Opdateret den 31. oktober 24 kl 12.51:
Fødevarestyrelsen har afsløret, at den populære café Gammelby ved Birkelev lidt nordøst for Skærbæk har drevet spisested uden at være registreret hos styrelsen. Gennem en årrække har caféen tilsyneladende undgået kontrol, men et tip fra et skarpt øje hos en forbruger på Facebook, som formentlig nyligt har været forbi Café Gammelby, har afsløret den ulovlige drift.
Det fremgår når man kikker på Fødevarestyrelsens liste over virksomheder i Skærbæk, som skal være fødevarekontrolleret. Kontrolrapporten for stedet viser en smiley med lige mund, hvilket betyder at der har været indskærpelser. Af rapporten fremgår det, at en fødevarekontrollant har været på besøg onsdag den 16. oktober 2024 efter en forbrugerhenvendelse til styrelsen. Ifølge en repræsentant fra Fødevarestyrelsen har denne bekræftet overfor TønderNYT, at tilmeldingen til kontrol, er sket under det uanmeldte besøg fra Fødevarestyrelsen. Dog er Fødevarestyrelsen her 8 dage efter endnu ikke færdige med at kategorisere hvilken branchekode Café Gammelby skal have.
Café Gammelby har i årevis lokket gæster til med tilbud om morgenmad, aftensmad og overnatning i et hyggeligt miljø. Men bag facaden har der formentligt foregået en ulovlig drift af et køkken uden de nødvendige tilladelser og kontrol fra Fødevarestyrelsen.
Det viser en gennemgang TønderNYT har lavet på Cafe Gammelbys facebookside, efter det kom frem at stedet ikke har tidligere været tilmeldt Fødevarestyrelsen.
Af opslag fremgår det, at der har været en del arrangementer både af private selskaber men også hvor gæster har kunnet tilmelde sig konceptet mad og musik tilbage til 2021 og frem. Deriblandt flere arrangementer med de lokale Kasper Buch, Mads Langelund, Marsk Men m fl.
Kilder, som TønderNYT har talt med, fortæller samstemmende at produktion af fødevarer i årevis har foregået i privat køkken, hvor der også er en hund og kat rendende rundt. Dyrerne kommer også ind i spisesalen, hvor gæster sidder og spiser fortæller vores kilder. TønderNYT har navnene på kilderne, som ikke ønsker at stå frem med navn.
Cafe Gammelby har haft mulighed for at komme til genmæle men har ikke besvaret vores henvendelse (ny tilføjet den 31. oktober 24)
TønderNYT har haft stillet nedenstående spørgsmål den 22. oktober til Cafe Gammelby. Cafe Gammelby har ikke vendt tilbage med svar på disse, men efterfølgende udsendt en pressemeddelelse, hvori vi har kunnet spørgsmålstegn ved flere af det der står i pressemeddelelsen: “TønderNYT har haft gennemgået Førevarestyrelsens Findsmiley.dk efter en læserhenvendelse her i weekenden.
Her kan vi konstatere, at Cafe Gammelby har haft besøg af Fødevarestyrelsen, da I ikke tidligere har haft været registreret som Fødevarevirksomhed. Samtidig kan vi se på jeres Facebookside, at I igennem flere år har haft drevet fødevarevirksomhed med diverse arrangementer, hvortil I har haft fremstillet mad.
Hvorfor har I ikke haft tilmeldt jer til Fødevarestyrelsen fra starten i 2016, som vi kan forstå at I har etableret cafe Gammelby? Det er derfor 8 år I har haft produceret fødevare uden en tilmelding til Fødevarestyrelsen
Af kontrolrapporten fremgår det at I vil tilmelde jer Fødevarestyrelsens kontrol, er dette gjort og hvis ja hvornår er dette så sket? Hvordan forholder I jer til at I i 8 år ikke har haft været under kontrol, og dermed udsat jeres gæster for fødevareusikkerhed?
Hvornår forventer I at I igen har tilladelse til at I kan få lov til at producere fødevare på stedet, idet der i rapporten er anført at I har modtaget et forbud mod fødevareproduktion indtil registrering er på plads.
