Historisk hjemkomst: Den første af de fredede broer tilbage i Tønder

Mandag aften kl 22.25 ankom den første af de to tvillingebroer, der har været under renovering. Broerne, som forbinder området ved Møllehus og Lægan, er et vigtigt stykke Tønder-historie – og nu vender de endelig hjem.

Det har længe været omgærdet af tavshed, hvornår broerne ville blive geninstalleret. Men mandag aften skete det første synlige skridt, da den ene af de to ikoniske broer vendte tilbage til Tønder efter en tur til Rødekro.

Overraskelse ved Lægan

Til trods for den historiske begivenhed var der kun én overrasket tilskuer ved Lægan, der tilfældigt var til stede og undrede sig over aktiviteten. Resten af byen havde ingen idé om, at broens hjemkomst netop fandt sted denne sommeraften. TønderNYT var også det eneste medie, som var til stede, da lastbilen med broen ankom.

Den ankomne bro skal dog ikke på plads med det samme – i første omgang blev den blot kørt frem til området. Selve løftet og monteringen skete tirsdag formiddag. Derefter kommer et mere omfattende eftermonteringsarbejde.

Ved ankomsten til Lægan bakkede den store lastbil til Møllehus, hvor den stod klar tirsdag til at blive hejst på plads ved Møllehus.

Ifølge en kilde nær grænsebroen, så begynder man allerede nu at fjerne den midlertidige gangbro, som ellers har haft været der til gående og cyklister ved Møllehus overgangen.

40.000 nitter og nænsom restaurering

De to broer, som er fredede og bærer stor kulturhistorisk betydning, har gennemgået en omfattende restaurering i Rødekro. Hele 40.000 nitter er blevet udskiftet, og der er blevet lagt stor vægt på at bevare det oprindelige udtryk og den historiske konstruktion.

Oprindelig var det planen, at renoveringen skulle foregå på parkeringspladsen ved Lægan. Men frygten for støjgener for de omkringboende og dyrelivet især gjorde, at broerne blev fragtet til Rødekro, hvor det nødvendige arbejde blev udført under mere rolige forhold.

Den anden bro følger snart

Med den første bro nu hjemme igen, forventes den anden at følge snarest. Når begge broer er på plads, afsluttes et vigtigt kapitel i arbejdet med at bevare Tønders unikke tekniske kulturarv.

TønderNYT følger op, når monteringen går i gang og begge broer igen spænder over vandet som i gamle dage.

Nu skal den første bro færdigmonteres på stedet, hvilket kan tage op til 2 uger. Derefter forventer man at kunne holde genåbningen den 1. august 2025, som det hele tiden har været planlagt.

  • Related Posts

    Ny forening skal samle kræfterne om uddannelse i Tønder

    Midt i ugen op til afslutningsugen på uddannelsesområdet bliver der taget et nyt skridt i Tønder Kommune. Den 16. juni skal foreningen Uddannelse Tønder stiftes med ambitionen om at styrke…

    Lokal fisker udfordrer havrådgivers syn på Vadehavet “Kender man det lokale område godt nok?”

    En ophedet debat om trawlforbud og naturbeskyttelse i Vadehavet har skabt dybe kløfter mellem lokale fiskere og naturorganisationer. Mens eksperter spår en opblomstring af havmiljøet, advarer fisker Pau Schramm om,…

    Fik du læst disse artikler?

    Ny forening skal samle kræfterne om uddannelse i Tønder

    Ny forening skal samle kræfterne om uddannelse i Tønder

    Lokal fisker udfordrer havrådgivers syn på Vadehavet “Kender man det lokale område godt nok?”

    Lokal fisker udfordrer havrådgivers syn på Vadehavet  “Kender man det lokale område godt nok?”

    Flere steder i Tønder Kommune får ros i ny madguide

    Flere steder i Tønder Kommune får ros i ny madguide

    Løgumkloster Efterskole viser, hvordan skole kan blive til virkelighed

    Løgumkloster Efterskole viser, hvordan skole kan blive til virkelighed

    Tønder Byferie inviterer til indvielse af nye hotelværelser

    Tønder Byferie inviterer til indvielse af nye hotelværelser

    Steven Spielberg tager publikum med på jagten efter sandheden om er vi alene i universet?

    Steven Spielberg tager publikum med på jagten efter sandheden om er vi alene i universet?
    Skip to content