PårørendeCafé – Tønder

PårørendeCafé – et frirum for dig, der støtter en psykisk sårbar
At være pårørende til en psykisk syg eller udviklingsforstyrret kan være en stor udfordring. Det kan føles ensomt, overvældende og til tider så belastende, at man selv risikerer at blive ramt af stress eller depression.
I PårørendeCaféen kan du møde andre i samme situation til en fortrolig snak, helt uforpligtende og uden tilmelding. Her er der plads til både store og små bekymringer, og du kan få råd, vejledning og støtte fra ligesindede. Vi deler erfaringer, finder håb – og vi griner også sammen!
Det er af stor betydning, at få sat ord på sine tanker og bekymringer og det er med til, at pårørende kan bevare overskuddet.
Caféværterne Christina Bologa og Torben Poczkaj har selv erfaring som pårørende. De skaber et trygt rum, hvor man kan sætte ord på sine tanker og følelser – for det letter, når man bliver forstået af nogen, der kender til de samme udfordringer.
Praktisk information:
✔️ Gratis at deltage
✔️ Ingen tilmelding nødvendig
✔️ Tavshedspligt respekteres
✔️ Kaffe, te og småkager sponsoreret af Rema 1000
Du er velkommen, uanset hvor du er i din pårørenderejse. Kom og mærk fællesskabet – du er ikke alene. 

Related Events

Diverse foreninger
Reberbanen 3, Aabenraa

Pårørendecafe Aabenraa

Psykiatrien Aabenraa, Kresten Philipsens Vej 15, Aabenraa

Pårørendekurset: Aabenraa 2026-2

SeniorCenter Tønder, Ribelandevej 39, 1. sal, 6270 Tønder

PårørendeKurset: Tønder 2026-2

Foredrag
Sosu-Skolen Bjerggade 4M 6200 Aabenraa

NÅR SANDHEDEN SKAL FREM

Tønder Ungdomsskole, Tønder

Collage med mening – Leg, lag og livsfortælling