Redaktionen
Små eller store skoler, tryggere overgange og transport af fagfolk frem for børn. Et oplæg til arbejdet med fremtidens skoler og dagtilbud i Tønder Kommune samler en lang række spørgsmål i ni temaer til en ekstern analyse.
Hvordan sikrer man stærke børnefællesskaber, faglig kvalitet og nærhed i en kommune med store afstande? Og skal skoler og dagtilbud nødvendigvis organiseres ens alle steder?
Det er nogle af de spørgsmål, der bliver rejst i materialet til »Sammen om fremtidens skoler og dagtilbud« i Tønder Kommune.
Tirsdag skal Børn- og Skoleudvalget tage stilling til det anbefalede analysedesign og de foreslåede fokuspunkter for en ekstern analyse. Analysen skal efterfølgende danne grundlag for politiske drøftelser af mulige scenarier for skole- og dagtilbudsområdet.
I en præsentation udarbejdet af Komponent for kommunen er de indsamlede spørgsmål samlet i ni overordnede temaer, som oplægget lægger op til at få belyst af en ekstern leverandør. Andre spørgsmål foreslås behandlet gennem eksisterende forskning, kommunens egne data samt politikker, undersøgelser og procedurer.
Materialet handler dermed om, hvad der skal undersøges. Det dokumenterer ikke en endelig beslutning om en ny skole- og dagtilbudsstruktur eller lukning af konkrete institutioner.
Faldende børnetal og rekruttering er en del af baggrunden
Ifølge sagsfremstillingen står Tønder Kommune over for faldende børnetal, ændrede demografiske mønstre og rekrutteringsudfordringer. Samtidig skal kommunen balancere kvalitet, trivsel og økonomi på skole- og dagtilbudsområdet.
Kommunalbestyrelsen har derfor nedsat § 17, stk. 4-udvalget »Sammen om fremtidens skoler og dagtilbud«, som skal rådgive Børn- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen om bæredygtige løsninger på både kort og lang sigt. I udvalgets kommissorium omfatter bæredygtighed sammenhængen mellem kvalitet, trivsel, demografi, geografi og økonomi.
Fra maj til september har udvalget afholdt fire møder samt en workshop med bred inddragelse. Borgere, forældre, medarbejdere, ledere, bestyrelser og politikere har bidraget med erfaringer, ønsker og bekymringer, som nu skal suppleres med faglige vurderinger og dataanalyser.
Nærhed og større fællesskaber trækker i hver sin retning
En sammenfatning af de indsamlede besvarelser fremhæver fem gennemgående temaer: relationer og tilhørsforhold, tydelige og fleksible rammer, samarbejdet mellem institution og hjem, kontinuitet i overgange samt nærhed, transport og fysiske rammer.
Tilbagemeldingerne peger ikke entydigt mod enten små eller store skoler.
I materialet fremhæves små lokale skolemiljøer som en kilde til tryghed og nærhed, især for de yngste børn. Samtidig bliver der peget på, at børnegrupper skal have en vis størrelse, så børnene har andre at spejle sig i, og at små skoler kan have udfordringer med at dække de nødvendige faglige kompetencer.
Det dilemma går igen i analyseoplægget, hvor spørgsmålet er, hvordan forskellige organisationsformer bedst understøtter børn og unges trivsel og læring.
Er alle skift nødvendige?
Overgange mellem dagtilbud og skole og videre til overbygningen får en central plads.
Blandt spørgsmålene er, om skiftene ligger på de rigtige tidspunkter, om nogle kan undgås, og hvordan viden om det enkelte barn følger med til et nyt tilbud.
I tilbagemeldingerne efterlyses blandt andet kendte voksne, grundig overlevering og tid til at vænne sig til nye mennesker og omgivelser.
Oplægget rejser også spørgsmålet om, hvorvidt distrikterne understøtter gode overgange, og om løsningerne kan være forskellige fra skole til skole.
Kan fagligheden komme til børnene?
Transport bliver både behandlet som en mulig belastning i børnenes hverdag og som et område, hvor nye løsninger kan undersøges.
En af idéerne er at lade fagfolk bevæge sig mellem skoler frem for at transportere børnene. Materialet nævner blandt andet »fagbusser« og muligheden for at dele specialiserede undervisningskompetencer mellem flere lokaliteter.
Der bliver samtidig spurgt til mere fleksibel transport mellem hjem, skole og fritidstilbud.
Det er forslag til undersøgelse – ikke dokumentation for, at løsningerne vil forbedre trivslen eller kunne gennemføres inden for de nuværende rammer.
