Endnu en Tønder-virksomhed søger motorvejen: Freiberg flytter til Rødekro

Endnu en velkendt virksomhed fra Tønder har valgt at flytte sin hovedbase til Rødekro, hvor nærheden til motorvejen synes at være en afgørende faktor. Tidligere for år tilbage har SKAKS kraner taget springet fra Tønder til Rødekro og etableret sig ved Kometvej. Nu følger Freiberg Entreprenør A/S trop.

Flytter hovedkvarter i 2026

I en nylig pressemeddelelse på deres LinkedIn-profil har Freiberg Entreprænør A/S offentliggjort, at de forventer at flytte deres hovedkvarter til adressen Kometvej 22 i Rødekro i løbet af andet halvår af 2026.

På denne adresse har Stentoft Hegn A/S i dag til huse, men dette firma er opkøbt af Garda Group. Ifølge appen Findejeren er ejendommen dog ejet af Last Bus Rødekro ApS, som tidligere også ejede naboejendommen på Kometvej 24. Last Bus Rødekro ApS er dog i maj måned flyttet til en anden adresse i Aabenraa Kommune.

Strategisk flytning for vækst

Entreprænørselskabet begrunder flytningen på LinkedIn med deres femårsplan for perioden 2023-2028. Købet af ejendommen på Kometvej 22 er således en del af denne strategi. Selvom hovedkvarteret flytter, vil Freiberg dog beholde et salgskontor i Tønder, og den nuværende ejendom på Ndr. Landevej 24 B & 24C i Tønder vil inden længe blive sat til salg.

Ifølge annoncen hos EDC Erhverv, er der tale om en blandet ejendom med et samlet areal på 1.049 m². Ejendommen, der er beliggende ved indfaldsvejen til Tønder, beskrives som ideel til produktion, lager eller værkstedsformål og er fuldt indhegnet med automatisk port. Prisen for ejendommen er 4.995.000 kr.

I pressemeddelelsen på LinkedIn lyder det fra bestyrelsen i Freiberg Entreprenør A/S ved Hans Christian Freiberg:

“Kære Kunde, leverandør og øvrige samarbejdspartnere.

Vi kan med glæde meddele jer, at vi har erhvervet ejendommen Kometvej 22, 6230 Rødekro.

Købet er en del af den strategi vi har lagt for vores 5 års plan 2023-2028, hvorved vi formentlig i sidste halvdel af 2026, flytter vores domicil til ovenstående adresse.

Der vil forblive et salgskontor i Tønder, men ejendommen Ndr. Landevej 24 B & 24C, 6270 Tønder sættes snarligt til salg.

Hermed vil vi ønske jer alle en rigtig god sommer.

På vegne af bestyrelsen i Freiberg Entreprenør A/S

Hans Christian Freiberg.”

Fokus på østkysten gør flytning naturlig

Et kig på Freiberg Entreprænør A/S’ LinkedIn-profil afslører, at selskabet har en stor del af sine aktuelle opgaver placeret på østkysten. Dette geografiske fokus gør valget af Rødekro med den direkte adgang til motorvejen til en logisk beslutning for virksomhedens logistik og videre vækst. Ifølge CVR-registret beskæftigede Freiberg Entreprenør A/S i marts 2025 33 årsværk. Selvom aktiviteten på selskabets adresse i Tønder lørdag eftermiddag virkede begrænset, understreger flytteplanerne altså en strategisk satsning på en placering med bedre infrastruktur i forhold til deres primære arbejdsområde.

  • Related Posts

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Stærkere cybersikkerhed er målet, når kommunalbestyrelsen i aften skal tage stilling til et nyt fælles it-selskab. Men den samlede regning for samarbejdet er endnu ukendt. Kommunens server- og netværksdrift kan…

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Nye boliger, bedre trafikforhold og stærkere fællesskaber skal gå hånd i hånd med beskyttelse af naturen. På dagens møde tager kommunalbestyrelsen stilling til Rømø Udviklingsplan 2027-2032. Mødet afholdes i Tønderhallerne…

    Fik du læst disse artikler?

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Kommunens it-drift kan blive samlet med 21 andre kommuners

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Ny plan for Rømø: Mere helårsliv og tydeligere grænser for udviklingen på dagens byrådsmøde

    Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

    Homilius-dobbelthug baner vejen: FC Sydvest 05 Tønder spiller om oprykning på fredag

    Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

    Sidste chance for at indstille en kandidat til Handicapprisen 2026

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Nybolig Tønder forlænger sponsorat og ansætter TM Tønder-spiller

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne

    Lars-Erik Skydsbjerg træder tilbage som storkredsformand for Moderaterne
    Skip to content