Redaktionen
Teateranmeldelse: Kolding Egnsteaters teaterkoncert hylder Tønder Festival med stærke sange og god stemning. En langsommelig begyndelse trækker dog helhedsoplevelsen ned.
Der var både musikalsk varme og lokal genklang i Schweizerhalle, da Kolding Egnsteater gæstede Tønder med Trubadur – Kærligheden til Tønder. Teaterkoncerten er en hyldest til Tønder Festival og de folkemusikere, der gennem generationer har brugt sangene til at fortælle om kærlighed, samfund og livet omkring os.
Forestillingen begynder backstage, hvor de seks medvirkende befinder sig kort før koncertstart. Her bliver gamle minder og uenigheder en del af fortællingen, men indledningen får ikke helt fat. De første cirka 20 minutter opleves som langtrukne, og småskænderierne mellem musikerne får ikke for alvor publikum med.
Da scenen i anden akt bliver vendt mod publikum, ændrer aftenen karakter. Med If I Had a Hammer som åbning bliver koncertstemningen slået an, og salen vågner. Publikum klapper med, og her fungerer forestillingen bedst: Sangene og fællesskabet får lov at fylde, og forbindelsen til Tønder Festival bliver tydelig.
En af aftenens stærkeste musikalske oplevelser er fortolkningen af Når lyset bryder frem. Joakim Okkels, der bor i Højer, virker hjemmevant på scenen i Schweizerhalle, mens Jesper Lohmann også fortjener særlig ros for sin indsats.
Opsætningen er ændret siden den oprindelige version i Kolding, men ændringerne virker ikke alle lige godt i denne udgave. Koncertdelen har en energi og nærhed, som første akt ikke helt matcher. Havde forestillingen fundet samme tempo og publikumskontakt tidligere på aftenen, kunne helheden have været endnu stærkere.
Alligevel ender Trubadur – Kærligheden til Tønder som en varm og festlig musikalsk hyldest til festivalen. Det er især anden akt, der løfter oplevelsen og får Schweizerhalle til at føles som en del af festivalpladsen.
Vurdering: 3 ud af 5 stjerner
