Risiko for køer når stort cykelløb krydser landet

Onsdag den 14. august starter cykelløbet PostNord Danmark Rundt. Løbet varer fem dage og påvirker trafikken i store dele af landet.

Fredag den 16. august gæster løbet Syd og Sønderjylland fra Kolding til Haderslev, når 3. etape afvikles.

Når feltet tager hul på den 33. udgave af cykelløbet PostNord Danmark Rundt, bliver det med start på første etape i Holstebro og afslutning på femte etape i Gladsaxe.     

Cykelløbet varer fra onsdag den 14. august til søndag den 18. august, og i løbet af de fem dage kommer cykelrytterne i alt til at tilbagelægge en 742 kilometer lang rute med etaper både i Jylland og på Sjælland. Derfor kan trafikanter i store dele af landet forvente at blive påvirket af forlænget rejsetid. 

Etaperne er: 

1. etape: Holstebro – Holstebro (Holdtidskørsel)   

2. etape: Ringkøbing – Vejle  

3. etape: Kolding – Haderslev   

4. etape: St. Heddinge – Holbæk   

5. etape: Roskilde – Gladsaxe  

Forbudt at parkere på kørebane, cykelsti og fortov 

Ruten bliver spærret løbende. Det sker typisk 20-25 minutter før, rytterne kommer forbi. 

Vær opmærksom på, at ruten i alt er spærret i omkring 40 minutter. I start- og målbyerne vil vejene dog være spærret i en længere periode.   

På trafikinfo.dk kan man læse mere om de planlagte afspærringer på statsvejene.   

På løbsdagen er al standsning og parkering på kørebanen til fare eller ulempe, da feltet skal kunne komme sikkert frem. Det er tilladt at parkere langs vejene i yderrabatten ved siden af vejen, men ikke på kørebane, cykelsti eller fortov. Det er op til politiet at afgøre, om en parkeret bil er til fare eller ulempe for cykelløbet og derfor skal flyttes. Følg altid den aktuelle skiltning om standsning og parkering. 

Vejdirektoratet opfordrer både tilskuere til PostNord Danmark Rundt og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen. 

Gode råd til trafikanter    

For tilskuere:   

  • Planlæg, hvor du vil se løbet, på postnorddanmarkrundt.dk
  • Find ud af, hvordan du kommer derhen, og hvor du kan parkere.  
  • Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken kan være påvirket.   
  • Brug gerne cyklen eller den kollektive trafik, hvis det er muligt.  
  • Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk
  • Hold dig orienteret, og hør DR P4 Trafik, mens du kører.

For øvrige trafikanter:  

  • Planlæg din rute, så du kommer uden om planlagte afspærringer. 
  • Forvent ekstra rejsetid, da trafikken er påvirket.   
  • Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk
  • Hold dig orienteret, og hør DR P4 Trafik, mens du kører.    

På Vejdirektoratets trafikkort på trafikinfo.dk kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.     

Læs mere om trafikken på Trafikinfo.dk  

Læs mere om etaperne i PostNord Danmark Rundt   

Related Posts

Folkmann jagter ligadrøm – intern afløser tager over

Efter en kort periode i spidsen for TM Tønder Håndbold har cheftræner Lasse Folkmann valgt at opsige sit samarbejde med klubben. Ledelsen rykker hurtigt og forfremmer assistenttræner Rasmus Thiemer Jensen…

Millioner fra New York til sønderjysk ungdom: Skoleelever får frie hænder til grønne projekter

Med en solid pose penge fra den amerikanske fond Bloomberg Philanthropies satser Haderslev Kommune nu direkte på de unge. Et nyt partnerskab med efterskoler skal omsætte klimaidéer til virkelighed, og…

Fik du læst disse artikler?

Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner

Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner
Skip to content