Brandvæsenet kommer for sent i mange kommuner

FOA kræver investeringer i Beredskabet

Der er stor forskel på, hvornår brandvæsenet når frem, hvis ulykken er ude. I 29 kommuner kommer brandvæsenet for sent hver tredje gang. Det viser, at vi har brug for at investere i beredskabet, mener FOA.

Går der ildebrand i huset, må borgere i en række af landets kommuner affinde sig med, at brandvæsenet ofte kommer for langsomt af sted fra brandstationen. Det fremgår af en opgørelse Fagbladet FOA har lavet på baggrund af tal fra Beredskabsstyrelsen.

”I mine 20 år som brandmand har jeg set, hvordan ildebrande udvikler sig. Tid er en altafgørende faktor ved de fleste hændelser, og derfor er det også helt afgørende, at indsatsen påbegyndes så hurtigt som muligt,” fortæller Thomas Brücker, sektorformand i FOA, der organiserer ansatte i beredskabet.

I dag er reglen, at brandvæsenet skal rykke ud i løbet af fem minutter, men i 29 kommuner mislykkedes det ved mindst 30 procent af udrykningerne. For to år siden var det samme tilfældet i 23 kommuner.

Værst ser det ud i Skive Kommune, hvor 63 procent af udrykningerne kom for sent af sted mod ’kun’ 37 procent i 2021. I Hillerød er det kun 2 procent af udrykningerne, der ikke kommer afsted i tide.

”I store dele af landet er det kommunale beredskab under et pres, på grund af store brande, oversvømmelser og ekstremt vejr. Det er blevet meget svært at overholde afgangskravet,” siger Thomas Brücker.

Tønder Kommune: En bekymrende udvikling

I Tønder Kommune har der desværre været en negativ udvikling. De frivillige brandværn i Tønder har oplevet en stigning i antallet af gange, hvor de ikke når afsted inden for de første fem minutter. Dette skyldes blandt andet mangel på ressourcer og øget pres på beredskabet

Næsten alle brandværn ønsker flere brandfolk på deres stationer.

Haderslev Kommune: lignende tilbagegang

Haderslev Kommune står over for lignende udfordringer som Tønder. Her har der også været en stigning i antallet af udrykninger, der ikke når afsted inden for de første fem minutter. Dette skyldes blandt andet øget pres på beredskabet og mangel på ressourcer

Aabenraa Kommune: en lille fremgang

I modsætning til Tønder og Haderslev har Aabenraa Kommune oplevet en lille fremgang i forhold til 2022. Her er antallet af udrykninger, der når afsted inden for de første fem minutter, forbedret en smule, hvilket kan tilskrives bedre træning og øget fokus på responstid

Regeringen vil afskaffe afgangskravet

Inden længe kan de mange overtrædelser af kravet om hurtig udrykning imidlertid være løst med et pennestrøg. Regeringen ønsker nemlig at afskaffe kravet til afgangstid, og i stedet lade kommunerne fastsætte krav til responstid ud fra ’lokale vurderinger’.

”Det løser ikke problemerne at afskaffe afgangstiderne eller forlænge dem. Tværtimod. I min tid som brandmand og fagligt aktiv har jeg alt for ofte set, at den risikobaserede dimensionering blev besluttet ud fra, hvad der var muligt. Både operativt og økonomisk,” fastslår Thomas Brücker.

Han forudser, at langt de fleste beredskaber i storbyerne vil kunne bevare udrykningstiderne, mens brandstationerne i små byer bemandet med deltidsbrandfolk vil betale prisen.

”Vi bør som samfund sørge for, at alle borgere får hurtig, kvalificeret og faglig hjælp, når ulykken er ude. Også dem i Udkantsdanmark.”

Related Posts

Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

Historisk interesserede kan have svært ved at få adgang til gamle aviser. Det har et medlem af Facebook-gruppen Løgumkloster Nostalgi gjort opmærksom på. Et borgerforslag vil nu give alle borgere…

Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer

Beredskab og politi er fredag aften massivt til stede ved Årøsund Havn, hvor der raser en omfattende brand. Ifølge de første meldinger fra myndighederne har ilden fat i både fartøjer…

Fik du læst disse artikler?

Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

Mangel på frivillige bremser uhyggelig rute i Bredebro, men børnehyggen består

FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

FC Sydvest 05 kalder til oprykningsbrag mod Helle FC: Håber på fyldte lægter i Tønder

Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer

Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer
Skip to content