Redaktionen
DTU-kort viser, at der i 2025 blev fisket hesterejer i dele af det område ved Rømø, hvor fiskeri var forbudt på grund af minefare. Fiskeriet var dermed i strid med de gældende regler – og dermed også i strid med den fiskelicens, den enkelte fisker har fået udstedt.
Der er ifølge DTU Aquas fiskerikort blevet fisket efter hesterejer med bomtrawl i 2025 i dele af det område vest for Rømø, der på et andet fremlagt kort er markeret som fiskeriforbudszone efter en bekendtgørelse fra 2005.
Ved en sammenligning af de to kort ses fiskeriaktivitet inden for dele af den skraverede zone. Fiskerikortet viser flere steder en intensitet, der er forenelig med gentagen trawling i de viste kortfelter.
Forbuddet var ifølge oplysningerne til materialet begrundet i fare for miner. Der er altså ikke tale om en naturbeskyttelseszone, men om et område med et sikkerhedsmæssigt begrundet fiskeriforbud.
Fiskeriet i zonen var i strid med de gældende regler. Det betyder samtidig, at fiskeriet var i strid med den fiskelicens, den enkelte fisker har fået udstedt af Fiskeristyrelsen. Det fremgår nemlig af licensens afsnit B1, at fiskeriet skal foregå i overensstemmelse med gældende love, bekendtgørelser og forordninger.
Miljøstyrelsen: Licensen kræver overholdelse af alle regler
Miljøstyrelsen bekræfter over for TønderNYT, at ansvaret for at overholde øvrige begrænsninger ligger hos den enkelte indehaver af tilladelsen.
Eva Hedegaard Gjelstrup, kontorchef i Miljøstyrelsen, oplyser, at tilladelsen ikke udstedes til specifikke områder i Danmark, men derimod langs den jyske vestkyst, som dækker et større område.
»Det fremgår direkte af tilladelsens vilkår under punkt B1), at fiskeriet skal foregå i overensstemmelse med gældende love, bekendtgørelser m.v. vedrørende fiskeri, herunder EU-retsforskrifter. Dette indebærer, at det er indehaveren af tilladelsen, som har ansvaret for at gøre sig bekendt med, om der er øvrige begrænsninger i fiskeriet i henhold til anden gældende lovgivning,« siger hun.
Miljøstyrelsen oplyser samtidig, at styrelsen ikke giver dispensation til disse krav.
Sådan lyder reglerne for hesterejefiskeri
Ifølge Miljøstyrelsen følger det af bekendtgørelsen, hvor der må fiskes efter hesterejer med bomtrawl.
»Fiskeri efter hesterejer med bomtrawl må kun udøves uden for 3 sømil fra lavvandslinjen samt ved den jyske vestkyst i et område, der afgrænses mod syd af den dansk/tyske grænse i Nordsøen, mod vest af en linje 3 sømil fra lavvandslinjen, jf. § 3 i bekendtgørelsen. Der må dog ikke fiskes efter hesterejer øst for en linje mellem nedennævnte punkter og derfra retvisende syd til den dansk/tyske grænse, jf. § 3, stk. 2 i hesterejebekendtgørelsen,« oplyser Eva Hedegaard Gjelstrup.
Fiskernes organisation har bidraget til kortplatformen
Fiskerikortet stammer ifølge det fremlagte materiale fra DTU Aquas platform FPLADS, der er udviklet i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation. Fiskernes egen organisation har dermed bidraget til samarbejdet bag platformen.
Kortet har årstallet 2025 og bomtrawl efter brune rejer valgt. Signaturen viser det samlede fejede arealforhold i intervaller fra under 0,1 til over 10.
Målet beskriver fiskeriintensiteten inden for kortfelterne. Det er ikke en præcis optælling af, hvor mange gange hvert enkelt punkt på havbunden er blevet trawlet, og kortet viser heller ikke i sig selv omfanget af skader på havmiljøet.
Havbunden ved Rømø, Mandø og Fanø trawles igen og igen
Spørgsmålet om fiskeri i den udpegede forbudszone kommer samtidig med kritik fra Danmarks Naturfredningsforening af det samlede fiskeritryk langs Nordsøkysten.
Havbunden ud for Rømø, Mandø og Fanø bliver nogle steder trawlet mange gange om året. Nye kort og undersøgelser fra DTU Aqua viser ifølge Danmarks Naturfredningsforening, at de samme områder kan blive fisket op til 10 gange årligt – og enkelte steder ud for Mandø og Fanø helt op til 20 gange.
Foreningen mener, at fiskeriet dermed lægger et pres på havmiljøet, som naturen ikke kan nå at komme sig over mellem de gentagne påvirkninger.
Ifølge foreningens pressemeddelelse kan havbunden efter et enkelt bomtrawlsfiskeri have brug for otte til ti måneder til at restituere sig. Foreningen henviser desuden til undersøgelser fra DTU Aqua, som den udlægger sådan, at naturen tåler omkring 1,5 fiskeri på samme areal om året.
