Diabetesforeningen er tilbage i Tønder

Diabetesforeningen har igen fået lokal forankring i Tønder Kommune. Efter at have været nedlagt i omkring tre år, blev der den 5. november 2025 stiftet en ny lokalafdeling, som nu repræsenterer foreningens cirka 700 medlemmer i kommunen.

Den nye bestyrelse består af:

  • Formand: Søren Malchow
  • Kasserer: Lone Jensen
  • Bestyrelsesmedlemmer: Henning Brogaard og Ernst Pedersen

Ifølge Diabetesforeningen lever omkring 4.200 borgere i Tønder Kommune med diabetes eller prædiabetes – svarende til hver niende indbygger. Hele 9,7 procent har type 2-diabetes, hvor landsgennemsnittet lyder på 6,9 procent.

– Desværre ser vi, at antallet af personer med diabetes fortsat stiger. Vi vil derfor arbejde med arrangementer, der støtter dem, som allerede lever med sygdommen, siger den nyvalgte formand, Søren Malchow.

Første aktiviteter ventes i 2026

Da året nærmer sig sin afslutning, forventer lokalafdelingen ikke at nå at afholde aktiviteter i 2025. Til gengæld er målet, at de første arrangementer finder sted i begyndelsen af 2026 for både medlemmer og interesserede.

– Bestyrelsen har allerede fire konkrete emner, vi arbejder med. Et af dem retter sig også mod familier med børn, der har diabetes, fortæller formanden.

Med etableringen af den nye afdeling får Diabetesforeningen igen en lokal stemme i Tønder, der kan skabe netværk, støtte og oplysning for borgere ramt af eller i risiko for diabetes.

Foreningen forventer desuden at bruge lokalafdelingens Facebookside mere aktivt fremover til formidling og information: facebook.com/diabetesforeningentoender

Man kan læse mere om Diabetesforeningen på https://diabetes.dk/

På det vedlagte foto ses fra venstre: Ernst Pedersen, Henning Brogaard, Lone Jensen og Søren Malchow.

  • Related Posts

    Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder

    Intens koncertoplevelse i det lokale natteliv, når Tønder får lørdag aften besøg af et af landets mest markante og omtalte livenavne, når baren og natklubben Skibbroen danner rammen om en…

    Turister handler for 1,26 milliarder kroner i Tønders butikker

    Detailhandlen i Tønder Kommune oplever massiv opbakning fra turister. På to år er turisternes forbrug i de lokale forretninger steget med 351 millioner kroner til over 1,25 milliarder kroner, viser…

    Fik du læst disse artikler?

    Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder

    Pattesutter gæster Skibbroen til stor halloweenfest i Tønder

    Turister handler for 1,26 milliarder kroner i Tønders butikker

    Turister handler for 1,26 milliarder kroner i Tønders butikker

    Tønder tager regional vækstførertrøje i turismeforbrug

    Tønder tager regional vækstførertrøje i turismeforbrug

    Endnu en musikfestival “Musik i Marsken” ser dagens lys i Tønder Kommune

    Endnu en musikfestival “Musik i Marsken” ser dagens lys i Tønder Kommune

    Kæmpe scoop til Tønder: International countrystjerne topper nyt stærkt felt

    Kæmpe scoop til Tønder: International countrystjerne topper nyt stærkt felt

    Danske favoritter og sjælden genforening indtager Tønder Festival

    Danske favoritter og sjælden genforening indtager Tønder Festival
    Skip to content