Bredebrohallen summede af dansktopmusik

Fredag aften blev Bredebrohallen fyldt til bristepunktet af stemning, musik og dans, da den 10. og sidste udgave af Bredebro Dansktop Aften løb af stablen.

En perlerække af dansktopmusikere lagde vejen forbi for at være med til at sætte punktum for en folkekær tradition.

Susan og Kim stopper på toppen

Det er Susan Væversen og Kim Iversen, der i en årrække har stået bag det store arrangement. De har skabt en årlig fest, som dansktopelskere har sat kryds i kalenderen for.

– Det er vemodigt denne aften, fortæller Kim Iversen til TønderNYT. Men på grund af helbredsmæssige årsager har vi besluttet at stoppe, mens vi stadig er på toppen.

En succeshistorie for hele Tønder Kommune

Det, der startede som en idé, er vokset til en markant succeshistorie. Bredebro Dansktop Aften har i årevis været et trækplaster, der har tiltrukket gæster langt ud over kommunens grænser. Denne sidste aften var ingen undtagelse: mere end 450 feststemte gæster fra hele landet havde taget turen til Bredebro for at være en del af fællesskabet omkring dansktoppen.

For Tønder Kommune har arrangementet sat Bredebro på landkortet som et sted, hvor musik, glæde og fællesskab går hånd i hånd.

En af de kunstnere der optræder er Gustav Wincklers søn som optrådte både med egne tekster og tekster som hans far har skrevet. Gustav winckler ville den 13. oktober i år havde været fyldt 100 år.

Musik, dans og fællesskab

Publikum kunne nyde en aften med masser af musik, god mad og dans til de velkendte toner fra scenen. Stemningen var høj, og mange gav udtryk for, at det var en aften, de sent vil glemme.

Under middagen underholdte Jeanette Haugesen med musik og sang. Hun fortalte bagefter, da hun og manden var i gang med at pakke bilen for at skulle til Skive lørdag formiddag, at det havde været meget vemodigt for hende at skulle optræde denne aften. Jeanette Haugesen fortæller videre at hun har kendt Susan og Kim i omkring 25 år, men hun er sikker på at parret fra Skærbæk finde på noget igen. De kan ikke lade være siger hun, og tilføjer at det bliver nok ikke lige som det her. Men de elsker musikken begge.

Hav af kendte Dansktop musikere gæstede Bredebrohallen

Udover Jeanette Haugesen, så deltog også Kisser og Søren. Som i de tidligere år var de også konferencier på aftenens show. Orla Giveskov, Søren Engebæk, den lokale H.C. Eichner, Louise Espersen, Martin og Mette, Bo Young, Viveka og Henrik Nørrelykke og Annette Klingenberg ligesom Susan og Kim også optrådte under showet.

Lotteri gav stort overskud

Midt i musikken blev der traditionen tro afholdt amerikansk lotteri, hvor gaver fløj ud over scenen. Overskuddet på hele 28.000 kroner blev overrakt til lederen af Julemærkehjemmet i Kollund.

Dertil kom en særlig donation fra vagtfirmaet, som valgte at markere jubilæet ved at give 10.000 kroner ekstra.

Et flot kapitel sluttes af

Med den 10. udgave rundes en epoke af. Susan Væversen og Kim Iversen kan med stolthed se tilbage på en succes, der ikke kun har samlet dansktopelskere, men også har været med til at skabe liv og aktivitet i Tønder Kommune.

En tradition, der har vist, hvad ildsjæle kan løfte, når de kombinerer engagement med kærligheden til musikken.

  • Related Posts

    Kæmpeprojekt til 150 millioner kroner på Rømø: Borgermøde sætter fokus på nyt hotel og 72 offshoreboliger

    Der er lagt op til en markant udvikling af Havneby på Rømø, hvor et nyt samlet projekt til en værdi af cirka 150 millioner kroner skal kombinere helårsturisme med boliger…

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    Planerne om at sende gys og gru gennem gaderne i Bredebro må vige for virkeligheden. Arrangørerne bag det planlagte aftenevent “Bredebro After Dark” må desværre trække stikket til den uhyggelige…

    Fik du læst disse artikler?

    Kæmpeprojekt til 150 millioner kroner på Rømø: Borgermøde sætter fokus på nyt hotel og 72 offshoreboliger

    Kæmpeprojekt til 150 millioner kroner på Rømø: Borgermøde sætter fokus på nyt hotel og 72 offshoreboliger

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig
    Skip to content