Redaktionen
– Ny statistik kaster lys over danskernes varmekilder
Knap en femtedel af landets boliger har en brændeovn, og selvom antallet er faldende, er træfyring stadig udbredt. Nye tal fra Danmarks Statistik giver et interessant indblik i, hvordan vi opvarmer vores hjem – og det har betydning for den grønne omstilling, også her i Tønder kommune.
I mange danske hjem er synet af en flammende brændeovn eller en træpilleovn stadig et velkendt billede. Nærmere bestemt findes en brændeovn i 19 procent af de næsten 2,8 millioner beboede boliger, mens fire procent har en træpilleovn eller et træpillefyr. Det svarer til over en halv million brændeovne i danske boliger.
Selvom tallet stadig er højt, tyder statistikken på, at brændeovnene gradvist bliver udskiftet med andre varmekilder eller helt nedlagt. Det er en udvikling, der hilses velkommen af eksperter.
Den grønne omstilling og de gamle ovne
“Det er interessant, hvordan vi opvarmer vores hjem, fordi det spiller ind i den grønne omstilling,” udtaler Henrik Huusom, specialkonsulent i Danmarks Statistik. Han peger på, at brugen af brændeovne kan bidrage til partikelforurening, især fra ældre modeller.
“Gamle brændeovne udfases eller opgraderes til nyere og mere miljøvenlige modeller. Samtidig ser vi et ønske om at skifte fra fossile kilder som olie og gas til opvarmning med fornybar energi gennem fjernvarme og varmepumper,” forklarer Henrik Huusom.
Fjernvarme dominerer varmemarkedet i Danmark og findes i 68 procent af de beboede boliger. Gasfyr følger efter med 14 procent, mens varmepumper er installeret i seks procent af boligerne.
Brændeovnen: supplement snarere end hovedkilde
Det er værd at bemærke, at selvom mange har en brændeovn, er det sjældent den primære varmekilde. I boliger med brændeovn er det fortsat fjernvarmen, der er mest populær som primær varmekilde (36 pct.), mens kun 13 procent bruger brændeovnen som den primære opvarmning. Dette tyder på, at brændeovnen for mange fungerer som et hyggeligt supplement.
Anderledes ser det ud for boliger med træpilleovn eller -fyr. Her bruges ovnen eller fyret som primær varmekilde i hele 79 procent af tilfældene.
Lokalt Perspektiv: flest brændeovne i landkommuner
Geografisk er der stor forskel på, hvor mange brændeovne og træpilleovne, der findes. Ikke overraskende er udbredelsen lavere i de store byer med mange lejligheder. Til gengæld ses en større andel af boliger med brændeovn eller træpilleovn i landkommuner og oplandskommuner – et billede, der sandsynligvis afspejles her i Tønder Kommune, hvor mange bor i parcelhuse og med mulighed for en brændeovn.
Medtages ubeboede fritidshuse, som ofte er at finde i landlige områder, stiger antallet af brændeovne markant.
Kilde: www.statistikbanken.dk/brande02 og www.statistikbanken.dk/bol102
Lovkrav og miljøhensyn
Det er vigtigt at huske på de gældende regler for brændeovne:
- Siden 1. august 2021 er det lovpligtigt at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatse, der er produceret før 2003, ved ejerskifte af helårsboliger. Dette skal mindske luftforureningen fra ældre, mere forurenende anlæg.
- Miljøministeriet fremhæver, at brændefyring er den største danske kilde til sundhedsskadelig partikelforurening. Gamle ovne udleder op til fem gange så mange partikler som moderne modeller.
- Siden juli 2023 har kommuner desuden haft mulighed for at kræve, at brændeovnsejere skrotter ovne ældre end 1. juni 2008.
Uanset om man er en af de mange, der bruger brændeovnen til hygge, eller man overvejer en grønnere varmekilde, er det tydeligt, at debatten om, hvordan vi opvarmer vores hjem, fortsat er aktuel.
