Kend dine planter og frø – særligt ved køb fra udlandet

Foråret vækker haveglæden hos mange, og tiden er inde til at forberede haver og altaner med nye blomster og spirende frø. Men hvis du handler planter og frø online eller fra udlandet, er det afgørende at sikre, at dine grønne indkøb har de nødvendige papirer i orden, før du planter dem i jorden.

Selvom foråret lokker med spirende vækster, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad man bringer ind i sin have. Hvert år må Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i samarbejde med Toldstyrelsen konfiskere og destruere planter, løg og frø, der ikke overholder gældende importregler. Dette gøres for at beskytte den danske natur mod potentielt skadelige biller og plantesygdomme, som udenlandske vækster kan bære på.

Usynlige trusler mod dansk flora:

“Man kan ikke altid se på en plante eller et frø, om det gemmer på uønskede skadedyr eller plantesygdomme,” forklarer Kristine Riskær, kontorchef for Planter & Biosikkerhed i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. “Derfor råder vi kraftigt til, at man ikke tager frø, planter eller planteprodukter uden det korrekte plantesundhedscertifikat med hjem fra rejser uden for EU. Og ved køb af frø eller planter produceret uden for EU, skal man altid sikre, at de har et gyldigt plantepas.”

EU-regler beskytter mod plantesygdomme:

Siden 2019 har EU’s plantesundhedsforordning fastsat regler om, at alle frø, planter, frugt og grøntsager, der indføres fra lande uden for EU, skal være ledsaget af et plantesundhedscertifikat. Denne forordning har etableret et fælles område for at værne om EU’s planteproduktion, natur og skove. Plantesundhedscertifikatet fungerer som en garanti for, at planterne har gennemgået et sundhedstjek i eksportlandet, før de må indføres i EU.

Mistanke om skadedyr eller sygdom? Anmeld det!

Hvis du har mistanke om skadelige sygdomme eller insekter på dine nyindkøbte frø og planter, er der anmeldepligt til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Skulle du opdage noget usædvanligt, skal du følge disse trin:

  1. Tag et billede: Dokumenter insektet, planten, frugten eller grøntsagen med et foto. Inkluder eventuelt et objekt til sammenligning af størrelse (f.eks. en mønt eller en nøgle).
  2. Gem fundet: Hvis muligt, opbevar insektet eller den påvirkede plante, så Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan afhente det.
  3. Anmeld online: Indberet dit fund via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside: www.plantesundhed.dk. Her skal du uploade billeder og give oplysninger om fundstedet, dato, dit navn og andre relevante detaljer.

Ved at være opmærksom og følge reglerne kan vi alle bidrage til at beskytte den danske natur og sikre sunde haver i hele landet.

  • Lene Hansen

    Related Posts

    Postnummeret kan afgøre vejen til det første job

    Mens unge vest for Storebælt oftere får erfaring fra det tekniske erhvervsliv efter skoletid, er mulighederne mærkbart færre i Hovedstaden og på Sjælland. En ny undersøgelse peger på store regionale…

    Hver tredje dansker frygter turen i bølgerne

    Kropsusikkerheden tager glæden fra strandturen Solen bager ned over det danske landskab, og kysterne fyldes i disse dage med badegæster. Men bag de idylliske feriebilleder gemmer der sig en kedelig…

    Fik du læst disse artikler?

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper
    Skip to content