Redaktionen
Historisk interesserede kan have svært ved at få adgang til gamle aviser. Det har et medlem af Facebook-gruppen Løgumkloster Nostalgi gjort opmærksom på. Et borgerforslag vil nu give alle borgere fri online adgang til historiske danske aviser.
Gamle aviser kan fortælle om både store begivenheder og små hændelser, der har præget et lokalsamfund. For mennesker med interesse for lokalhistorie kan avissiderne være en indgang til at forstå, hvordan byen og hverdagslivet har ændret sig gennem tiden.
Men interessen for fortiden er ikke nødvendigvis nok til at få adgang til den. Et medlem af Facebook-gruppen Løgumkloster Nostalgi har gjort opmærksom på, at historisk interesserede ikke altid har mulighed for at læse de gamle aviser, de søger oplysninger i.
Den problemstilling er nu blevet aktuel med borgerforslaget »Fri online adgang til historiske, danske aviser i hele landet for alle borgere«.
Mediestøtte skal følges af adgang til gamle aviser
Ifølge de oplysninger, redaktionen har modtaget om forslaget, skal medier, der modtager mediestøtte, forpligtes til at frigive deres gamle aviser, når aviserne ikke længere har kommerciel værdi.
Dermed knytter forslaget ønsket om adgang til avisarkiverne sammen med den offentlige støtte til medierne. Tanken er, at mediestøttede mediers historiske aviser skal kunne læses frit, når de ikke længere har en kommerciel værdi.
Der er altså tale om et ønske om at gøre ældre avismateriale tilgængeligt – ikke om at give gratis adgang til alle aktuelle nyheder.
Forslaget er endnu ikke en vedtaget ordning. Det er et borgerforslag, som søger opbakning til at få spørgsmålet behandlet politisk.
Millioner i offentlig støtte til mediekoncerner
Der gives årligt omkring 400 millioner kroner i mediestøtte. Ifølge den oplyste oversigt over produktionsstøtten i 2025 modtog JFM 83,79 millioner kroner, mens JP/Politikens Hus, der blandt andet omfatter Jyllands-Posten og Politiken, modtog 46,27 millioner kroner. JFM alene modtog dermed omkring en femtedel af de cirka 400 millioner kroner.
Af samme oversigt fremgår det, at Berlingske Media modtog 52,05 millioner kroner, Sjællandske Medier 31,15 millioner kroner og Det Nordjyske Mediehus 18,50 millioner kroner i produktionsstøtte i 2025.
Borgerforslaget lægger op til, at den offentlige støtte skal følges af en forpligtelse: Medier, der modtager mediestøtte, skal frigive deres gamle aviser, når de ikke længere har kommerciel værdi. Dermed skal borgerne have adgang til det historiske materiale, som ellers kan være vanskeligt at få indblik i.
Lokalhistorie findes også i de små nyheder
For lokalhistorisk interesserede er det ikke kun avisernes store overskrifter, der kan være relevante. En kort omtale af et foreningsmøde, en annonce fra en tidligere butik eller en beretning om en lokal begivenhed kan også bidrage til fortællingen om et sted.
I et område som Løgumkloster kan gamle aviser derfor være et supplement til fotografier, personlige erindringer og andet historisk materiale.
Aviserne kan samtidig give indblik i, hvordan begivenheder blev beskrevet i samtiden. Hvor senere fortællinger ser tilbage, viser avissiderne, hvad der blev skrevet, mens begivenhederne fandt sted.
Når adgangen mangler, kan det imidlertid være vanskeligt at følge et spor eller undersøge en oplysning nærmere. Det er netop adgangen til dette historiske materiale, borgerforslaget sætter fokus på.
Ønsker fri online adgang i hele landet
Som forslagets titel understreger, er ambitionen fri online adgang til historiske danske aviser for alle borgere i hele landet.
Online adgang vil kunne gøre det muligt at læse materialet hjemmefra og dermed mindske betydningen af, hvor man bor i forhold til de steder, hvor aviserne kan tilgås.
For den enkelte historieinteresserede kan det give bedre mulighed for at gå på opdagelse i fortiden, sammenholde oplysninger og finde baggrunden for fortællinger om lokalområdet.
Over 4.000 støtter borgerforslaget
Borgerforslaget er stillet af Per Hundevad Andersen fra København. Indsamlingen af støtte begyndte den 13. oktober 2026 og fortsætter frem til den 11. april 2027.
Ved opslag på Borgerforslag.dk den 24. oktober 2026 havde 4.224 borgere støttet forslaget.
Hvis 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg støtter et borgerforslag, kan det blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget. Den nødvendige opbakning er således et skridt mod politisk behandling – ikke i sig selv en garanti for, at forslaget bliver vedtaget.
Forslaget og muligheden for at støtte det findes på Borgerforslag.dk.
