Redaktionen
Et nyt loft over rentefradraget vil gøre ondt på landets største låntagere, men i det sønderjyske er konsekvenserne til at overse. I Tønder Kommune er det blot 60 personer, der overskrider grænsen.
Til gengæld må de få ramte borgere indstille sig på en ekstraregning i sværvægtsklassen. Det viser analyse og registerdata udgivet af tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
Regeringen forhandler i øjeblikket om at lægge en dæmper på en af Danmarks mest gavmilde skattefordele: det ubegrænsede rentefradrag. Planen er at sætte en hård grænse, så enlige maksimalt kan trække 150.000 kroners renteudgifter fra om året, mens grænsen for par sættes ved 300.000 kroner.
Tiltaget har vakt heftig debat om boligmarkedets fremtid, men et kig på landkortet viser en markant geografisk skævhed. Hvor forslaget udløser sved på panden i dyre forstæder omkring hovedstaden, vil hverdagen forblive uændret for langt de fleste sønderjyder.
Få ramte i Tønder – men regningen bliver tårnhøj
I Tønder Kommune er det kun 0,2 procent af de voksne skatteydere, der har så store renteudgifter, at de overskrider det foreslåede loft. Omsat til konkrete personer svarer det til cirka 60 borgere i hele kommunen.
Selvom kredsen af berørte er yderst snæver, mærker de det til gengæld mærkbart i privatøkonomien. Hver af de 60 personer i Tønder står i gennemsnit til at skulle aflevere 42.300 kroner mere til skattevæsenet om året. Det placerer Tønder helt i toppen på landsplan over gennemsnitlig skattevirkning pr. person – et godt stykke over landsgennemsnittet, som ligger på 23.200 kroner årligt svarende til knap to tusinde kroner om måneden. Det vidner om, at de få sønderjyder, der rammes, sidder med ganske usædvanligt store private gældsposter.
Resten af Sønderjylland slipper ligeledes billigt
Tendensen gentager sig i nabokommunerne, hvor over 99,5 procent af befolkningen kan ånde lettet op. I Haderslev Kommune er det 0,3 procent af borgerne, svarende til 140 personer, der rammes med en gennemsnitlig ekstraregning på 27.500 kroner. I Sønderborg Kommune gælder det ligeledes 0,3 procent, hvilket svarer til 190 borgere med en gennemsnitlig merudgift på 25.500 kroner. I Aabenraa Kommune er det blot 0,4 procent af borgerne, der har lån af en kaliber, som overskrider grænsen.
Sammenlagt berører det nye skatteloft under fem hundrede borgere i hele det traditionelle Sønderjylland.
Kæmpe kløft mellem hovedstad og provins
Tallene udstiller den dybe økonomiske kløft mellem hovedstadsområdet og resten af landet. På landsplan vil 1,2 procent af alle skattepligtige danskere – svarende til knap 56.000 personer – skulle betale mere i skat. I hele 68 kommuner i landet vil under én procent af borgerne mærke noget som helst til loftet.
Anderledes ser det ud i whiskybæltet nord for København. I Gentofte Kommune står hele 8,1 procent af borgerne til at blive ramt af loftet, svarende til flere end fire tusinde fem hundrede personer. Også i Hørsholm og Rudersdal må mere end seks procent af borgerne affinde sig med en skattestigning.
”Det er først og fremmest de rigeste danskere, der har store lån. Derfor er det først og fremmest dem, der bliver berørt af regeringens forslag. Knap 99 procent af danskerne bliver ikke berørt,” påpeger Sune Caspersen, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han maner til besindighed over for debatten: ”Der bliver skrevet og sagt meget om rentefradraget og det nye loft. Men det er relativt få danskere, der bliver berørt af forslaget.”
Milliardprovenu kan havne i velfærd og veje
Ifølge beregningerne vil det nye skatteloft hente knap én milliard kroner om året ind til statskassen, og det provenu kan stige over tid, hvis loftet fastholdes på det nuværende niveau.
”Det nye loft over rentefradraget vil tilvejebringe knap én milliard kroner om året, som man kan bruge på for eksempel velfærd, infrastruktur og bedre erhvervsvilkår i hele landet,” vurderer Sune Caspersen, som understreger, at en stramning samtidig vil reducere den geografiske og økonomiske ulighed i Danmark.
Samtidig påpeger analysen, at Danmark i dag står temmelig isoleret i europæisk sammenhæng med et næsten ubegrænset rentefradrag for privatpersoner. Lande som Tyskland, Frankrig og Finland har allerede udfaset eller helt afskaffet rentefradraget på private boliglån, mens Sverige har fjernet fradraget for usikrede forbrugslån.