Udenlandske kuttere fylder i fiskeriet
Hesterejefiskeriet er samtidig i høj grad internationalt. Ifølge de tal fra Wadden Sea Quality Status Report, som Danmarks Naturfredningsforening henviser til, står hollandske fiskere for 54 procent af landingerne, tyske fiskere for 33 procent og danske fiskere for otte procent.
I Havneby på Rømø er der ifølge pressemeddelelsen fem lokale danske kuttere, som tilsammen lander op til 300 ton hesterejer om året. Derudover lander 75 udenlandske kuttere op til 1.500 ton årligt.
Foreningen beskriver udviklingen som en bevægelse fra et mindre kystfiskeri til et omfattende internationalt fiskeri. Den peger på, at udenlandske kuttere kan benytte historiske EU-fiskerettigheder i dansk farvand, også hvor fiskeriet allerede belaster havbunden.
Pres på hele økosystemet
Kritikken handler ikke kun om antallet af fangede rejer. Danmarks Naturfredningsforening fremhæver, at de bundslæbende redskaber påvirker havbunden og dens dyreliv, og at fiskeriet medfører betydelige bifangster.
Når de samme områder gennemfiskes gentagne gange, er der ifølge foreningen risiko for, at havbundens organismer ikke får tilstrækkelig tid til at genetablere sig. Det gør hesterejefiskeriet til et spørgsmål om påvirkningen af hele økosystemet i Vadehavet og Nordsøen.
Foreningen efterlyser derfor et fiskeri, der i højere grad tager hensyn til naturens mulighed for at komme sig.
Køletransport til Nordafrika belaster også klimaet
Kritikken handler heller ikke kun om fiskeriet til havs. I pressemeddelelsen »Den lille reje med den store regning« fra september 2026 fremhæver Danmarks Naturfredningsforenings Tønder-afdeling klimabelastningen fra selve fiskeriet og de lange transporter mellem Nordeuropa og Nordafrika.
Ifølge foreningen koges og nedkøles rejerne ombord på kutterne. De sælges hovedsageligt til den hollandske koncern Heiploeg, som sender dem i kølelastbiler til TK Fish i Tétouan i Marokko. Her pilles de i hånden, hvorefter de transporteres tilbage til Holland til pakning og distribution.
En reje fanget i Nordsøen kan dermed ifølge pressemeddelelsen rejse over 6.000 kilometer, før den ender på tallerkenen – selv om den sælges som en regional delikatesse.
DN Tønder angiver hesterejernes klimaaftryk til omkring 13 kilo CO₂ pr. kilo rejer. Foreningen peger på, at kutternes dieselforbrug, kogning og nedkøling samt køletransporterne til Marokko og tilbage til Europa tilsammen medfører en stor klimabelastning.
Kritik af kvindernes arbejdsforhold
DN Tønder retter samtidig skarp kritik mod arbejdsforholdene for de kvinder i Marokko, der piller rejerne. Ifølge pressemeddelelsen udføres arbejdet af hundredvis af kvinder, som foreningen beskriver som lavtlønnede og udsatte for hårdt, monotont og akkordbaseret arbejde.
Med henvisning til artikler i en række medier oplyser foreningen, at mange af kvinderne bliver fysisk nedslidte og erstattes af nye arbejdere. Pressemeddelelsen henviser desuden til beretninger om uregelmæssigheder med identitetspapirer og ansættelsesforhold samt vanskeligheder for fagforeningernes arbejde for bedre vilkår.
Foreningen mener derfor, at hesterejernes produktionskæde ikke alene skal vurderes ud fra konsekvenserne for havets natur og klimaet, men også ud fra arbejdsforholdene for de mennesker, der forarbejder fangsten.
Foreningen efterlyser politisk handling og andre forbrugervalg
Danmarks Naturfredningsforening mener, at fiskeriet bør tilpasses naturens grænser. Foreningen peger på, at Folketinget i samarbejde med EU kan begrænse de historiske fiskerettigheder og dermed reducere det samlede fiskeritryk, samtidig med at der fortsat kan være plads til lokalt dansk hesterejefiskeri fra Havneby.
DN Tønder opfordrer desuden forbrugerne til at fravælge hesterejer, indtil fiskeriet er blevet mere skånsomt, og rejerne kan pilles maskinelt i den region, hvor de fanges.
Foreningens budskab er, at prisen på den lille reje ikke kun betales ved disken. Efter dens vurdering betaler både havets natur, klimaet og arbejderne i produktionskæden en del af regningen.
Billedtekst til de to kort
Det skraverede kort viser ifølge det fremlagte materiale fiskeriforbudszonen fra 2005 begrundet i minefare. Fiskerikortet viser beregnet fiskeriintensitet for bomtrawl efter brune rejer i 2025. En sammenligning peger på fiskeriaktivitet i dele af den viste zone.
