Turismeorganisation kæmper for at bevare strandsejlads

Strandsejlads på Rømø og Fanø er blevet forbudt pr 1. marts 2025, og det har fået direktøren for Rømø Tønder Turistforening, Colin John Seymour Jr., til at tage affære.

Sammen med Henning Winum Bruun fra OurStuff har han medvirket i optagelser til et nyhedsindslag for TV SYD for at belyse problematikken.

Turismeorganisationen arbejder på at finde en løsning, der tager udgangspunkt i retssædvane. De argumenterer for, at den nuværende praksis bør fortsætte året ud med henvisning til “grandfathers rights”.

Dette begreb dækker over, at Naturstyrelsen og politiet i årtier har kendt til og godkendt kørsel inden for de afmærkede zoner på strandene, og at det derfor kan betragtes som en hævdvunden ret.

Håber på dialog og kompromis

Turismeorganisationen håber, at myndighederne vil benytte sæsonen til at observere den nuværende praksis og derefter indgå i en dialog med de involverede parter. Målet er at finde frem til de nødvendige justeringer og foranstaltninger, der kan imødekomme eventuelle bekymringer og sikre en forsvarlig praksis i fremtiden.

Som et led i bestræbelserne på at finde en løsning foreslår Visit Rømø & Tønder, at der i løbet af 2025 gennemføres forsøg med forskellige tiltag på Rømø og Fanø. Disse tiltag skal afprøve, hvordan man kan imødekomme bekymringerne omkring ulemper og potentielle farer ved strandsejlads.

Forbud skaber usikkerhed blandt turister

Baggrunden for sagen er, at politiet den 28. februar 2025 med virkning fra 1. marts 2025 har forbudt kørsel med kitebuggies, blokarts og strandsejlere på strandene på Rømø og Fanø. Begrundelsen er, at aktiviteterne skal foregå i overensstemmelse med færdselsloven, hvilket i praksis vil umuliggøre strandsejlads, da køretøjerne ikke kan godkendes efter færdselsloven.

Visit Rømø & Tønder understreger, at de naturligvis støtter op om sikkerheden på strandene, men mener, at det er muligt at finde en løsning, der både tilgodeser sikkerheden og bevarer muligheden for at dyrke strandsejlads.

Turismeorganisation søger om dispensation

For at imødekomme bekymringerne og finde en løsning på længere sigt foreslår Visit Rømø & Tønder, at der etableres afspærrede områder på strandene, hvor strandsejlads kan foregå uden at være omfattet af færdselsloven.

I mellemtiden har detonation Vadehavskysten, den officielle turistorganisation, ansøgt om en midlertidig tilladelse til kørsel på de eksisterende arealer på Fanø. Hvis ansøgningen imødekommes, vil Visit Rømø & Tønder følge trop for Sønderstrand på Rømø.

Som et yderligere tiltag for at øge sikkerheden foreslår turistorganisationen, at alle brugere af strandsejlere skal underskrive en udvidet og forpligtende ansvarserklæring.

Ansøgningen om dispensation og forslaget til en ansvarserklæring er indsendt til politiet, og turistorganisationen håber på en hurtig behandling af sagen

  • Lene Hansen

    Related Posts

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Mens festivalugen i Tønder nærmer sig med hastige skridt, befinder spillestedet Skibbroen sig i et lammende administrativt tomrum. En strid om rammerne for den traditionsrige uge har udviklet sig til…

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Hvor en ølflaske normalt er symbolet på masseproduktion, blev 30 unikke og ukurante eksemplarer fundamentet for en massiv indsamling. Nu skal en kvart million kroner hjælpe landets mindre spillesteder med…

    Fik du læst disse artikler?

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    EUC Syd skaber nyt hjem og fællesskab for erhvervselever i Aabenraa

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skibbroens festivaldrømme spændt ben af bureaukrati

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Skæve ølflasker baner vejen for handicappede til koncert

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Sønderjysk domstol sender omrejsende tyveknægte ud af landet efter målrettet indbrudsbølge

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper
    Skip to content