Politi og kommune fortsætter samarbejdet i Toftlund efter forsorgshjemmets lukning

Borgernes henvendelse var grobund til et bredt samarbejde om at løse problemerne.

Forsorgshjemmet i Toftlund lukker, da godkendelsen til at drive hjemmet er inddraget af socialtilsynet. Det skriver Politiet i en udsendt pressemeddelelse

Siden forsorgshjemmet i Toftlund blev etableret i december 2023, har Syd- og Sønderjyllands Politi oplevet øget utryghed i byen. Det har vist sig gennem en stigning i antallet af anmeldelser om uro og utryghed samt en generel bekymring blandt byens borgere. 

En gruppe engagerede erhvervsdrivende og borgere kontaktede politiet i foråret med deres bekymringer, og det blev indledningen til et bredt samarbejde om at håndtere problemerne. 

Syd- og Sønderjyllands Politi nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra politiet, Tønder Kommune, ledelsen af forsorgshjemmet, lokale borgere og erhvervsdrivende. Formålet med gruppen var at iværksætte en række tryghedsskabende initiativer.

”Et af disse initiativer har været en øget politimæssig tilstedeværelse i byen for at sikre ro, orden og tryghed for byens borgere”, siger vicepolitiinspektør Henning Marcussen. 

De iværksatte initiativer har været synlige i lokalsamfundet. De har både haft et forebyggende formål og et tryghedsskabende formål. 

”Hos politiet er det en hovedopgave for os at sikre borgernes tryghed. Vi har sat ind via det brede samarbejde, vi har haft, for at genoprette trygheden i Toftlund”, siger vicepolitiinspektør Henning Marcussen. 

Tønder Kommune har haft forskellige kompetencer med i arbejdet – blandt andet lederen af kommunens misbrugscenter og arbejdsmarkedschefen. 

Både Tønder Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi har forståelse for den sårbare gruppe af beboere, der nu bliver tilbudt et andet sted at bo.  

Selv om forsorgshjemmet lukker om senest 4 uger, vil arbejdsgruppen i Toftlund fastholde samarbejdet og mødes i slutningen af september for at gøre status. 

”Det er af afgørende betydning, at borgere og erhvervsdrivende i denne sag har henvendt sig til os, og at så mange parter har bidraget i arbejdet for at løse problemerne. Det sætter vi stor pris på,” siger vicepolitiinspektør Henning Marcussen på vegne af både Syd- og Sønderjyllands Politi og Tønder Kommune.

Politiet har fortsat fokus på at sikre trygheden i Toftlund. 

Related Posts

EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

Fra efteråret 2026 bliver vejen fra seng til værksted markant kortere for eleverne på EUC Syd. Med etableringen af et nyt skolehjem i hjertet af Aabenraa vil uddannelsesinstitutionen skabe en…

Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

Mens festivalugen i Tønder nærmer sig med hastige skridt, befinder spillestedet Skibbroen sig i et lammende administrativt tomrum. En strid om rammerne for den traditionsrige uge har udviklet sig til…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fik du læst disse artikler?

EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

Tysk bilist brød vigepligten i Abild

Tysk bilist brød vigepligten i Abild

Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper

Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper
Skip to content