Redaktionen
I den ophedede debat om iltsvind og havmiljø er landbruget blevet gjort til en bekvem syndebuk, mener Hans Ole Madsen. Han efterlyser en langt bredere faglig kortlægning af vandmiljøets tilstand, før Folketinget træffer uomstødelige beslutninger.
Debatten om det danske vandmiljø har i de seneste år bevæget sig i en retning, hvor én enkelt forklaring overskygger alle andre: Kvælstof fra markerne bærer hovedansvaret for de døde fjorde og det udbredte iltsvind. Men den entydige årsagssammenhæng møder nu kraftig modstand fra tidligere landmand Hans Ole Madsen fra Aabenraa.
Han ser med dyb bekymring på den politiske kurs, hvor omfattende arealkrav og lukninger af landbrugsbedrifter er på tegnebrættet for at redde havmiljøet. Ifølge Hans Ole Madsen risikerer man at træffe uovervejede beslutninger på et ufuldstændigt vidensgrundlag.
“Efterhånden synes konklusionen at være skrevet på forhånd: Der er for meget kvælstof i vores vandmiljø. Landbruget udleder kvælstof. Ergo er landbruget problemet,” konstaterer Hans Ole Madsen og uddyber: “Det værste, vi kan gøre, er at bruge enorme summer, tage store landbrugsarealer ud af drift og lukke bedrifter for bagefter at opdage, at havmiljøet ikke reagerede, som modellerne forudsagde.”
Efterlyser blik for helheden i vandmiljøet
I et offentligt opråb til landets beslutningstagere peger han på, at naturens biologiske kredsløb er langt mere komplekst end den politiske retorik afspejler. Kvælstof er et naturligt forekommende grundstof, der er afgørende for plantevækst og proteindannelse, og han advarer mod at gøre næringsstoffet til den eneste skurk.
I stedet efterlyser han en grundig og uvildig belysning af de øvrige påvirkninger, som vandmiljøet udsættes for. Det gælder blandt andet udledninger af fosfor, overløb fra byernes rensningsanlæg, industrispildevand, ændrede havstrømme samt klimaforandringer med stigende vandtemperaturer og ændrede nedbørsmønstre. Først når samspillet mellem disse faktorer er kortlagt lokalt, bør der skrides til handling, mener han.
“Jeg siger ikke, at jeg har alle svarene. Jeg siger bare, at jeg ikke tror på, at politikerne har dem,” understreger han.
Alvorlige konsekvenser for landdistrikterne
For Hans Ole Madsen handler spørgsmålet ikke kun om biologi og computermodeller, men om hele Danmarks forsyningssikkerhed og bosætning. Særligt i det syd- og sønderjyske område spiller fødevareklyngen en afgørende rolle for den lokale økonomi.
Han minder om, at landbruget gennem generationer har effektiviseret produktionen i takt med samfundets krav om billige fødevarer og stabil eksport. Hvis produktionen beskæres markant i Danmark, forsvinder behovet for fødevarer ikke – det flytter blot til udlandet, hvor miljøkravene ofte er væsentligt lavere. Samtidig risikerer man at trække tæppet væk under følgeerhverv, lokale arbejdspladser og handelslivet i de mindre bysamfund.
Erkendelse af erhvervets egen brist
Selvom kritikken primært er rettet mod Christiansborg, sparer Hans Ole Madsen ikke sit eget bagland. Han erkender åbent, at landbruget historisk set har svigtet i sin formidling til den brede offentlighed.
Traktordemonstrationer og protester mod økonomiske byrder har ifølge ham overskygget den reelle substans, nemlig at forklare befolkningen værdien af en hjemlig fødevareproduktion og nødvendigheden af et solidt fagligt grundlag.
“Det her handler ikke kun om vores penge. Det handler om, hvorvidt Danmark vil have et landbrug i fremtiden,” fastslår den tidligere landmand, der opfordrer politikerne til at undersøge alle årsager til bunds, før de gennemfører indgreb, der ikke kan rulles tilbage.
