse artikler?

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

    Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

    Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

    Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne
    Skip to content