Redaktionen
Stigende udgifter til specialiserede social- og undervisningstilbud lægger beslag på en stor del af kommunernes økonomiske løft. Ny analyse viser samtidig forskelle mellem de sønderjyske kommuner.
Tønder Kommune brugte i 2025 15.350 kroner pr. indbygger på det specialiserede social- og undervisningsområde. Det er lidt under landsgennemsnittet på cirka 15.500 kroner og næsten på niveau med Aabenraa Kommune.
Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som har undersøgt kommunernes udgifter fra 2018 til 2025 på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening.
På landsplan er 61 procent af realvæksten i kommunernes serviceudgifter i perioden gået til de specialiserede områder. Det svarer til, at godt seks ud af ti ekstra kroner er blevet brugt på området, når der er taget højde for prisudviklingen.
Analysen opgør ikke en tilsvarende andel særskilt for Tønder i den offentliggjorte kommunetabel.
Haderslev ligger højest blandt de fire kommuner
Blandt de fire sønderjyske kommuner Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg har Haderslev de højeste udgifter til specialområderne med 16.560 kroner pr. indbygger.
Derefter følger Tønder med 15.350 kroner og Aabenraa med 15.330 kroner. Sønderborg ligger lavest blandt de fire med 14.910 kroner pr. indbygger.
Haderslev ligger dermed over landsgennemsnittet, mens de tre øvrige ligger under. Tallene vedrører 2025 og er opgjort i 2026-priser.
Forskellene kan ifølge analysen både afspejle, hvor mange borgere der har særlige behov, og forskelle i kommunernes serviceniveau og udgiftsstyring. Udgifterne alene viser derfor ikke, hvilken kommune der leverer den bedste hjælp.
Flere penge mærkes ikke nødvendigvis i hverdagen
Det specialiserede område omfatter blandt andet indsatser til børn, unge og voksne med særlige behov samt specialundervisning.
Når en stor del af udgiftsvæksten går til disse indsatser, kan økonomiske løft til kommunerne være svære at mærke på de almene velfærdsområder, fremhæver AE.
»Det er ikke overraskende, hvis mange har svært ved at forstå, at kommunerne har fået de økonomiske løft, som de har læst om i medierne i de senere år. En stor del af pengene går til specialområder, så man mærker det i meget lille grad i almene dagtilbud, skoler og ældrepleje,« siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.
På landsplan er udgifterne til botilbud steget med 5,4 milliarder kroner siden 2018. Botilbud står dermed ifølge analysen for omkring 40 procent af væksten på de specialiserede områder.
Advarer mod en negativ spiral
AE peger på, at besparelser på almene tilbud og forebyggelse potentielt kan øge behovet for specialiseret hjælp senere.
»Hvis udgifter til specialområder tvinger kommunerne til besparelser på de almene områder, kan det potentielt blive en negativ spiral, hvor kvaliteten i dagtilbud, skoler og forebyggende indsatser falder. Det kan betyde, at endnu flere kan få behov for specialtilbud i fremtiden,« siger Lars Andersen.
Analysen viser, at 46 kommuner på landsplan har haft faldende serviceudgifter pr. indbygger i faste priser, når de specialiserede områder holdes udenfor. AE understreger dog, at opgørelsen ikke tager højde for ændringer i befolkningens alderssammensætning og dermed kommunernes konkrete udgiftsbehov.
Tallene for Tønder og de øvrige sønderjyske kommuners udgifter pr. indbygger dokumenterer ikke i sig selv, at der lokalt er blevet sparet på skoler, dagtilbud eller ældrepleje.