Forventer I at have fået lov til at gennemføre de arrangementer under Masker i Marsken, som I har reklameret med?
Hvordan kunne det ske?
Der er ikke nogen forklaring på hvordan caféen har kunnet undgå Fødevarestyrelsens radar i så lang tid. Undersøgelser tyder på at caféen har været bevidst om at undgå kontrol ved at udelade information om madservering på deres officielle hjemmeside. Ved kun at nævne mad på deres Facebook-side har de formået at skabe et slør omkring deres egentlige aktiviteter. En medarbejder i Fødevarestyrelsen, som TønderNYT har talt med fortæller, at Fødevarestyrelsen ikke er blevet opmærksom på virksomheden, idet der ikke har været noget på stedets webside om at der foregår fødevareproduktion.
To af vores kilder denne artikel bygger på, fortæller også at indehaveren flere gange gennem flere år er blevet opfordret til at tilmelde sig Fødevarestyrelsens kontrol, men har ikke gjort det.
TønderNYT har haft forelagt for indehaverne af Cafe Gammelby, Merete Juul og Bent Hansen “Hvorfor har I ikke haft tilmeldt jer til Fødevarestyrelsen fra starten i 2016, som vi kan forstå at I har etableret cafe Gammelby? Det er derfor 8 år I har haft produceret fødevare uden en tilmelding til Fødevarestyrelsen”
Dette svarer parret ikke på i den udsendte pressemeddelelse.
Derimod står der i den udsendte pressemeddelelse onsdag eftermiddag, som kommer efter at TønderNYT har haft henvendt sig til stedet “Så i først halvdel af 2024 kunne vi tage det lille køkken i brug – og her i løbet af 2024 har vores succes overhalet os fuldstændigt. Så meget at vi ikke har nået at tilmelde os til Fødevarestyrelsen inden bagatelgrænsen var overskredet. Så på baggrund af en anonym forbrugerhenvendelse, fik vi besøg af Fødevarestyrelsen den 16. oktober 2024. Og vi blev registreret under besøget.“
På Cafe Gammelbys facebookside er der talrige opslag med arrangementer der er foregået også før 2024, hvor det virker til at der var været meget at lave også i de tidligere år før 2024. Her handler en del opslag om at der er fejret en del runde dage på caféen, barnedåb mm
Fødevarefremstilling i privat køkken med husdyr omkring sig og havde tid til at ansætte personale men ikke tid til at registrere sig hos Fødevarestyrelsen.
To af artiklens kilder fortæller, at fødevarefremstilling sker i et privat køkken og i et nyt køkken, hvor der er småt med stålbordplader. Stedet har to katte og en hund som også render ind i køkkenområdet.
Stedet har formentlig godt nok haft tid til at lave et facebookopslag fra den 1. august 2024, hvor det anføres at stedet har to ansatte medarbejdere. Derudover skulle også være ungarbejdere ansat på stedet som arbejder til diverse fester som bliver afholdt på Cafe Gammelby, efter det vi bliver fortalt af vores kilder.
I facebookopslaget fra den 1. august anføres at en medarbejder både har været på arbejdsferie hos Cafe Gammelby i 2023 og været ansat siden starten af 2024, hvilket modsiger pressemeddelelsen, hvori der som anført skrives, at det er “her i løbet af 2024 har vores succes overhalet os fuldstændigt“.
Denne hund skulle ifølge kilder TønderNYT har talt med være med i køkkenet under fødevarefremstillingen
Fødevarestyrelsens kontrolrapport vises ikke på den udsendte pressemeddelelse
I den udsendte pressemeddelelse refereres til et link på fødevarestyrelsen. Men i opslaget henvises til et tomt link, som det også fremgår af nedenstående skærmkopi. For at kunne finde kontrolrapporten skal man ind på stedets webside eller på Findsmiley.dk for at finde den nævnte kontrolrapport.
