Tønder Listen præsenterer stærke KV25-kandidater fra Midt og Vest

Med kommunalvalget i 2025 for døren styrker Tønder Listen nu sit hold af kandidater. Partiet offentliggør hele ni kandidater fra de geografiske områder Midt (Bredebro til Løgumkloster) og Vest (Ballum til Rømø) – et udtryk for partiets strategi om bred lokal forankring.

Formand og borgmesterkandidat Anita Uggerholt Eriksen lægger ikke skjul på sin begejstring:

– Vi har sammensat et felt af kandidater, der repræsenterer en imponerende bredde i alder, erhvervserfaring og lokalkendskab. Det er folk med hjerte for Tønder Kommune, og de kommer med både energi, erfaring og viljen til at handle, siger hun.

Lokale advisory boards – bred repræsentation

Tønder Listen er organiseret med en samlet bestyrelse og fire lokale advisory boards: Syd, Midt, Vest og Nord.
Formålet er at sikre, at kandidaterne har kendskab til hver en krog af kommunen og kan repræsentere borgerne bedst muligt.


Kandidater fra Midt – lokal udvikling gennem lokal handling

De fire kandidater fra Midt kommer med forskellige baggrunde, men deler en fælles ambition: at skabe lokal udvikling gennem konkret handling.

Karen Inger Refslund Andersen, Bredebro – Kommunalbestyrelsesmedlem, leder af Richtsen Plejecenter, mor til fire og uddannet sygeplejerske. Medlem af Socialudvalget, Handicaprådet og formand for Børn- og Ungeudvalget.

Jeg synes, det er enormt meningsfuldt at sidde i kommunalbestyrelsen, for her kan jeg gøre en forskel for borgerne i Tønder Kommune.

Mette Pedersen, Løgumkloster – 39 år, mor til tre, selvstændig bogholder og aktiv i skolebestyrelse, Tønder Festival og FDF.

Det er vigtigt, at vi “unge” er med til at løfte, så vi kan blive mere attraktive for tilflytning af unge familier.

Søren Thomsen, Løgumkloster – 53 år, fabrikschef i Gråsten, far til tre voksne drenge, aktiv i lokale bestyrelser og 1. suppleant til kommunalbestyrelsen.

Jeg stiller ikke op for at tale. Jeg stiller op for at handle.

Christian Olenius Veirum, Løgumkloster – Ung murer, rollemodel i Erhvervsskolernes Elevorganisation, aktiv i lokale fritidsaktiviteter.

Vi skal gøre alt for, at Tønder Kommune bliver en kommune, de unge trives i.

Kandidater fra Vest – erfaring og nye kræfter i frisk vestenvind

I Vest stiller fem kandidater op, hvoraf to er erfarne kommunalpolitikere, der har været med siden Tønder Listens dannelse.

Pia Hedegaard Kristensen, Rejsby – Social- og sundhedsassistent, mor til tre, læser til socialrådgiver.

Jeg ønsker en kommune, der er attraktiv for kommende generationer – også for mine børn.

Karoline Kosegarten Knudsen, Randerup – 25-årig lægestuderende.

Jeg vil være med til at gøre Tønder til et sted, man flytter hjem til.

Rita Westergaard, Skærbæk – 76 år, formand for 60+ Seniorrådet, mangeårigt frivilligt engagement og tidligere byrådsmedlem i Skærbæk Kommune.

Jeg er den aktive stemme for alle 60+.

Bo Jessen, Randerup – Landmand, kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Arbejdsudvalget.

Jeg arbejder for udvikling på alle indsatsområder.

René Andersen, Skærbæk – Kommunalbestyrelsesmedlem, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, aktiv i kultur- og foreningslivet.

Jeg har stadig mere at bidrage med – især inden for kulturområdet.

Et hold med både erfaring og fornyelse

Anita Uggerholt Eriksen fremhæver, at kombinationen af politisk erfaring og friske perspektiver er en styrke:

– Vi har folk med over 10.000 dage i kommunalbestyrelsen, men også unge kandidater, der kan bringe nye idéer på banen. Det er netop den kombination, der gør Tønder Listen klar til KV25.

Fælles mål: Beslutninger tæt på borgerne

Med kandidaterne fra Midt og Vest viser Tønder Listen, at partiet ønsker at samle hele kommunen – fra Bredebro til Rømø – bag en politik, der bygger på lokal handling, udvikling og fællesskab.

  • Lene Hansen

    Related Posts

    Ankestyrelsen pålægger Tønder Kommune at ændre styrelsesvedtægten

    Tønder Kommune skal endnu en gang ændre sin styrelsesvedtægt. Baggrunden er en henstilling fra Ankestyrelsen, som har vurderet, at dele af kommunens vedtægt ikke lever op til reglerne i kommunestyrelsesloven.…

    Folkevalgte skal vænne sig til nye takter

    Torsdag aften var de vante, polstrede rammer på rådhuset skiftet ud med duften af sportshal og midlertidige opstillinger, da Kommunalbestyrelsen i Tønder mødtes til debat. Renoveringen af den historiske byrådssal…

    Fik du læst disse artikler?

    Ankestyrelsen pålægger Tønder Kommune at ændre styrelsesvedtægten

    Ankestyrelsen pålægger Tønder Kommune at ændre styrelsesvedtægten

    Folkevalgte skal vænne sig til nye takter

    Folkevalgte skal vænne sig til nye takter

    Natteravnene er på gaden under Skærbæk Byfest

    Natteravnene er på gaden under Skærbæk Byfest

    Morgenmad på diget blev en solskinsucces

    Morgenmad på diget blev en solskinsucces

    Nu kan du booke oplevelser, der gør naturen rigere

    Nu kan du booke oplevelser, der gør naturen rigere

    Brand i transformatorstation udløste omfattende strømsvigt i Sønderjylland

    Brand i transformatorstation udløste omfattende strømsvigt i Sønderjylland
    Skip to content