Offentlig høring om bolig- og hotelbyggeri i Havneby på Rømø

Tønder Kommune inviterer borgere og interessenter til at bidrage med bemærkninger til miljøvurdering

Af TønderNYT, 13. juni 2025

Tønder Kommune har sendt et forslag i høring, der danner grundlag for den miljøvurdering, som skal belyse konsekvenserne af et omfattende bolig- og hotelbyggeri i Havneby på Rømø. Projektet er endnu i planlægningsfasen, og kommunen inviterer nu borgere, naboer og øvrige interessenter til at komme med input.

Boliger og hotel i to etaper

Projektet, indsendt af Rømø Hafen Immobilien ApS, omfatter et samlet areal på cirka 17.924 m². Her planlægges opført op til 14.100 m² boliger og 9.540 m² hotel og fællesfaciliteter.
Det nye byggeri opdeles i to etaper:

  • Etape 1 omfatter boligbyggeri i det nordøstlige hjørne af området – ud mod Hollænderstræde og Østre Havnevej.
  • Etape 2 indebærer opførelse af hotel og tilhørende faciliteter i den sydlige del af området – med facader mod kysten.

Høring skal afklare miljømæssige forhold

Bygherren har bedt om en frivillig miljøkonsekvensrapport, og Tønder Kommune har derfor udarbejdet et udkast til afgrænsning af, hvad rapporten konkret skal belyse.
Det er denne afgrænsning, der nu sendes i offentlig høring frem til den 2. juli 2025.

Tegninger for hotellet mangler

Et vigtigt punkt i høringsmaterialet er, at der aktuelt mangler visualiseringer og detaljerede tegninger af det planlagte hotel. Kommunens afgrænsningsnotat påpeger, at kun en overordnet situationsplan er fremlagt, mens der ikke er indsendt facadetegninger, snit eller oplysninger om valg af materialer.
Det betyder, at hotellets endelige udseende og påvirkning af lokalområdet stadig er uafklaret.

Høringsperiode og indsendelse af bemærkninger

Høringsperioden løber fra 5. juni til 2. juli 2025. Alle har mulighed for at komme med bemærkninger til, hvilke miljøforhold og hensyn der bør behandles i rapporten.
Kommentarer sendes skriftligt til teknisk@toender.dk.

Find materialet online

Det fulde høringsmateriale, herunder afgrænsningsnotatet, kan læses på Tønder Kommunes hjemmeside under:
toender.dk > Demokrati og Indflydelse > Høringer og afgørelser
https://www.toender.dk/demokrati-og-indflydelse/indflydelse-og-debat/horinger-og-afgorelser/horing-af-udkast-til-udtalelse-om-afgraensning-af-samskreven-miljokonsekvensrapport-og-miljorapport-for-boliger-og-hotel-ved-havneby-pa-romo/

  • Related Posts

    Endnu en musikfestival “Musik i Marsken” ser dagens lys i Tønder Kommune

    Kulturlivet i Tønder Kommune udvides med et helt nyt musikalsk tiltag, når Højer danner rammen om en ny éndagsfestival i sommeren 2027. Under navnet Musik i Marsken lægges der op…

    Kæmpe scoop til Tønder: International countrystjerne topper nyt stærkt felt

    Tønder Festival løfter nu sløret for en række nye navne til plakaten i 2027, og øverst på listen finder man et af de absolut mest eftertragtede navne på den globale…

    Fik du læst disse artikler?

    Endnu en musikfestival “Musik i Marsken” ser dagens lys i Tønder Kommune

    Endnu en musikfestival “Musik i Marsken” ser dagens lys i Tønder Kommune

    Kæmpe scoop til Tønder: International countrystjerne topper nyt stærkt felt

    Kæmpe scoop til Tønder: International countrystjerne topper nyt stærkt felt

    Danske favoritter og sjælden genforening indtager Tønder Festival

    Danske favoritter og sjælden genforening indtager Tønder Festival

    Flotte anmeldelser til Tønder Spejdernes halloweenshow

    Flotte anmeldelser til Tønder Spejdernes halloweenshow

    Nyt fælleshus i Sæd søger 375.000 kroner fra kommunen

    Nyt fælleshus i Sæd søger 375.000 kroner fra kommunen

    63 nye boliger på vej: Gammel skolegrund i Skærbæk vækkes til live

    63 nye boliger på vej: Gammel skolegrund i Skærbæk vækkes til live
    Skip to content