Visit Rømø – Tønder har reklameret for Cafe Gammelby uden at stedet havde fødevarekontrollen i orden
Cafe Gammelby er medlem af Visit Rømø – Tønder, hvor turistforeningen reklamerer for deres Bed & Breakfast. Samtidig skriver stedet “Når det er muligt, serveres både morgenmad og aftensmad i vores Cafe Gammelby” som det fremgår af denne side her
Ved gennemgang af Visit Rømø – Tønders facebookopslag for begivenheder, optræder Visit Rømø – Tønder flere gange som arrangør på opslag, hvor der annonceres for bespisning på Cafe Gammelby. Det er sket inden at stedet blev registreret hos Fødevarestyrelsen.
TønderNYT har forelagt dette for direktør Colin jr Seymour, Visit Rømø – Tønder, men han er ikke vendt tilbage med svar om hvordan turistforeningen kan reklamere for et spisested, der ikke har haft overholdt bestemmelserne om at være registret hos Fødevarekontrollen.
Dog skriver en medarbejder hos Visit Rømø – Tønder i en kommentar til den pressemeddelelse, som Cafe Gammelby har offentliggjort på deres facebookside. “I gør det så godt, og har et hyggeligt sted. Tænker at delen med hygiejne da klart er det vigtigste selvfølgelig skal delen med at være registreret også være Ok, men dette kan jo hurtig klares. Og dem der ikke laver fejl, laver ofte ikke noget“
Fødevarestyrelsen reagerer
Fødevarestyrelsen vil senere vurdere, om der har været overtrædelser af fødevarelovgivningen. En kontrollør, som TønderNyt har talt med, har oplyst, at caféen formentligt står til at modtage en bøde på 5.000 kroner grundet at stedet ikke har haft været tilmeldt Fødevarestyrelsens kontrol. Størrelsen på bøden kan dog stige afhængigt af alvorligheden af overtrædelserne.
Cafe Gammelby har flere arrangementer under Masker i Marsken
Strikkefestivalen Masker i Marsken i denne weekend har flere arrangementer, der foregår på Café Gammelby. Et af disse arrangementer har været annonceret både af Visit Rømø – Tønder og også af Café Gammelby selv på Facebook. Her bliver der annonceret med en spise og musikaften lørdag med Marsk Men, og Café Gammelby Surprise som hovedret.
Vi har haft forelagt for Masker i Marsken hvad de siger til, at de har valgt at indlemme et spisested inden at Fødevarestyrelsen havde været på uanmeldt besøg og derfor heller ikke haft været registreret hos Fødevarelsestyrelsen.
Kritikken går på, at festivalen tilsyneladende ikke har foretaget tilstrækkelige undersøgelser af de aktører, der deltager i festivalen, for at sikre, at de overholder gældende fødevarelovgivning.
TønderNYT har spurgt, om festivalen undersøger, om de aktører, der er tilknyttet festivalens aktiviteter, har den fornødne fødevaregodkendelse.
Marianne Kalb, der er leder af Masker i Marsken festivalen har ikke direkte kommenteret på denne kritik, men understreger vigtigheden af sikkerhedsplanen for festivalen. I sit svar til TønderNYT konstaterer hun at Cafe Gammelby er registreret før festivalens afholdelse, men forholder sig ikke til at festivalen har indgået en aftale med cafe Gammelby, inden stedet blev registreret hos Fødevarekontrollen.
Om denne sikkerhedsplan hos Masker i Marsken også indeholder fødevaresikkerheden kendes ikke.
Hvad betyder det for forbrugerne, når et spisested ikke følger bestemmelser om kontrol af Fødevarestyrelsen?
Denne sag understreger vigtigheden af, at alle virksomheder, der serverer mad, er registreret hos Fødevarestyrelsen og overholder de gældende fødevarelovgivninger. Forbrugerne har ret til at vide, at den mad de spiser er produceret og serveret under sikre forhold.
Fødevarestyrelsen opfordrer alle til at være opmærksomme på, hvor de vælger at spise og at tjekke, om stedet er registreret hos styrelsen
Af styrelsens bestemmelser fremgår det at der skal være et synlig dokument ved indgangsdør på at stedet er under kontrol af Fødevarestyrelsen. Hvis stedet også har en webside, så skal den seneste fødevarekontrol også fremgå tydeligt på forsiden af websiden.