BROEN Danmark og Haderslev Fodboldklub i finalen om prestigefyldt pris

På artikelfoto ses “Sidste års vinder, Mogens Damgaard. Han modtog prisen for sin store indsats for mennesker med psykisk sårbarhed, FOTO: Lars Møller / DIF”

Sønderjylland har en stærk repræsentant blandt de nominerede til Idrættens Sociale Pris.

BROEN Danmark, der også har en lokal afdeling i Tønder, er sammen med Haderslev Fodboldklub blandt de tre finalister.

Prisen Idrættens Sociale Pris, som uddeles ved DR’s sportsgalla, hylder idrætsinitiativer, der gør en forskel for socialt udsatte. BROEN Danmark har i årevis arbejdet for at give børn og unge i sårbare familier mulighed for at være aktive i foreningslivet.

Hanne Aalling Risager, formand for BROEN Tønder, fortæller i den forbindelse til TønderNYT “Vi er utroligt stolte over nomineringen. Det er en stor anerkendelse af det arbejde, vores frivillige laver hver dag. Det viser, at vores indsats gør en forskel for mange børn og unge i vores kommune.”

Også Haderslev Fodboldklub har gjort sig bemærket med deres mange sociale initiativer. Klubben har blandt andet projekter for børn med ADHD, autisme og for mænd med prostatakræft.

Her fortæller Claus Dall, bestyrelsesformand for Haderslev Fodboldklub, at det er dejligt, at man bliver påskønnet for det arbejde, man laver. Han tilføjer “Vi har lavet en strategi for det her, så det er ikke tilfældige indsatser. Vi snakker meget om, hvilken klub vi skal være – det sociale ansvar er enormt vigtigt for os, det er en del af vores DNA”.

“Det er vigtigt for os, at vi deler vores fællesskab med andre. Der er brug for alle og plads til alle” fastslår formanden i Haderslev, som er en af de tre nominerede foreninger til det store gallashow senere på året. 

Vinderen af prisen offentliggøres ved DR’s sportsgalla den 4. januar. Uanset hvem der vinder, er det en stor sejr for alle de nominerede, der hver især har vist, hvordan idrætten kan være med til at skabe stærke fællesskaber og give mennesker en bedre livskvalitet, der det fra DIF, som udsendte en pressemeddelelse tirsdag om hvem der er nomineret til prisen.

Hvad betyder nomineringen for BROEN Tønder?

Nomineringen giver BROEN Danmark en unik mulighed for at øge opmærksomheden omkring deres arbejde og tiltrække flere frivillige og donorer. “Jo mere synlige vi er, jo flere børn er vi i stand til at hjælpe,” siger Hanne Aalling Risager.

Hun fortæller videre til TønderNYT “Broen Tønder blev etableret i 2011, hvor Prinsesse Marie var med på åbningsdagen. Over årene er vi blevet en bestyrelse på 8 medlemmer, som i fællesskab løser og løfter forskellige opgaver i forbindelse med at gøre lokalforeningen synlig i Tønder kommune. Vi støtter ca 200 børn om året fordelt rundt i hele kommunen, og udbetaler ca kr 300.000 om året.”

Den 22. september fik BROEN Tønder 36.000 kr doneret af Tryg-fonden til BROEN Tønders ferielejr på Hohenwarte i Højer.

BROEN Tønder tager gerne ud forskellige steder for at fortæller om organisationen. Herover er BROEN Tønder til Toftlundmessen, og på dette link kan du se en video TønderNYT lavede da der var forårsmesse i Tønder i 2023. Ca 5 min henne i videoen fortæller Hanne Risager om BROEN Tønder

Lokalt engagement

Både BROEN Danmark og Haderslev Fodboldklub er eksempler på, hvordan lokale foreninger kan gøre en stor forskel for deres samfund. Deres engagement viser, at idrætten ikke kun handler om resultater, men også om at skabe inkluderende fællesskaber.

Formanden for BROEN Tønder tilføjer “Vi er 35 lokalforeninger fordelt rundt i Danmark. Det at blive nomineret til prisen Idrættens Sociale Pris betyder rigtig meget for hele vores organisation. Det betyder først og fremmest, at det er et stort skulderklap til det store arbejde, der foregår rundt i lokalforeningerne af de aktive frivillige ildsjæle.

Der bliver lagt rigtig mange timer til at samle penge ind og at synliggøre de lokale foreninger rundt i de 35 kommuner. Jo mere synlige vi er, jo flere børn er vi faktisk i stand til at hjælpe, fordi det bliver kendt at muligheden for at støtte børn er lokalt til stede, og det bliver lettere at søge og få midler fra fonde og private donorer.

I Tønder har vi en unik partnerskabsaftale med kommunen, hvor vi hvert år får kr 100.000 til at støtte børnene. Det giver ro på økonomisk, at vi ved, at der kommer midler ind hvert år.”

Vil du vide mere?

Vil du gerne vide mere om prisen og DIF, så kan du læse mere på dette link

Related Posts

Kendt lokalfødt kunstner arbejder på festivalen

Kristian Vodder vender tilbage med lærred og pensler ved togvognen Publikum kan også i år møde den alsidige kunstner Kristian Vodder i fuld sving på festivalpladsen, ligesom man kunne møde…

Tønders kulturarv flytter ind på festivalpladsen

En ny kulturarvsrute i Tønder midtby bliver præsenteret under Tønder Festival. Gæsterne kan høre om byens historiske bygninger og få inspiration til selv at gå den 3,3 kilometer lange rute.…

Fik du læst disse artikler?

Kendt lokalfødt kunstner arbejder på festivalen

Kendt lokalfødt kunstner arbejder på festivalen

Tønders kulturarv flytter ind på festivalpladsen

Tønders kulturarv flytter ind på festivalpladsen

Skibbroen modtager klage før festivalstart

Skibbroen modtager klage før festivalstart

Tønder Festival slår dørene op: Folkekær åbning og internationalt format fra første færd

Tønder Festival slår dørene op: Folkekær åbning og internationalt format fra første færd

Skibbroen åbner festivalugen med Tom Donavan og fest langt ud på natten

Skibbroen åbner festivalugen med Tom Donavan og fest langt ud på natten

Shakey Graves aflyser i Tønder – Uncle Lucius træder til på Open Air-scenen

Shakey Graves aflyser i Tønder – Uncle Lucius træder til på Open Air-scenen
Skip to content