Allan Svendsen (DF) træder helt ud af Tønder Forsyning

Det er ikke fordi, det ikke interesserer ham – men der er bare ét stort problem: Døgnet har kun 24
timer.

Derfor har Dansk Folkepartis medlem af kommunalbestyrelsen i Tønder, Allan Svendsen, efter
grundige overvejelser valgt at træde ud af bestyrelsen i Tønder Forsyning. Det oplyser byrådsmedlemmet i en udsendt pressemeddelelse.

Det har han netop meddelt borgmesteren og kommunaldirektøren i Tønder Kommune tirsdag.

Allan Svendsen understreger, at han ikke smækker med døren, når han nu fravælger sin
bestyrelsespost, der er blevet honoreret med 25.000 kr. om året. Det er i pressemeddelsen ikke oplyst hvem der skal overtage Allan Svendsens post i Tønder Forsyning A/S og dens datterselskaber, men efter det TønderNYT har fået oplyst, så er det Allan Svendsen der selv skal pege på sin efterfølger.

Allerede for ca 9 måneder siden den 23. april 2024 udtrådte DF-medlemmet af Tønder Vedvarende Energi A/S, hvor det var Poul Erik Kjær der overtog hans post i dette kommercielle selskab, som har været omtalt adskillige gange i forbindelse med den tilsynssag som Ankestyrelsen overvejer på Tønder Kommune.

”Der er slet ingen tvivl om, at mine tre år i Tønder Forsyning har været både spændende og
lærerige. Men det har også medvirket til et arbejdspres, der ind i mellem har gjort, at jeg har følt
mig låst i mit politiske arbejde i øvrigt, fordi jeg ikke havde tid nok”, siger Allan Svendsen.
Han mener, at hans beslutning til syvende og sidst vil være til gavn for de vælgere, som han
repræsenterer i Tønder Kommune.

”Med mit fravalg af Tønder Forsyning kan jeg kanalisere mere tid og engagement ind i kernen af
mit politiske arbejde. I Tønder Kommuner er der så mange vigtige politiske sager og dagsordener,
at det kræver min fulde politiske opmærksomhed. Det er det allervigtigste for mig som politiker –
og det ser jeg meget frem til”, siger Allan Svendsen.

Nogle af de politiske sager, som Allan Svendsen arbejder en del med er Kongsmark byggeriet og at vedvarende energi som vindmøller skal til havs samt UNESCOs Verdensarv.

  • Related Posts

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    Planerne om at sende gys og gru gennem gaderne i Bredebro må vige for virkeligheden. Arrangørerne bag det planlagte aftenevent “Bredebro After Dark” må desværre trække stikket til den uhyggelige…

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    Efter en overbevisende 4-1-sejr over Gråsten har FC Sydvest sikret sig en plads i de afgørende playoffkampe. Tirsdag aften gæster Helle FC fra Varde Kommune kunstbanen i Tønder, og Sydvest…

    Fik du læst disse artikler?

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer
    Skip to content