Redaktionen
Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.
Af Fmd Agerskovgruppen Jens Peter Aggesen Storegade 46 sommersted
Statsrevisorernes kritik af Fødevareministeriets tilsyn og opfølgning af det dysfunktionelle miljøministeriums kontrol med de teoretiske og modelberegnede mål for kvælstofreduktioner er ganske sikkert på sin plads.
Det er jo en kritik fra det ene hold bureaukraters kontrol af et andet hold bureaukraters teoretiske modeller. Og faktisk en kritik af, der ikke foretages relevante kontroller ude i virkeligheden. For eksempel ved at måle – altså kontrollere, om der slipper kvælstof ud i drænledninger og i vandløb. Hvor svært kan det være?
Jovist, en sag kan da sagtens gøres kompliceret og irrelevant. For eksempel den blinde tro på, at det kvælstof og de næringsstoffer, en landmand tildeler sine afgrøder, nok suser direkte ud i vandmiljøet.
Sådan fungerer virkeligheden jo slet ikke. Vi gøder da ikke vores afgrøder for at skabe kvælstofudslip – vi gøder dem så præcist som overhovedet muligt, så næringsstofferne kan blive optaget af de planter, vi har etableret og ønsker at høste. Hvorfor tror myndighederne på den hjernedøde påstand om, at de
næringsstoffer, vi i dyre domme køber og udbringer, løber ud i åen eller ud i drænene. Så dumme er vi trods alt ikke.
Statsrevisorerne gør ophævelser over, at der ikke føres tæt nok kontrol med bogføringen i landmændenes kvælstofregnskab. Og konstaterer, der er fundet fejl i de tal og datoer, landmændene har indberettet i det utal af skemaer og rubrikker, der skal udfyldes kvælstofregnskabet. Bureaukratiske
fejl, der nødvendigvis må komme flere af, jo flere bureaukratiske regler, der udstedes. Og derfor er svaret på statsrevisorernes kritik, at man ikke aner, hvor stor kvælstofudledningen er. Jamen så mål det dog, hvor svært kan det være?
Tag jer dog sammen, statsrevisorer, politikere og skrivebordskontrollanter.
Fortæl, hvor mange af fejlene, der alene er bureaukratiske fejl.
Kom nu og mål kvælstofindholdet i det drænvand og overfladevand, der kommer fra markerne og løber ud vandløbene, som vandrammedirektivet i øvrigt siger I skal. Er N-indholdet for højt, skal vi ændre adfærd, fordi det måske skader vandmiljøet. Men I vil hellere sidde ved et skrivebord og tjekke, om der er sket en indberetningsfejl – og nu mener statsrevisorerne tilmed, I skal bruge endnu mere tid på det. Vandmiljøet får det næppe meget bedre af flere kontrollerer og finder flere bureaukratiske indberetningsfejl.
Det er vel for pokker de virkelige udledninger herude i virkeligheden, der skal løses. Sådan gør man i industrien. Og sådan gør man i Tyskland, måler på den konkrete udledning og kalder en dokumenteret udledning for en fejl, der naturligvis skal sanktioneres. Hvor svært kan det være?
Når der så endelig bliver taget prøver af drænsvandet i forbindelse etablering af minivådområder – som jo skal fjerne kvælstof – ja så kvælstofkoncentrationen så lav, at rigtig mange projekter bliver droppet af
de samme bureaukrater.
Så at ”kvælstof er ude af kontrol” er nok mere bureaukratisk fænomen opfundet til lejligheden
