Redaktionen
Efter fund af mistænkelige sejlmønstre i beskyttede dele af Vadehavet kræver Danmarks Naturfredningsforening nu, at der slås hårdt ned på overtrædelser. Beredskabsstyrelsen bekræfter, at de har observeret tegn på ulovligt fiskeri og varsler nu politianmeldelser.
Sagen om muligt ulovligt fiskeri med bundslæbende redskaber i Vadehavet har fået et nyt kapitel, efter at Danmarks Naturfredningsforening (DN) har rettet en skarp henvendelse til statens øverste myndigheder den 25. april 2026. DN kræver ikke blot, at fiskeriet stoppes, men går et skridt videre ved at forlange en undersøgelse af, om der kan udstedes bøder med tilbagevirkende kraft til de fiskere, der har brudt bekendtgørelsen.
Denne vidtgående forespørgsel fra DN om muligheden for at udstede bøder med tilbagevirkende kraft fremgår direkte af den aktindsigt, som TønderNYT har modtaget fra Beredskabsstyrelsen. Dokumenterne belyser en sag, hvor organisationen har kortlagt data, der tyder på, at forbuddet mod bundtrawl og muslingeskrab er blevet ignoreret systematisk i specifikke zoner, selvom der ikke er givet dispensationer i over to årtier.
Det skal dog bemærkes, at Beredskabsstyrelsens svar til DN i brevet af 20. maj 2026 ikke entydigt besvarer det konkrete spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at udmåle bøder med tilbagevirkende kraft, sådan som DN efterspørger i deres korrespondance. Styrelsens skrivelse fastslår, at overtrædelser kan straffes med bøde, at man har indskærpet forbuddet hos fiskerne, og at eventuelle brud vil blive politianmeldt — men brevet går ikke i detaljer om muligheden for retroaktiv bødeudmåling i forhold til de formodede overtrædelser over længere tid.
Det fremgår af dette dokument, som TønderNYT har modtaget i forbindelse med aktindsigt om fiskerisagen.
Beredskabsstyrelsen bekræfter mistænkelig aktivitet
I svarbrevet til DN den 20. maj 2026 erkender direktør for Beredskabsstyrelsen, Kenneth Pedersen, at styrelsen er blevet gjort bekendt med de mulige ulovligheder. Styrelsens egne analyser af fartøjsdata (AIS) fra starten af 2026 understøtter mistanken: Flere fiskefartøjer har udvist sejlmønstre, der indikerer aktivt fiskeri i områder, hvor det er strengt forbudt.
Varsler politianmeldelser og indskærper over for fiskere
Myndighederne har på baggrund af DNs henvendelse den 25. april 2026 reageret ved at sende en direkte advarsel til fiskerisektoren. I en skrivelse til Danmarks Fiskeriforening og Sydvestjysk Fiskeriforening gør Beredskabsstyrelsen det klart, at man ikke vil se gennem fingre med fremtidige overtrædelser.
”Styrelsen vil følge op på overholdelsen af forbuddet. Overtrædelser vil blive politianmeldt,” lyder det i brevet fra kontorchef Jan Thorn. Styrelsen har desuden kontaktet de relevante fiskere direkte for at gøre dem opmærksom på de juridiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser ved at bevæge sig ind i de lukkede zoner.
Krav om retfærdighed for naturen
For Danmarks Naturfredningsforening er det dog ikke nok blot at se fremad. Da Vadehavet er udpeget som både Nationalpark og UNESCO-verdensarv, mener foreningen, at de faglige vurderinger af havbundens sårbarhed bør veje tungt i det retlige efterspil. Bundtrawl er veldokumenteret ødelæggende for marine økosystemer, og DN fastholder, at hvis fiskerne har tjent penge på at fiske i forbudte områder i årevis, skal det have økonomiske konsekvenser bagud i tid.
Organisationen understreger i deres kildegrundlag, at manglen på officielle dispensationer siden år 2000 gør aktiviteterne uomtvisteligt ulovlige, hvis de kan bevises. Nu afventer DN svar på, om det danske retssystem har de nødvendige værktøjer til at udmåle bøder for den historiske rovdrift på de beskyttede områder.
