Tønder Kommune får ingen del i puljen til landsbyskoler

En ny statslig pulje på 500 millioner kroner skal hjælpe ti kommuner med at fastholde og udvikle landsbyskoler. Tønder Kommune er ikke blandt de udvalgte. Kommunen har tidligere lukket flere af sine mindre skoler, og debatten om, hvorvidt de skoler, der stadig er tilbage, skal bestå, fortsætter.

Tønder Kommune får ikke del i den nye landsbyskolepulje, som regeringen har aftalt med Enhedslisten og Alternativet. Puljen er på i alt 500 millioner kroner og skal give ti kommuner bedre mulighed for at fastholde og udvikle skoler i landdistrikterne.

Aftalen retter sig mod kommuner, der har særligt vanskelige vilkår for at drive skole i landområder. Tønder Kommune er ikke blandt de ti kommuner, der er udvalgt til at modtage støtte.

Det sker samtidig med, at der i Tønder Kommune fortsat tales om fremtiden for flere af de mindre skoler. Spørgsmålet er, om de lokale skoler skal bestå, eller om elevtallet nogle steder er blevet så lavt, at skolerne bør nedlægges. Kommunen har tidligere lukket flere af sine små skoler.

Med regeringens pulje får Tønder Kommune altså ikke del i de mange millioner kroner, der nu tildeles ti andre kommuner – hovedsageligt kommuner i landets yderområder.

Ti kommuner er udvalgt

De ti kommuner, der får del i puljen, er Frederikshavn, Kalundborg, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Odsherred, Skive og Struer.

Kommunerne er udvalgt efter tre kriterier. De skal have en høj andel landsbyskoler, have oplevet et fald i antallet af børn i skolealderen fra 2016 til 2026 og samtidig have haft faldende indbyggertal i perioden.

Tildelingen afhænger desuden af, hvor mange børn i skolealderen der bor i små byer med færre end 2.000 indbyggere. I alt 10 kommuner opfylder kriterierne og er omfattet af ordningen.

Ifølge Undervisningsministeriet er kriterierne opgjort på baggrund af befolkningstal og oplysninger om elever i folkeskolens almenklasser. En landsbyskole defineres i denne sammenhæng som en skole med højst 300 elever, hvor mindst 80 procent af eleverne bor i byer med under 2.000 indbyggere.

500 millioner kroner over flere år

Puljen udmøntes med 200 millioner kroner i 2027 og 100 millioner kroner årligt i 2028 og 2029. De sidste 100 millioner kroner, der er afsat til 2030, skal fordeles senere.

Midlerne for 2027-2029 samles i én tildelingsrunde i 2027. Det forudsætter dog, at bevillingen videreføres på de kommende års finanslove.

Pengene skal give de udvalgte kommuner bedre mulighed for at forebygge skolelukninger og udvikle skoleområdet. De ekstra midler i 2027 kan blandt andet bruges til engangsinvesteringer i skolernes fysiske rammer.

Ifølge undervisningsminister Magnus Heunicke skal midlerne blandt andet kunne gå til flere lærerkræfter, bedre undervisningsmaterialer og bedre rammer for undervisningen.

Skolen spiller også en rolle i lokalsamfundet

I aftalen fremhæves den lokale skoles betydning ikke kun for undervisningen, men også for livet i landsbyerne. Skolen kan være et samlingspunkt for børn og familier, og skolens lokaler og idrætsfaciliteter kan bruges til aktiviteter uden for skoletiden.

Aftalen peger på, at skolelukninger kan få betydning for lokalsamfundets fællesskab og udvikling. Samtidig er den økonomiske støtte tænkt som hjælp til kommuner, hvor små skoler er under pres.

Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr har i forbindelse med aftalen fremhævet ønsket om at mindske risikoen for, at landsbyskoler lukker alene af økonomiske grunde. Hun har også peget på, at den lokale skole kan have betydning for, om familier vælger at blive boende eller flytte til et område.

Aftalepartierne lægger dog op til, at den enkelte kommune fortsat har ansvaret for at træffe beslutninger om skolestrukturen.

Kommunerne bestemmer selv

Selv om puljen skal være med til at forebygge skolelukninger, er det fortsat kommunerne, der beslutter, hvordan det lokale skolevæsen skal indrettes. Det gælder også beslutninger om at sammenlægge eller lukke skoler.

Aftalen understreger samtidig, at skolerne skal være fagligt bæredygtige. I nogle tilfælde kan der derfor være faglige grunde til at lukke eller sammenlægge en skole, selv om der er et ønske om at bevare den lokalt.

For Tønder Kommune betyder det, at de lokale drøftelser om de mindre skolers fremtid fortsætter uden støtte fra den nye pulje. Kommunen er ikke omfattet af ordningen, fordi den ikke er blandt de ti kommuner, der er udvalgt efter de fastsatte kriterier.

  • Related Posts

    KL: Ansvaret for en stærkere folkeskole begynder lokalt

    Kommunerne vil følge skolernes kvalitet tættere og reagere hurtigere, når resultaterne ikke er gode nok. KL vil samtidig fastholde kommunernes ansvar for lokale prioriteringer og for at styrke fællesskaberne i…

    Lokale projekter i Tønder Kommune får støtte fra Norlys Vækstpulje

    Ti projekter i kommunen får tilsammen 434.677 kroner i Norlys´s 3. runde for i år Foreninger og lokale initiativtagere i Tønder Kommune har fået støtte til projekter, der spænder fra…

    Fik du læst disse artikler?

    KL: Ansvaret for en stærkere folkeskole begynder lokalt

    KL: Ansvaret for en stærkere folkeskole begynder lokalt

    Tønder Kommune får ingen del i puljen til landsbyskoler

    Tønder Kommune får ingen del i puljen til landsbyskoler

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mødes med aktører i dyrlægebranchen

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mødes med aktører i dyrlægebranchen

    Lokale projekter i Tønder Kommune får støtte fra Norlys Vækstpulje

    Lokale projekter i Tønder Kommune får støtte fra Norlys Vækstpulje

    Tønder-udvalg udskyder beslutning om EU-finansieret pyrolyseprojekt

    Tønder-udvalg udskyder beslutning om EU-finansieret pyrolyseprojekt

    Borgere inviterer til stormøde om planlagt biogas- og pyrolyseanlæg ved Rangstrup

    Borgere inviterer til stormøde om planlagt biogas- og pyrolyseanlæg ved Rangstrup
    Skip to content