Specialtilbud og forældresamarbejde skal undersøges
Et selvstændigt tema handler om fagligt begrundet og tryg visitation til specialtilbud.
Her omfatter spørgsmålene blandt andet ensartethed mellem skoledistrikterne, adgang til specialviden og koordinering på tværs af forvaltninger i komplekse sager om skolefravær.
Materialet spørger også, hvordan man undgår, at forældrene selv får ansvaret for at samle trådene, og hvordan anbefalinger fra VISO bliver omsat til praksis.
Forældresamarbejdet har desuden sit eget tema. Her skal der blandt andet ses på tid, ressourcer, kommunikation og gensidige forventninger – både når samarbejdet fungerer, og når det bliver vanskeligt.
Forskellige steder kan få forskellige løsninger
Oplægget åbner også for at undersøge løsninger med udgangspunkt i det enkelte lokalsamfunds behov og ressourcer.
Under betegnelsen »place-based innovation« bliver der spurgt til lokale institutionsprofiler, skolernes betydning for bosætning og muligheden for at organisere tilbud forskelligt rundt om i kommunen.
Andre temaer er børne- og generationsuniverser, attraktive arbejdspladser for medarbejdere og ledere, børns deltagelse i fællesskaber samt erfaringer fra privat- og friskoler og hjemmeundervisning.
Et yderligere emne om faglighed og aktiv læring er i oplægget placeret til forskningsafdækning og organisatorisk bearbejdning frem for blandt de ni temaer til den eksterne analyse.
Fire til seks scenarier frem for én anbefalet løsning
§ 17, stk. 4-udvalget anbefaler, at den eksterne analyse afsluttes med fire til seks konkrete og realistiske fremtidsscenarier.
Scenarierne skal være indbyrdes adskilte og beskrive muligheder, risici, konsekvenser og forhold ved gennemførelsen. Hvor det er relevant, skal de blandt andet belyse betydningen for kvalitet, trivsel, økonomi, rekruttering, kapacitet, geografi og lokalsamfund.
Formålet er, at politikerne kan drøfte flere realistiske udviklingsmuligheder frem for at få præsenteret én anbefalet løsning.
Administrationen vurderer, at det foreslåede analysedesign kan skabe et helhedsorienteret og faktabaseret grundlag for de kommende politiske drøftelser. Direktøren for Børn, Unge og Beskæftigelse indstiller derfor, at Børn- og Skoleudvalget godkender det som grundlag for den eksterne analyse.
Analyse i begyndelsen af 2027
Efter en politisk godkendelse skal administrationen sætte gang i udbud og indgåelse af kontrakt med en ekstern leverandør.
Ifølge en særskilt bevillingssag på dagsordenen er planen at indgå aftale med et konsulenthus inden udgangen af 2026 og gennemføre selve analysen i første kvartal af 2027. Undervejs fortsætter arbejdet i § 17, stk. 4-udvalget med støtte fra arbejdsgrupper, der primært består af interne medarbejdere.
I andet kvartal af 2027 er der igen planlagt borgerinddragende aktiviteter. Der kan desuden blive tale om udgifter til at sætte mindre prøvehandlinger i gang.
En million kroner søges frigivet til det videre arbejde
Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. juni 2026 en ramme på 1,3 millioner kroner til møder, workshops, konsulenthonorar og analyse. Frem til udgangen af oktober er der brugt 600.000 kroner.
Pengene er ifølge sagsfremstillingen blandt andet gået til udvikling af analysedesignet, møder og workshop samt ekstern konsulent, grafisk facilitator, videnspersoner og sekretariatsbistand.
Resten af 2026 forventes yderligere udgifter på mellem 50.000 og 100.000 kroner. Omkring 600.000 kroner forventes overført til 2027.
På tirsdagens møde skal Børn- og Skoleudvalget også behandle en indstilling om at frigive yderligere én million kroner fra det allerede afsatte budget til Fremtidens skoler og dagtilbud. Indstillingen skal sendes videre til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
De samlede udgifter i 2027 til analyse, møder, workshop, konsulenthonorar og mindre prøvehandlinger anslås til 1,6 millioner kroner, inklusive de forventede overførte midler fra 2026.
Deltagere efterlyser synlig brug af deres input
I sammenfatningen af det åbne kommentarfelt fremgår også et spørgsmål til selve processen: Bliver deltagernes input faktisk brugt?
Der efterlyses klarhed over, hvordan bemærkningerne bliver omtalt og taget med videre.
Dermed handler materialet ikke kun om fremtidens bygninger og organisering, men også om, hvordan erfaringer fra børn, forældre og fagfolk kan indgå i grundlaget for kommende beslutninger.
