lokalt Folketingsmedlem genvalgt som folketingskandidat

Henrik Frandsen er blevet genvalgt som folketingskandidat for Moderaterne i Sydjylland.

Til næste folketingsvalg vil Moderaternes Henrik Frandsen igen være at finde på stemmesedlen. 

Partiets gruppeformand er blevet godkendt af hovedbestyrelsen og er således klar til det valg, der senest skal afholdes 31. oktober 2026.

”Det er jeg rigtig glad for. Moderaterne har allerede fået sat et stort aftryk på vores samfund med stærkt fokus på frisættelse af velfærden, styrkelse af vores ungdomsuddannelser og et stort løft af det nære sundhedsvæsen, så patienterne ikke havner i et sort hul mellem lægen, kommunen og sygehuset, men jeg vil gerne være med til at føre mange flere af vores tanker ud i livet”, siger Henrik Frandsen i en udsendt pressemeddelelse, som TønderNyt har modtaget søndag.

Det nuværende Folketingsmedlem peger konkret på den grønne omstilling som sit primære fokusområde. Her skal planerne fra Den Grønne Trepart føres ud i livet:

”Jeg er stolt over at have del i Den Grønne Trepart, for det er i sandhed en historisk aftale. 

Men det er jo først nu og i de kommende år, at planerne skal realiseres, så vi får et Danmark med langt mere natur, liv i de indre farvande og med mere grøn energi”.

Henrik Frandsen var langt fra ny i politik, da han gjorde sin entre på Christiansborg i 2022. 

Ved valget i november 2022 fik Henrik Frandsen over 6200 personlige stemmer, og var den fra Moderaterne der fik næstflest personlige stemmer kun overgået af Lars Løkke Rasmussen. 

I perioden 2016 – 2021 var han borgmester i Tønder Kommune. 

Bag sig har han også en karriere som landmand og viceformand for Landbrug & Fødevarer. I dag er Henrik udover at være Moderaternes gruppeformand på Christansborg også sit partis ordfører for udenrigspolitik, udviklingspolitik, miljø, fødevarer, landbrug, klima, energi og forsyninger. 

Lige som Henrik Frandsen også er medlem af Udenrigspolitisk Nævn og udvalget vedr. efterretningstjenester.

foto: Henrik Frandsen / Moderaterne

Related Posts

Derfor er elprisen høj, selv om solen skinner, grundet hedebølgen sender regningen i vejret

Mange danskere undrer sig i disse dage over, at elpriserne er steget markant, selv om solen skinner fra en skyfri himmel, og solcellerne producerer strøm i stor stil. Forklaringen skal…

Minister skærper reglerne: Kommuner får besked om at stoppe ulovlig kønsopdelt svømning

Kommunerne får nu en klar påmindelse fra regeringen om, at reglerne om kønsopdelt svømning skal overholdes. Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling, Ane Halsboe-Jørgensen (S), har sendt et brev til landets…

Fik du læst disse artikler?

En frygtløs stemme for de “brændte børn” er for altid tavs

En frygtløs stemme for de “brændte børn” er for altid tavs

Endnu en myndighed skaber forvirring på Rømø

Endnu en myndighed skaber forvirring på Rømø

39 bilister taget for hastighed i Løjt Kirkeby

39 bilister taget for hastighed i Løjt Kirkeby

Johannes Kiil Jensen politianmelder Beredskabsstyrelsen “De truer os med anmeldelse, mens de selv har skabt forbuddet”

Johannes Kiil Jensen politianmelder Beredskabsstyrelsen “De truer os med anmeldelse, mens de selv har skabt forbuddet”

Fremover bliver hvert vindmølle- og solcelleprojekt vurderet for sig

Fremover bliver hvert vindmølle- og solcelleprojekt vurderet for sig

Ankestyrelsen pålægger Tønder Kommune at ændre styrelsesvedtægten

Ankestyrelsen pålægger Tønder Kommune at ændre styrelsesvedtægten
Skip to content