Redaktionen
Poul Krebs beviste på Open Air-scenen, at spilleglæden og scenetæften er fuldstændig intakt.
Fødselsattesten siger, at han har rundet et skarpt hjørne, men det var på ingen måde til at spore, da Poul Krebs fik æren af at åbne årets Tønder Festival. Med et overskud og en sceneenergi, der kunne gøre langt yngre musikere misundelige, satte den folkekære sangskriver barren højt for resten af festivaldagene. Foran et talstærkt publikum, der udfyldte hver eneste kvadratmeter foran den store udendørsscene, leverede han en koncert, der bar præg af ren spillelyst.
Fornem balance i bagkataloget
Koncerten bød på en veldoseret blanding af de uopslidelige klassikere, som hele pladsen kunne synge med på, side om side med perler fra de mere afdæmpede afkroge af repertoiret. Netop denne dynamik gav koncerten en god fremdrift, hvor stemningen vekslede mellem det intime og det storslåede fællessangsmoment.
Undervejs fik Krebs selskab af Annika Aakjær, hvis gæsteoptræden tilførte arrangementet en frisk nerve og skabte et fint samspil mellem to markante stemmer i dansk musik.
En mester i det store format
Open Air-scenen kan for mange kunstnere virke overvældende og svær at nå ud over kanten på, men Krebs demonstrerede rutineret scenekunst i absolut særklasse. Nærværet gik rent ind helt ned til de bagerste rækker, og åbningen markerede sig som en ualmindelig helstøbt koncertoplevelse, der efterlod et tydeligt indtryk af en kunstner, som stadig brænder for mødet med sit festivalpublikum.
5 stjerner
