Krystalnat-demo i Rudbøl den 9. november

Fokus på både palæstinensere og israelere

Krystalnatten fandt sted natten mellem den 9. og 10. november 1938, og dette vil Enhedslisten og SF i Tønder gerne sætte fokus på med det der sker i Mellemøsten. Derfor afholder de et fakkeloptog lørdag aften ved Rudbøl.

Krystalnatten var en aften og nat, hvor nazister og deres tilhængere begik omfattende pogromer mod jøder i Tyskland og Østrig. Navnet “Krystalnatten” stammer fra de utallige knuste glasskår fra ødelagte jødiske butikker og synagoger.

Demonstrationen sætter fokus på den humanitære krise i Mellemøsten, med særlig fokus på den palæstinensiske befolknings lidelser under den israelske besættelse. Samtidig anerkender arrangørerne de udfordringer, som israelere står over for, særligt i områder nær Libanons grænse.

“Vi ønsker at sende et stærkt signal om, at vi kræver en øjeblikkelig våbenhvile og en retfærdig løsning på konflikten,” udtaler Baltser Andersen. “Vi opfordrer både den danske og den tyske regering til at anerkende Palæstina som en suveræn stat.”

Ved demostrationen er der velkomst ved borgmester Jørgen Popp Petersen fulgt af 1 minuts stilhed. Derefter synges ”Kringsat af fjender” (af Nordahl Grieg) som fællessang ledet af Ivan Balleby. Så taler Regionrådskandidat Simon Meyer Off (SF), derefter MF Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten) samt Carl Marius Jacobsen Gaarde (SFU).

Der er sang og musik af Ivan Balleby, Kolding, og det hele afrundes med et fakkeltog under mottoet FRED OG FORSONING.

Fokus er dels på nazisternes jødeforfølgelser, dels den ulykkelige tragedie for palæstinensere og israelere, med særligt fokus på 80 års etnisk fordrivelse og undertrykkelse/besættelse af palæstinenserne; men der sættes også fokus på Hamas’ terror og gidseltagning samt den ulykkelige situation for israelere i nær Libanons grænse og de krigshandlinger, befolkningen i det sydlige Libanon er udsat for. I vores optik er der terror fra Hamas og Hizbollah, men også statsterror fra henholdsvis Israel under Netanyahus regering og Ayatollah-styret i Iran.

Et stærkt symbol på dansk-tysk samarbejde

Ved at afholde demonstrationen ved den dansk-tyske grænse ønsker arrangørerne at understrege den fælles historie og de stærke bånd mellem de to lande. “Vi viser, at vi står sammen om at kræve fred og retfærdighed,” siger Bjarne Lund Henneberg.

I den første version af pressemeddelelsen, som Enhedslisten havde sendt ud var der angivet at Die Linke også var medarrrangør af demonstrationen lørdag aften, men det blev kort tid efter trukket tilbage.

“Jeg havde fået den opfattelse efter en telefonsamtale for 10 dage siden, at Die Linke ville medvirke ved vores arrangement. Men det var en misforståelse, idet Die Linke i Slesvig-Holstein ikke havde givet endeligt tilsagn om at medvirke. Jeg har alene ansvaret for denne misforståelse, og der er derfor tale om, at det alene er SF Tønder og Enhedslisten Tønder, der arrangerer Krystalnat i Rudbøl.” fortæller Baltser Andersen/Enhedslisten Tønder

  • Related Posts

    Nekrolog: Peter Petersen fra Jejsing er død, 55 år

    Peter Petersen, kendt i lokalsamfundet for sin hjælpsomhed og store engagement i frivilligt arbejde, døde i begyndelsen af juli efter et kortvarigt sygdomsforløb. Han blev 55 år. Peter var et…

    Danmarks Naturfredningsforening kræver undersøgt om det er muligt at give bøder med tilbagevirkende kraft

    Efter fund af mistænkelige sejlmønstre i beskyttede dele af Vadehavet kræver Danmarks Naturfredningsforening nu, at der slås hårdt ned på overtrædelser. Beredskabsstyrelsen bekræfter, at de har observeret tegn på ulovligt…

    Fik du læst disse artikler?

    Nekrolog: Peter Petersen fra Jejsing er død, 55 år

    Nekrolog: Peter Petersen fra Jejsing er død, 55 år

    Danmarks Naturfredningsforening kræver undersøgt om det er muligt at give bøder med tilbagevirkende kraft

    Danmarks Naturfredningsforening kræver undersøgt om det er muligt at give bøder med tilbagevirkende kraft

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge
    Skip to content