Redaktionen
Rømø Fiskeriforening lancerede tirsdag en ny webside, der skal fungere som fundament for en storstilet indsamling til fordel for nødstedte fiskere og retshjælp. Her har foreningen lagt stribevis af dokumenter op for at understøtte deres behov for økonomisk opbakning.
Men de selvvalgte bilag på siden gemmer på en juridisk bombe, der rejser alvorlige spørgsmål om fiskernes centrale argument i sagen.
Blandt de offentliggjorte dokumenter har foreningen lagt en aktuel fiskeritilladelse ud til frit gennemsyn. Her fremgår det tydeligt under de generelle vilkår, at fiskeriet altid skal foregå i overensstemmelse med gældende love og bekendtgørelser. Denne detalje er opsigtsvækkende, da den indikerer, at fiskerne i årevis har været underlagt regler, som nu har ført til en akut konflikt.
I begrundelsen for deres indsamling anfører foreningen, at situationen eskalerede på dramatisk vis: ”Fiskerne fik på blot 1 times varsel frataget deres indtægtsgrundlag,” lyder forklaringen. Ifølge foreningen fik formanden besked via Danmarks Fiskeriforening om, at alle fartøjer straks skulle forlade området, da de kunne være i livsfare.
Mysteriet om den forsvundne aftale
Konfliktens kerne ser ud til at dreje sig om en historisk aftale, som fiskerne mener giver dem lov til at operere i området. Da ordren om at forlade farvandet tikkede ind, henviste Rømø Fiskeriforening med det samme til denne aftale. Beredskabsstyrelsen har dog ifølge foreningen efterfølgende oplyst, at man ikke har kunnet finde den pågældende aftale i arkiverne.
Mens jagten på den forsvundne aftale fortsætter, står det juridiske fundament dog tilbage i form af Bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri m.v. i visse områder i danske farvande. Denne bekendtgørelse forbyder fiskeri med bundslæbende redskaber i det specifikke område netop af hensyn til sikkerheden mod efterladte miner.
Da fiskernes egne tilladelser eksplicit kræver overholdelse af gældende bekendtgørelser, betyder det i praksis, at fiskerne juridisk set har været forpligtet til at respektere dette forbud siden 2005. Det efterlader et kritisk spørgsmål: Kan en “forsvunden aftale” tilsidesætte en officiel bekendtgørelse, som fiskerne i deres egne licenser har erklæret sig indforstået med at følge?
Huller i aktindsigten hos Indsamlingsnævnet
Nye oplysninger fra en aktindsigt i sagsmaterialet hos Indsamlingsnævnet bekræfter kompleksiteten. I det fremsendte materiale (sag 26-700-11308) findes hverken de konkrete fiskeritilladelser eller henvisninger til bekendtgørelsen fra 2005. Det er derfor uklart, om nævnet ved godkendelsen af indsamlingen har været bekendt med de juridiske vilkår i kutterenes licenser.
Aktindsigten viser dog, at indsamlingen er professionelt opdelt i to særskilte formål: Ét til direkte økonomisk hjælp til nødstedte medlemmer og et separat formål til retshjælp og advokatbistand, som netop skal finansiere det retslige efterspil mod myndighederne.
Gamle data som dokumentation
Fiskeriforeningen fastslår, at hesterejefiskeriet i området udgør op mod 90 procent af den samlede omsætning. For at dokumentere denne tilknytning har foreningen på deres nye webside valgt at offentliggøre fangstdata og kort fra 1976 og 1977.
Det vækker dog journalistisk undren, at man dokumenterer behovet med data, der er tæt på 50 år gamle, mens aktuelle fangst- og landingsdata fra 2025 glimrer ved deres fravær i det fremlagte materiale. Uden nutidige tal er det vanskeligt for offentligheden og potentielle donorer at vurdere den præcise økonomiske betydning af det område, som fiskernes nu er blevet bortvist fra med henvisning til livsfare.
