Redaktionen
Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Indsendt af: Hans Ole Madsen, Tinglevvej 130, 6200 Aabenraa
Jeg er tidligere landmand. Og jeg er frustreret.
For efterhånden synes konklusionen at være skrevet på forhånd: Der er for meget kvælstof i vores vandmiljø. Landbruget udleder kvælstof. Ergo er landbruget problemet.
Og så kan vi ellers godt begynde at lukke et helt erhverv ned. Men hvad nu, hvis regnestykket ikke er så enkelt? Hvad nu, hvis vi er ved at gennemføre enorme forandringer af dansk landbrug uden at have nok belæg for, om vi angriber problemet på den
rigtige måde?
Det er dét, der frustrerer mig.
En moderne heksejagt
I middelalderen havde man en enkel forklaring på meget af det, man ikke forstod: Det måtte være heksenes skyld.
Nogle gange får jeg fornemmelsen af, at landbruget har fået den rolle i dag. Er der problemer med klimaet? Det er landbrugets skyld. Er der iltsvind? Det er landbrugets skyld.
Er naturen presset? Det er landbrugets skyld. Minkerhvervet blev lukket. Svineproducenter bliver fremstillet som grådige pengemaskiner.
Planteavlerne beskyldes for at forurene vores fjorde og have. Landbruget er blevet den bekvemme synder.
Men naturen er ikke så enkel – faktisk er den uhyre kompliceret. Kvælstof er ikke en gift, landbruget har opfundet. Kvælstof findes naturligt i vores omgivelser og er en altoverskyggende forudsætning for plantevækst og dannelsen af protein – og dermed for liv!
Alligevel er kvælstof fra landbruget blevet gjort til superskurken, når det handler om problemerne i vores fjorde og have. Vores vandmiljø påvirkes af en lang række faktorer, og netop derfor undrer det mig, at den politiske konklusion tilsyneladende kan være så skråsikker og entydig.
Hvad nu, hvis vi leder det forkerte sted?
Jeg savner en grundlæggende nysgerrighed på at få undersøgt det her til bunds.
For hvad nu, hvis årsagerne til iltsvind og problemerne i vores vandmiljø er langt mere sammensatte, end den politiske debat giver indtryk af?
Hvad med fosfor? Hvad med spildevand fra husholdninger og fabrikker? Hvad med stigende temperaturer, havstrømme, nedbør og de naturlige processer i havet? Hvad betyder de enkelte faktorer lokalt? Og ved vi med tilstrækkelig sikkerhed, hvad der sker, hvis vi reducerer eller helt fjerner landbrugets kvælstofudledning?
Jeg siger ikke, at jeg har alle svarene. Jeg siger bare, at jeg ikke tror på, at politikerne har dem. Med de konsekvenser der er langt op til, bør dét i sig selv være grund nok til at undersøge sagen langt grundigere.
For det værste, vi kan gøre, er at bruge enorme summer, tage store landbrugsarealer ud af drift og lukke bedrifter for bagefter at opdage, at havmiljøet ikke reagerede, som modellerne forudsagde.
Så har vi ikke bare ét problem. Så har vi to.
Landbruget har åbenbart været for dumt
Måske har vi landmænd været for dumme.
Generation efter generation har vi effektiviseret. Vi har produceret mere mad med færre hænder. Vi har gjort fødevarer billigere, skabt eksportindtægter og frigivet arbejdskraft til resten af samfundet.
Det har været med til at skabe det samfund, vi har i dag.
Prøv et øjeblik at forestille jer, at udviklingen aldrig var sket. At vi stadig alle sammen havde vores lille husmandssted med fire køer, seks grise og en køkkenhave.
Hvor meget tid ville vi så have haft til alle de andre ting, som det moderne samfund består af? Landbrugets effektivisering er ikke opstået i et tomrum. Hele samfundet har ønsket billige fødevarer, høj produktivitet, eksport og økonomisk vækst.
Nu står det samme erhverv så med anklagen om at have udviklet sig forkert.
Hvad sker der, hvis landbruget forsvinder?
For der er også en anden side af regnestykket.
Hvad sker der med fødevareproduktionen, arbejdspladserne, eksporten og de mange virksomheder, der lever af og sammen med landbruget?
Hvad sker der med landsbyerne og de egne af Danmark, hvor landbruget og de tilknyttede erhverv fortsat er en væsentlig del af økonomien?
Og hvad sker der med den produktion, vi ikke længere har i Danmark?
Holder danskerne op med at spise kød, drikke mælk og bruge landbrugsprodukter, fordi produktionen i Danmark lukker? Eller lukker vi så bare øjnene og køber udenlandske varer?
Det er konsekvenser, der også fortjener at komme med i regnestykket, inden vi begynder at afvikle produktionsjord og bedrifter.
Landbruget har fejlet – bare på en anden måde
Her vil jeg gerne rette en kritik mod mit eget erhverv. Landmænd er gode til dyr, planter, jord, maskiner og produktion. Men vi har været elendige til at fortælle resten af Danmark, hvad vi laver – og hvorfor.
Vi kan køre vores traktorer til Christiansborg. Vi kan stille os op med skilte. Vi kan råbe højt om urimelige regler og økonomiske konsekvenser.
Men vi får ikke forklaret det vigtigste:
Det her handler ikke kun om vores penge. Det handler om, hvorvidt Danmark vil have et landbrug i fremtiden.
Og det handler om, hvorvidt vi som samfund tør stille kritiske spørgsmål, når en bestemt forklaring bliver gentaget så mange gange, at den til sidst bliver opfattet som en indiskutabel sandhed.
Jeg mener ikke, at landbruget skal have et fripas. Selvfølgelig skal vi passe på den jord og natur, vi lever af og med.
Men jeg accepterer ikke, at landbruget på forhånd udpeges som den entydige synder, og at vi derefter indretter både undersøgelser, lovgivning og milliardinvesteringer efter den konklusion.
Vend rækkefølgen om.
Undersøg først. Vær nysgerrige. Udfordr også de etablerede forklaringer. Se på kvælstof, fosfor, spildevand, havstrømme, temperaturer og alle de øvrige faktorer. Find ud af, hvad der faktisk har størst betydning – og hvor.
Og handl så.
For når først bedrifterne er lukket, arbejdspladserne er væk og produktionen er flyttet ud af Danmark, kan vi ikke bare trykke på rewind-knappen og få det hele tilbage.
Så kære politikere: Tænk jer godt om inden beslutningerne tages og spørg nu dem, der har forstand på det!
